Profile
Blog
Photos
Videos
Hej hej hej. Så kom til Mexico! Siden sidst har vi rejst en del. Vi var som sagt ude og se Tikal ruinerne! WOW - selv Sylvester var imponeret. Ufatteligt at man ved håndkraft har kunne bygge så store nogle pyramider. I Flores boede vi på et vildt godt og vildt billigt hostel, så vi valgte at blive der i hele 3 nætter.
Efter 3 dage i Flores gik turen til Belize. Endnu en lang rejsedag i møde. Vi skulle allerede med bussen kl 4.00 om morgenen. Vi havde bestemt os for at besøge en ø kald Caye Caulker. Bådturen til øen er på ca. 1 time, og vi mødte 3 nonner på båden. En af deres søstre fra San Pedro ( en anden ø ) blev 100 år, så de var kommet hele vejen til Belize for at feste. De havde planer om at gøre alt de normalt ikke må. Vi fik en lang snak med dem, om alt mellem himmel og jord, og da vi sagde farvel, fik vi lige en " Good Bless You".
Vi ankom til Caye caulker i solskin, og vi var faktisk begge to meget optimistiske. Vi kunne ikke få et hostel, og var derfor nød til at booke os ind på et dyrt hotel, øvøv. Selve Caye Caulker, er meget speciel. Der er ikke nogle asfalteret veje og alle bygninger er meget farvestrålende. Vi havde 2 dage med regn og 1 dag med høj solskin. Ingen af os var særligt begejstret for Belize, eller Caye Caulker for den sags skyld. Vi magtede bare ikke den lange rejse til Mexico.
Den sidste dag på øen tog vi på en tur med en lokal. Det var meningen vi skulle snorkle, men det endte med at han røg sig fuldstændig skæv i hash og gik i selvsving med at fiske. Vi fangede en masse fisk, som vi bagefter stegte og spiste. Vores "guide" var kok, og han var faktisk helt formidabel til at lave mad. Vi kom dog ud at snorkle i 1 time, men pga vejret var havet meget snusket.
Vi havde en LANG rejsedag til Mexico. Vores ekspres bus skulle havde taget 3 timer med endte med at tage det dobbelte, der var ingen AC og vi stoppede hver km for at samle flere folk op. f*** offentlig transport! Da vi endelig ankom til Tulum i Mexico tog vi ud at spise med nogle backpackers vi mødte i bussen. Vores hostel er rigtig fint. Der er kun 1,5 km til stranden, og de har gratis cykler til alle. I går var vi på stranden, og den er så smuk! Sandet er helt hvidt, og havbunden helt klar. Vi tog på stranden kl.9.00 og blev der til kl. 15.00. Derefter tog vi ud for at handle. Vi blev anbefalet et supermarked på hostelet. OMG siger jeg bare. Nu har vi været forvænnet med mikroskopiske små supermarkeder, så det var himlen at kommet ind i et supermarked, der minder om Bilka derhjemme. Jeg var på en hård prøve, man kan få en liter Oreo is for 11 kr.!!!!!!
Dagen i dag har stået på en løbetur, morgenmad, strand, frokost og nu aftensmad. Vi kan endelig lave vores eget mad igen! Så den står på kylling karry med kokosmælk og grøntsager WUHU!
Planen er er vi bliver i Tulum 2 dage mere og så videre til Playa Del Carmen, hvor vi skal mødes med resten af G-adventure gruppen for en afskedsfest!
Vi elsker Mexico!
- comments