Profile
Blog
Photos
Videos
Nøøj, hvor der sker meget, på meget kort tid lige for tiden, vi vil prøve at gøre det kort (men det bliver svært):
Vi ankom til Beijing d. 7 februar, omkring middag, og tog straks til det hostel, hvor vi vidste at vores kina-tur skulle starte. Af med taskerne og ud for at finde noget at spise og se byen lidt an. Vores første oplevelse med kinesisk mad var ikke nogen succes; rygraden af et dyr, i noget kogende krydret vand, og så kødboller og tofu som man kunne koge nede i gryden med dyr, hmmm. Så tog vi lige videre til den berømte Olympiske By, hvor vi var inde i watercube, som i øvrigt har det sygeste vand-lege/børneshow-på-scene/rutschebane land; skrigende børn, kinesiske forældre (iført redningsveste), og livreddere med fløjter, som de absolut ikke var bange for at bruge. Vi prøvede ihærdigt at finde en starbucks på vejen hjem; vi fandt faktisk også en, men den var lukket, selvom klokken kun var omkring 19... Hjemme på hostellet igen mødte vi Georgia, som vi nu rejser med (og en masse andre søde og rare mennesker).
Dagen efter vandrede vi rundt i Hutong området (der hvor man kan se hvordan "de rigtige kinesere" bor), og var i bell and drum tower, samt nede en meget hyggelig sø, med is på, således at folk kunne køre rundt på "stole-skøjter", som man får til at flytte sig ved at bruge meget korte skistave, ret underholdende at se på... Senere på aftenen et akrobat-show, de kan noget med at lave alle mulige farlige tricks, de der akrobater.
Dagen efter mødtes vi med "vores gruppe" på hostellet; vi er 11 personer, et godt miks af aldre og personligheder. Dem har vi nu rejst sammen med i lidt mere end en uge; yderligere et par dage i Beijing, med besøg af sommerpaladset og den forbudte by. Derefter en dag på den Kinesiske Mur - mega nice sneudsigt, og ingen andre mennesker end os - med efterfølgende homestay i en meget lille by meget tæt ved muren. Her lærte vi (næsten allesammen) at spille mahjong. Tilbage til Beijing og fordrive en dag, inden vi skulle med nattoget (hardsleeper kalder de det) til Xi´an. Xi´an er endnu en by vi godt kunne lide, ikke alt for stor (kun omkring 8 mio mennesker), med en cool mur man kan cykle på og et sejt muslimsk område, og gode steder at synge karaoke. Dertil skal dog lige siges at deres karaoke er lidt anderledes end den vi kender til; her lejer man et rum for et vist antal timer, og så går man (den lille gruppe af mennesker man nu er) ind i rummet og synger til stemmerne er opbrugt (næsten ligesom singstar, bare med mange mange flere sange at vælge imellem). Efter 2-3 dage i Xi´an tog vi det næste tog videre, her til Shanghai, hvor vi ankom omkring klokken 7 i morges.
Dagen idag er gået med en stille og rolig formiddag, hvor Amalie prøvede at få sig noget søvn, og Anna var med nogle fra gruppen ude i et område, som kaldes for Yuyuan Garden (vi fandt rent faktisk også en garden at gå ind i, som i øvrigt var ret nice), mest af alt bestående af en masse butikker, en masse kinesisk arkitektur og en masse nytårspynt i en hel masse farver. Eftermiddagen og aftenen er gået med gåtur ved floden, fælles middag og endnu en tur ud og se akrobater (de skulle være meget bedre end dem i Beijing, men nogle af os kan ikke helt finde ud af om det nu også er helt rigtigt).
Vi har næsten 2 dage til her i Shanghai, før vi skal med et 22 timers tog til Yangshuo. Det er en masse transport, men man kan vel næppe vente andet, når man vi se så meget af sådan et stort land som Kina på så kort tid, som vi vil.
Vi sender mange varme tanker hjem til jer allesammen
- comments