Vi ankom til Beijing igaar og blev modtaget af Mao og hendes far. Vi spiste sammen aftensmad paa en lokal restaurant hvorefter de koerte os til vores hotel. Paa forhaand havde vi skrevet at vi gerne ville finde et hostel og at de ikke skulle booke noget til os men det gjorde de. Saa vi bor nu paa et hotel taet paa tegaden meget taet paa Maos egen lejlighed. De er alt for gaestfri vi kan naesten ikke andet end at krumme os sammen. Mao har paa eget initerativ vaeret paa indkoeb for os mens vi besoegte den forbudte by idag. Dejligt endelig at faa snakket med den soede kommende svigerinde.

Byen er enorm sammenlignet med alle de andre steder vi har vaeret. De sydlige og vestlige dele af Kina vi foer har besoegt er meget anderledes paa mange maader. Beijing er lagt bedre udviklet - vi ser en mere struktureret trafik, faerre fattige og i det hele taget mere orden. Her er en del forurenet men det er intet sammenlignet med Luoyang og de andre mindre byer hvor filter og moderne udstoedning ikke er saa udbredt. For halv anden time siden sad vi hjemme hos Mao og proevede at ringe hjem til Danmark vi provede adskillige numre, ja faktisk samtlige numre selv Niels og Patrick - Hvor er I? Vi proever igen imorgen ved 14-15 tiden dansk tid.

Idag besoegte vi den forbudte by hvor ca. 25 forskellige kejsere har boet gennem 500 aar. Hele arkitekturen var ikke saerlig nyt for os men stoerrelsesforholdet var et helt andet. Stedet er desvaerre overbefolket i en saadan grad at det kan vaere svaert at nyde det. Stedet straekker sig ud over 720.000 m2 saa det maa vaere noget af en husleje men vi betalte heldigvis kun for et kort besoeg. Der var rigtigt mange detaljer og fine udsmykninger paa bygningsvaerkerne hvoraf en stort del var nyrestoreret. Vi saa desuden et urmuseum med helt specielle ure der med sikkerhed var kejserne vaerdige. De varierede i stoerrelse fra 2 cm til godt 2 meter med unikke visuelle design. Hen paa eftermiddagen var paa marked oest for den forbudte by i en flerplans bygning. Her kan man faa alt fra fake Iphones til tasker og spisepinde saa derfor var der selvfoelgelig fyldt med turister faktisk rigtig mange danskere. Vi er efterhaanden blevet gode til at krejle saa vi saa foraget til med de andre turister gik i de urimelige prisfaelder. Tricket for os er at give et lavt bud og saa lade saelgeren snakke med sig selv hvorefter vi siger no way og gaar. Naar man er kommet godt 5-10 meter vaerk kan man hoere saelgeren overgive sig i det fjerne 'OKAY OKAY COME BACK'. Det kan faktisk vaere ret underholdende saa vi kan ikke undgaa at lave smaa parodier senere hen. 'Normally i give this price (999yen) but for you i think i can give you this price... 50yen JUST TO MAKE YOU HAPPY' ;) Naar Anna saa trykker 20 ind paa lommeregneren der er vores forhandlingsredskab saa svarer de altid 'NO NO NO loose mind you are driving me out of buisness'. Vi koebte dog ikke noget saerligt idag bare et par stroemper og et guldur i tiger kvalitet.

Imorgen besoeger vi The Summer Palace der skulle vaere noget saa smukt. Vi har aftalt at moedes med Mao bagefter, sandsynligvis til noget aftensmad sammen med hende som idag. Hvis vi har tid tilovers besoeger vi maaske endnu et marked imorgen. Vi haaber i har det godt derhjemme!

PS. (til Finn) ja pakke fra Amazon. Poej poej med de svaere beslutninger!