Efter en enkelt nat ved Lake Manyara, pakkede vi hurtigt lejeren sammen og hoppede i jeepen. De naeste par timer koerte og koerte vi ud i ingenting - vitterligt ingenting! Vi krydsede et bjerg, som aerligt talt ikke var for sarte sjaele, vejen var hullet, stenet, mudret og alt var en vej ellers kan vaere for at vaere ubehagelig at koere paa - og det var dermed umuligt at snakke sammen. Vi anbafaler i hvert fald en go sports BH, hvis andre har taenkt sig at tage samme tur (:

Men pludselig stod de der: baade dyr og masaier (Tanzanias stammefolk bestaaende af 2. mio. mennesker der lever paa savannen blandt dyrerne) Masaierne gaar ind for flerkoneri og vores guide fortalte, at han kendte en mand der havde 40 koner samt 110 boern. Masaierne er meget fattige, de sulter, og hvis de har mad, spiser de kun en gang om dagen. De gaar ikke i skole og doer tidligt, fordi de kun har tiltro til deres egen medicinmand og en vulkan der stadig engang imellem er i udbrud (som de betragter som deres Gud) - faktisk den vulkan vi skal besoege imorgen.

Dagens hoejdepunkt var helt klart at se endnu to af "the bog five" nemlig loever og leoparder - det var saa surrealistisk at pludselig ud af ingenting var der loever overalt der spaerrede vejen, de havde aabenbart udset sig en zebra til aftensmad, som de jagtede lige for oejnene af os. Leoparden derimod, syens at vores jeep var yderst interesseant, og cirkulerede og gned sig op af blien - selvfoelgelig lige som kameraet gik toer for stroem!

Natten fra den 6 til den 7: Festivalstemming, camp Serengeti:
Telte. Primitive toiletter. Mad man burde stille spoergsmaalstegn ved. Masser af forskellige mennesker. Hyl og skrig om natten. Tre dage i traek uden bad, ingen stroem og en tom flaske Morgan!

Forklaring: Vi har slaaet lejer midt ude i ingenting og vi skal altsaa bogstaveligt talt sove sammen med dyrerne - og det maa siges blev en realitet! I nat da jeg vaagnede og gik ud for at tisse, stod der pludselig en gigantisk giraf lige for foedderne af mig, det virkede saa surrealistisk, at jeg troede jeg stadig droemte, saa jeg gned mine soevninge oejne, men giraffen gik ingen steder og saa kan I fandme tro jeg fik fart paa, det kan godt vaere at en giraf ikke umiddelbart virker skraemmende paa billeder og i tv, men det er den sku midt om natten i levdende live! - bare dens ene ben er laengere end mig og man foeler at bare en enkelt, lille spark, ville sende en ud paa en laengere flyvetur!! Efter den oplevelse var det svaert at sove, isaar for Anna Line, der mente hun havde hoert baade hyl og skrig samt prusten, graesgnasken og meget mere - OG hun havde ganske ret: da vi slog teltdugen til side her til morgen, stod 3 kaempe boefler og graessede rundt om teltet, og Bennard, vores guide, fortalte at skrigene og hylene kom fra hyaener, der havde slaasset om vores skrald, hvilket betoed de havde vaeret inde i vores "koekken". Sindssygt - but TIA.

Info om Serengeti: Den anden stoerste nationalpark i verden, meget flad og meget savanne, ca. 6 timers koersel ud i ingenting fra Lake Manyara.