Profile
Blog
Photos
Videos
Så er det slut med Cat Ba Island for denne gang. Sidder på en fast-boat mod Haiphong og skal derefter med bussen 3,5 time syd på til Ninh Binh. Kan slet ikke fatte at vi brugte en uge på øen, men der var lækkert - næsten ingen turister!! Ugen har budt på trekking, kajak gennem uspolerede grotter og scooter-kørsel henover øen. Ben og Sam, som vi mødte i Hanoi, kom også ud på øen og vi mødte en nice pige ved navn Anna, der anbefalede Ninh Binh - der skulle være få turister og en flot nationalpark med noget "monkey rehabilitation center". Kan godt mærke at vi har været afsted i to uger nu, selvom det føles som meget længere - alt mit tøj lugter pudsigt, selvom jeg vasker det konstant. Sådan er det vel. Man kan næsten gætte hvor længe en person har rejst ud fra tøjets "rejse-dunst". De sidste par dage har været varme, og den ene var der helt skyfrit, så vi tog på stranden - vi havde den praktisk talt for os selv, hvor jeg dog elsker off-season! Desværre fik både Sophia og jeg, på trods af at have siddet i skyggen af en palme-parasol det meste af dagen, grumme solskoldninger. Mindre nice. After-Sun creme er ikke til at opstøve, men Anna havde et mirakelmiddel - python fedt. Som i fedt fra en slange! Det er hjulpet en del, men jeg er begyndt at få små blærer på ryggen. Øv. Vi har besluttet os for at rejse syd på og derefter ind i Cambodia - glæder mig til at se Angkor Wat!
Håber I har det godt derhjemme!
- comments