Profile
Blog
Photos
Videos
Så er tasken pakket, mit værelse er (næsten) rydeligt og jeg har sagt farvel til de sidste.
Måske synes jeg alligevel, lige nu, at jeg var lige vel tough, da jeg insisterede på at tage i lufthavnen alene...
Men det er okay, lige så snart jeg kommer til lufthavnen skal jeg møde de andre piger fra gruppen. Vi er fire der skal rejse afsted sammen. De andre to møder vi i Kathmandu. Jeg glæder mig til at møde dem. Jeg håber de er sjove.
Jeg er spændt, nervøs, men klar. Jeg fik endelig snakket ud med Ole i går (det vil sige på facen). Det viser sig, at han har fundet ud af, at han skal blive ved med at rejse i nogle år og senere flytte til Bornholm. Han har altså helt droppet københavner og studie reset. Det er self lidt egoistisk af ham, at han har holdt mig hen, men jeg er også glad på hans vegne og nu er vi vist nærmest venner. Så det er vel egentligt meget godt, lige at få klarhed over det inden jeg selv rejser.
Måske skal jeg alligevel møde ham i Kathmandu. Det vil tiden vise. - det er egentligt ret fantastisk, at have de næste fire måneder bredt ud foran sig, uden forpligtelser og faste rammer eller planer.
Jeg har lavet en aftale med mig selv. Jeg vil holde op med at være en bangebuks, så derfor må jeg på hele rejsen ikke sige "det tør jeg ikke". (jaja mor, jeg skal nok passe på mig selv og alt det der).
Og måske vil jeg også prøve at lade være med at plapre. På det seneste har jeg ofte fået af vide, at jeg plaprer for meget. Sådan, snakker uden at sige noget. Men måske ikke. Jeg tror egentligt meget godt jag kan lide at plapre...
Nu skal jeg nå et fly...
hav det godt alle sammen, vi ses snart
- comments