Profile
Blog
Photos
Videos
Nu har jeg igen fundet et lille sted med en nogenlunde computer. Jeg har lidt mere tid denne gang, saa jeg vil forsoege at bekrive Indien lidt bedre, selvom det bliver svaert. Jeg har besluttet mig for at bruge en indisk fabel til dette.
Seks blinde skulle beskrive en elefant. Den foerste roerte ved dyrets side og erklaerede, at det lignede en mur. Den anden havde fat i det ene oere og mente, at elefanten lignede en vifte. Den tredje havde armene omkring et ben og sagde, at elefanten foeltes som et trae. Den fjerde fastslog efter at have roert ved snablen, at den lignede en slange. Den femte foelte paa en stoedtand og mente, at dyret havde form som et spyd, mens den sjette, der havde fat paa halen erklaerede, at elefanten lignede et reb. Der opstod et skaenderi mellem de blinde, indtil en forbigaaende kunne fortaelle dem, at de alle havde ret. Indien er lige saa mangartet som de blindes indtryk af elefanten.
Indien er et land med ca. 1,1 mia indbyggere. Befolkningen er opdelt i forskellige religioner, hvor 81 procent er hinduer, 13 procent er muslimer, 2.3 procent er kristne og derudover er der et hav af forskellige religioner. Generelt for dem er, at man daekker skuldre og knae, saa det bliver varmt i soltimerne. Men da der netop er saa mange forskellige religioner og kulturer er Indien umulig at beskrive med faa ord.
Paa vores tur gennem de forskellige byer, mest i staten Rajastan, oplever vi saa mange sider af Indien at det virker helt utroligt. I Delhi er der ekstremt hektisk og virkelig mange mennesker. Luften er fuld af forurening og beskidt og lige saa snart moerket falder paa forsvinder alle kvinder fra gadebilledet. Det goer uden tvivl, at man som ung kvindelig turist ikke foeler sig specielt tryg. Selve kvarteret hotellet ligger i er temmelig skummelt, saa de naetter vi overnatter der tilbringer vi indenfor. Det mest utrolige og absurde ved Delhi er uden tvivl at se rigdom og fattigdom staa side om side. Man ser de stoeste og fineste hoteller og lige ved siden af bor der en familie under fire paele med en pressing, der holdes paa plads af fire store sten som tag. Det er meget surrealistisk at opleve. Fattigdommen staar tydeligt i gadebilledet, men alligevel er elendigheden ikke altoverskyggende. Indierne er paa trods af, hvad der i mine oejne ligner elendighed, et utrolig folk. Jeg tror, det haenger meget sammen med deres religion. De finder ro og kaerlighed i religionen, og saa er maden, pengene og de materielle ting ikke saa vigtige.
Jeg vil holde for denne gang. Jeg har skrevet smaa notater til hver dag, som jeg vil dele med jer senere. Om to dage rejser vi til Thailand. YES!
Ha' det rigtig godt!
- comments
Anna At rejse er at leve, og jeg glæder mig allerede og specielt med den appertif du lige har skrevet, at høre mere om din rejse og tanker herom. Tænker på dig!