Profile
Blog
Photos
Videos
Fredag d. 26/04
I dag startede vores gruppetur. Vi startede dagen ud med en bustur med kurs mod øen 'Ilha Grande'. Turen blev ikke helt smertefri, da vejene i Brasilien kun består af huller - dette betød, at vi ikke havde røven i sædet længe ad gangen.
Bussen kørte os til en færge, der tog os ud til det smukke øsamfund 'Ilha Grande'. Turen var fantastisk oppe fra soldækket, hvor vi var omgivet af smukke tæt begroet bjerge.
Vi ankom til det hyggeligste øsamfund, hvor de indfødte var søde, glade og hjælpsomme.
Da vi var faldet godt til på vores hostel, og havde fået en dejligt bad var det tid til at spise. Vores restaurant lå på stranden 3 meter fra vandkanten, hvilket betød man hele tiden skulle passe på tæerne, da krabberne gik på land om aftenen. Det er parringssæson for dem, så de er overalt i gaderne om aften - og de er bare store!!!!
Vi fik prøvet noget nyt spændende brasiliansk mad i form af moqueca, hvilket er seafood.
Efter middag stod den på øl og drinks på hyggelige barer, mens gademusikanter spillede. Dagen sluttede kl. 1, da en stor oplevelse ventede på os lørdag morgen.
Lørdag d. 27/04
Vækkeuret ringede kl. 08:30, hvor vi hoppede i bikinierne og kom ud af døren. Idag skulle nemlig ud at dykke. Vi mødtes i dykkerforretningen med vores instruktør og de tre andre, som vi skulle dele oplevelsen med. Vi blev sejlet om til den anden side af øen, og på denne sejltur fik vi de nødvendige instrukser. Da vi ankom til 'The blue lagoon', hoppede vi i våddragter, iltmasker og svømmefødder. Derefter dykkede vi ca 40 min, hvilket var en fantastisk oplevelse, til trods for at vi kun fik set søstjerner, koralrev og forskellige flotte fisk :-)
Da vi kom hjem, fik vi os et bad, hvor vi derefter gik en lang tur rundt på øen for at udforske og tage billeder. Nu står den på dejlig mad på stranden med vores gruppe efterfulgt af en tur på øens lokale club. Lørdag er den store festdag på ugen, så der skal køres nogle drinks ned idag ;-)
Søndag d. 28/04
Igen skulle vi op kl 08:30, og idag havde vi en del tømmermænd fra aftenen før. Vi var dog stadig klar til dagens program, som lød på 2,5 timers vandring til kokain-stranden 'Lopez mendez'. Vores guide kalder strande for kokain-strande, når sandet er helt hvidt ;-) turen viste sig at være en del hårdere, end vi havde regnet med. Vi besteg 4 bjerge i 35 graders varme, og vi har aldrig nogensinde svedt så meget :o vi faldt alle tre i søvn med det samme, da vi endelig ankom til stranden og havde lagt os på vores håndklæder!
Om aften stod den bare på ren afslapning og god mad, da alle fra gruppen var meget trætte. Efter maden prøvede vi at lære nogle af vores engelske venner reglerne i yatzy, men de var sgu lidt langsomme i betrækket og forstod det ikke rigtig. Vi opgav og ramte allerede sengen kl 23:30. Godnaaaaaat! :-)
- comments