Profile
Blog
Photos
Videos
Åh hvor skal jeg dog starte? Tog med jungletoget fra Dabong til Kuala Lipis, en mindre by nær Taman Negara, for at se noget af udkants Malaysia - og man kan sige vi fik hvad vi kom for. Det hele starter med en kop is te på en café ved togstationen før vi går på hostel-jagt. Her kommer en ældre indisk mand med hvidt skæg, turban og blå øjne over til os, og vi falder i snak. Hyggelig mand med fint engelsk og siden hotellerne i byen er snavsede og halvdyre, ender vi med at blive indlogeret på et gammelt hostel han har lejet til sin søn og sine gæster. Vi er lidt skeptiske ved idéen, men det viser sig at han, Giri, er rig palmeolie plantage-ejer/entreprenør/udbyder af skolernes sikkerhedsvagter og en del flere ting, deriblandt som hobby at hjælpe turister, der har forvildet sig til Kuala Lipis. Vi møder det halve af byens befolkning, giver hånd til et utal af politichefer, jernbanechefer og jeg ved ikke hvad. Mange i hvert fald. En nat bliver til 5 og Giri nægter at lade os betale for mad og drikke, og hver dag henter han os i sin bil og viser os alt hvad der er at se i byen og lokalområdet; gamle britiske bygninger, museer, sin plantage, floderne, diverse skoler, hospitalet og forladte huse lidt inde i junglen, hvor vi "jungletrekker" (i hans privatbil på veje junglen næsten har overtaget) og leder efter vildsvin og spøgelser. Dagene er indholdsrige, rimelig random og fyldt med sjov dårlig humor (far du ville elske hans jokes). Intens og uventet tourist-tur fra kl 11-20, 4 dage i træk. Venligt og hyggeligt, misforstå mig ikke, men udmattende. Og hvis det ikke er nok, at han lader os bo gratis og betaler alle måltider, skal sønnen belejligt nok til Kuala Lumpur og vi får et lift i en pimpet indisk "Brian-bil". Vilde tider. Vi har været ekstremt heldige, men ser frem til lidt "alene-tid" med egen dagsplanlægning i Kuala Lumpur, indtil vores britiske ven James forlader New Zealand og kommer og joiner os.
- comments
Stine Det fedeste er simpelthen bare at møde mennesker som er så venlige og åbne :) lyder super fedt!