Profile
Blog
Photos
Videos
Hej igen!
jeg ved godt, det er ved at vaere laenge siden jeg sidst har skrevet, men det er ikke lige til at komme til internet paa PNG, og jeg har ikke rigtig haft tid til at skrive efter vi kom hjem i tirsdags, saa nu kommer der nok en odentlig smoere, og alle detaljerne faar I jo, naar jeg kommer hjem :-)
Vi ankom til Mt. hagens lufthavn ved eftermiddagstid, og kulturchokket slog os med det samme! Folk var simpelthen stroemmet til lufthavnen (og en lufthavn i PNG er et lille rum uden noget som helst - hverken bagagebaand, butikker eller noget!), og de stod op af hegnet og gloede paa os, som var vi aber i bur eller en stor flok filmstjerner! de pegede fingre og masede sig frem, og vores ankomst var en hel turistattraktion.. Vi koerte ud til vores hostel, og paa vejen raabte og vinkede folk paa gaden, og stod helt ud til vejen for at se os, naar vi koerte. Det var simpelthen saa surrealistisk! Da vi ankom til vores hostel, hvor vi skulle overnatte, var vi egentlig positiv overraskede over standarden, da vi havde forventet det vaerste! Vi smurte os alle ind i myggespray og diverse ting, indtil vi fik at vide, at der faktisk ikke var malariamyg i det omraade. Faktisk var det kun det sidste sted vi sov, der kunne vaere malaria, men det var ikke engang myggesaeson der, saa malariapiller var egentlig slet ikke saa noedvendige (det er jo dejligt at vide, naar man har brugt naesten 1000 kr. paa dem). Vores guide Konrad havde godt advaret os om, at alt gik meget langsomt paa PNG, og at naar de sagde noget med et tidspunkt, skulle vi lige ligge en time eller to til! Vi sad derfor og ventede paa vores aftensmad i 2 timer! Ens taalmodighed (som jeg jo ikke besidder) blev virkelig sat paa proeve.Derudover er alt ret dyrt paa PNG, saa der blev vi ogsaa lidt overraskede - f.eks. kunne man faa en pakke muslibar til 90 kr.! Vi gik tidligt i seng, da vi var godt traette efter alle de nye indtryk..
Dagen efter var vi ude og se nogle landsbyer, hvor vi fik mumu, som er traditionel mad, lavet i jorden paa bananblade og gloedende sten. det var fascinerende at se, og menuen stod paa sweet potatoes, som er (som navnet siger) nogle meget soede og store kartofler - ikke lige min kop te! hertil var kylling, med groensager som broccoli, guleroedder og andet godt. det var egentlig udemaerket bortset fra, at vi havde set, hvor mange fluer, der havde kravlet paa maden midt i solen, da de jo ikke lige havde et koeleskab at saette det ind i! Deruodver spiser man bare med fingrene, saa det er virkelig et held at ingen har faaet maveproblemer af de maaltider.. Vi var ogsaa ude og besoege en skole, hvor boernene stroemmede ned mod os, og var baade nysgerrige, men nogle ogsaa lidt bange for os. Det var spaendende at se en saa umoderne skole, som jo bare er helt anderledes end, hvad vi kender hjemmefra! Vi var ogsaa ude og se en landsbys hoevding og hans tre koner i deres traditionelle toej (toej er maaske saa meget sagt), og vi saa hans spyd, som han havde slaaet 3 ihjel med, og han havde ogsaa en kaede, hvor der blev sat et led mere paa, hver gang han havde skudt 10 grise (den var meget lang!). Han havde 25 boern med hans 3 koner, saa det var ikke saa lidt.. Vi ankom til vores naeste bosted, som var 1800 meter oppe af et bjerg, hvor vi boede i hyggelige hytter tre sammen. Dagen efter skulle vi saa bestige bjerget Mt. Hagen, som er 3800 meter hoejt. Vi gjorde os klar tidligt, men fordi jeg simpelthen stadig doejer med forkoelelse og ondt i halsen, kunne jeg godt se, at det simpelthen ikke ville kunne lade sig goere for at bestige det bjerg, da jeg slet ikke skulle faa vejret pga. snot og haevet hals! Der var fire andre piger, som heller ikke skulle bestige det pga. sygdom, daarligt knae med mere, saa vi brugte i stedet for dagen paa rigtig at hygge os og saa gik vi med en af de lokale guider ned i hans landsby, hvor vi var inde og se deres hytte, see en masse af deres dyr og afgroeder, og vi fik lov til at faa et sukkeroer, som er deres svar paa slik, hvilket er lidt vildt at vi fik det, fordi de i forvejen har saa lidt. Det endte med virkelig at vaere en god dag, selvom vi ikke fik besteget bjerget. De andre var helt vildt smadret og beskidte da de kom ned naesten 10 timer senere! Det havde vaeret ret overskyet, saa de havde ikke kunne se en pind paa bjerget, men de var nu seje, at de gjorde det alligevel! Vi gik tidligt i seng, for folk var selvfoelgelig helt udmattede.
Dagen efter skulle vi ud og se nogle muddermaend, som er et jagtritual, hvor de har kaempe og tunge masker paa, lavet af stoerknet mudder! Vi fik taget en masse billeder, proevet deres masker m.m., og set deres 'mens house', som er maendenes jagthus, hvor det normalt er forbudt for kvinder at komme ind. Derudover gik vi en tur i det smukke omraade, og vi saa en masse kaempe edderkopper! foej! nogle af dem, har vaeret paa stoerrelse med en haand (Stine, den var nok 3 gange stoerre end vores kaempeedderkop paa vaerelset!), og de gik bare med dem karvlende paa sig, og de spiste endda en i ny og nae! Det var simpelthen saa ulaekkert.. Herefter Koerte vi videre til vores resort, som laa helt ned til vandet, med pool, fitnessrum, aircondition (!!!), bar/restaurant og det hele! Dog blev den ellers super hyggelige aften oedelagt, da nogle af pigerne pludselig havde fundet noget de mente kunne vaere bedbucks paa vaerelserne. Det er smaa dyr, der bor i sengene og ens toej, og som bidder en, og som er meget svaere at slippe af med igen, fordi al ens toej skal fryses ned og det hele! Lidt ligesom lus faktisk.. Efter en time panik, fik vi at vide, at det altsaa 'bare' var smaa myre, men da de stadigvaek var OVER alt, saa fik vi nye vaerelse - vi blev opgraderet til et virkeligt laekkert vaerelse med laekkert bad og toilet, havudsigt, koekken og det hele!
Vi skulle tidligt op naeste morgen, da vi havde en 7-8 timers lang koeretur foran os til Madang. En koeretur paa 8 timer lyder maaske ikke saa vildt, men paa vejene i PNG foeles det som en evighed! Mange steder er vejene skyllet helt vaek, og bussen, som i forvejen er ringe, hopper som en sindssyg, saa det er umuligt at slappe af, fordi der bare lige pludselig kommer et kaempe hul i vejen! Vi koebte ind til frokost i et supermarked, og i Papua Ny Guinea er der ikke noget der hedder, at man ikke maa saelge varen, naa den er for gammel, saa deres kildevand var over et halvt aar for gammel, og al deres paalaeg var ogsaa en lille maaneds tid for gammelt - igen er det et held, at vi ikke har faaet maveproblemer! Vi ankom efter den lange koeretur i den landsby vi skulle bo i.. her skulle vi sove sammen med en familie 2 og 2 og proeve at leve lige som dem i et doegns tid. Den laa maaske ti meter var havet af, saa vi brugte meget af tiden paa at bade, og vi var ogsaa ude at plukke kokosnoedder, kakaoboenner og det hele. det var alt sammen meget spaendende at proeve. Hele aftenen var der dans og musik, hvor de laerte os en masse danse til lyden af bongotrommer i solnedgangen og vi hyggede os virkelig! Dog var det knap saa sjovt at skulle i seng, hvor de fleste ikke engang havde et underlag at ligge paa eller myggenet (her kunne der vaere malaria), men myggenettet var ligesaa meget bare rart at have for alle firbenene, edderkopperne, karkelakkerne og diverse dur. Hytterne er jo lavet af bambus og smaa grene og blade, saa der gemmer sig virklelig meget kryp i de hytter! Jeg fik dog baade en tynd madras og et myggenet, og var lykkelig! Jeg blev vaekket om morgenen ved en hane der galede, og i et oejeblik troede jeg lige, at jeg var hjemme! Efter morgenmaden gav vi dem gaver, gammelt toej, sko og slik vi havde koebt, og saa tog vi ellers videre.. Vi skulle koere i en aabent lastvognagtig en, lidt ligesom til studenterkoersel, og det var meget sjovt den foerste halve time, men saa var det ogsaa nok pga. tidligere omtalte veje. Oemme numser!
Vi ankom til et endnu laekrere resort end tidligere og hoppede i poolen med det samme! Deruodver var der ude paa havet en toemmerflaade, som vi svoemmede ud paa og sprang fra og slappede af paa! Bedst som man troede, at man skulle have et dejligt langt bad inden aftnesmaden gik alt stroem og vand selvfoelgelig og flere gik rundt med shampoo i haaret og det hele. Dog var vi ikke overraskede, da stroemmen gerne forsvandt et par timer om dagen her og der - det er jo Papua Ny Guinea! Stroemmen kom foerst igen naeste morgen, saa I kan tro, at pandelamperne blev taget i brug! Denne dag skulle vi absolut ingenting, saa vi tog ind paa et markedet og koebte masker og andre flotte traefigurer (det er et mirakel, at jeg stadig kan lukke min taske!), og ellers slappede vi bare af ved poolen og paa stranden.. Dagene gaar simpelthen saa hurtigere paa PNG, fordi man lige skal vente 2-3 timer paa at faa det man har bestilt, og saa kommer de efter en time og siger, de ikke har det alligevel, og saa bestiller man noget andet; det har de maaske heller ikke, saa vi kunne snildt ombestille 3-4 gange og vente paa maden i nogle timer.. Man vaennede sig heldigvis hurtigt til det, for der var ikke rigtig noget at goere eller brokke sig over, for saadan er de bare..
Dagen efter tog vi tidligt til lufthavnen og floej 'hjem' til Cairns, hvor vi igen har 10 dage inden turen gaar til Sydney.
- comments
Stine EJ jeg ville ikke kunne klare de edderkopper! Tænker også hvordan du har overlevet det, eftersom du græd da vi så edderkoppen hos dig... (hehe) Det hele lyder simpelthen så spændende, jeg er virkelig misundelig! Ny hvert et øjeblik, lige pludselig er du hjemme i kolde DK igen :-) Selvom jeg nu savner dig helt forfærdeligt..