Profile
Blog
Photos
Videos
I dag har vi været på tur med cuetos fætter og hendes lille kusine Camilla. Vi tog til en park i cochabamba som hedder Park Vial, som er en kæmpe legepark med rutsjebaner, gynger, vipper og hvad der ellers hører til. Det var super sjovt og vi tog et lille tog rundt i parken og så det hele og drak sodavand og hyggede. En af de ting vi hyggede os rigtig meget med var en stor girafgynge. Til jer der ikke ved det er en girafgynge en gynge hvor et traktordæk er fastgjort med 4 kæder til et punkt på at stativ, og det gør at der kan komme over ordenligt meget sving på gyngen, især snurre-bevægelser. Og det synes alle børn og barnlige sjæle jo er fantastisk, og det resulterede da også i at vi fik en masse børn med på gyngen og vi snurrede og snurrede og snurrede.. lige indtil et af de her børn ikke kan klare mosten mere, og brækker sig udover det hele.... Så smuttede vi fra Park Vial...
Vi tog videre over til det store Cinema Center hvor vi spiste is - de har nogle fantastiske kombinationer af is herovre. Der er ikke den is, med den smag eller "udsmykning" og størrelse, du ikke kan få. Det er fantastisk - næsten lidt for fantastisk :P Efter isen tog vi i biografen og så Happy Feet i 3D. Filmen var selvfølgelig på spansk, af hensyn til lille camilla, men jeg hyggede med enormt med 3D effekten og kan anbefale at tage ind og se den i 3D - det er enormt flot og en sød historie . (mor og sasa i må ikke tage ind og se den før jeg kommer hjem -det skal vi gøre sammen)
Ja men det var i hvert fald en rigtig rigtig dejlig dag ude i solen og jeg er stadig ikke engang tæt på krebsestadiet.
- hunden på fotoet er milousa <3
- comments



Mutimu. Hvor er det dog skønt med alle disse blog-indlæg. :-)
gunvor Sikke da en dejlig hund og sikke en masse is i spiser. Skønt at høre, at i hygger jer. Glæder mig til at høre om de kommende oplevelser og fotos. Hils hele familien. KH momse