Profile
Blog
Photos
Videos
Igaar aftes fandt vi en fantastisk restaurant lige rundt om hjoernet, saa vi har allerede planlagt vores naeste besoeg. Stedet var meget forladt med et stort springvand i midten. Vi havde svaert ved at vaelge fra menuen, saa vi kom til at bestille alt for meget. Vi fik den laekreste and vi nogensinde har smagt samt kylling, salat, ris, dumplings og mangokager (kalder vi dem). Normalt paa en kinesisk restaurant bestiller man en masse smaa portioner, der tilsammen udgoer et maaltid. Denne restaurant gaar efter samme princip, portionerne er bare langt stoerre end normalt. Det haenger maaske sammen med deres madkultur, for det er nemlig et stort samlingspunkt for kineserne. De spiser gerne sammen hele familien hver aften, dvs. med tanter og onkler osv.
Vi startede dagen idag med at se Puning Temple, hvor der staar en 23 meter hoej Buddhastatue med 42 arme. Den buddistiske gudinde kunne betragtes fra templets 3 etager, hvor vi hurtigt fik nogle snapshots, inden den tykke munk sagde @^%!. Vi gaettede os til, at vi nok ikke maatte tage flere billeder. Det virkede helt overvaeldende at gaa ind I det store rum. Udsmykningerne samt scalaen var meget imponerende.
Herefter fortsatte vi til et af de andre templer, der alle ligger rundt om sommer parken. Temple of Sumeru er kendt for de 8 gulddrager paa tagets top, der hver isaer vejer godt 1 ton. Bagerst laa en lille pagoda meget flot udsmykket.
Det sidste tempel vi saa idag var Putuozongcheng Temple. Det maa siges at vaere noget helt specielt og meget anderledes fra alt andet vi har set. Templet er en tro kopi af det beroemte tempel i Tibet, vi havde overvejet at besoege.
Facaden minder mest af alt om en borgemur med et stort tempel paa toppen og i midten. Det er desuden det stoerste vi har set, noget sted i Kina. Det er nok det taetteste vi kommer paa Tibet lige forloebigt.
Vejret var for det meste med os idag og alle sevaerdighederne ligger saa taet, at vi sagtens kunne have noejes med 2 dage istedet for 3. Imorgen er planen at vi skal kravle paa klipper for til sidst at naa op til en kaempe sten, der har et besynderligt udseende.
- comments