Profile
Blog
Photos
Videos
Saa er jeg tilbage igen! En masse ting er sket siden sidst, selvom det ikke er saa forfaerdelig lang tid siden jeg opdaterede sidt.
Vores afsked med Mérida var vandreturen op ad Pan de Azucar, en lang og vaad fornoejelse. Vi stod tidligt op for at komme tidligt afsted, og for at naa at slaa lejr midt paa bjerget inden eftermiddag. Da vi kom til vores "starting point", blev mad, telte, gryder og andre forsyninger delt ud mellem os. Vores tasker vejede i forvejen mere end rigeligt, saa allerede dér, vidste vi at det ikke ville blive piece of cake. Men vi startede fint ud og gik langsomt men sikkert op ad bjerget. Men inden laenge blev det enormt stejlt, og vi kunne nu se hvorfor det kun er omkring halvdelen der klarer den. Vi skulle krydse en flod ret tidligt paa turen, og hvem var den eneste der skvattede og endte med at ligge og rode rundt nede I floden, det var selvfoelgelig mig! Saa det gjorde ikke turen bedre at det lige bagefter begyndte at regne, jeg var RIGTIG traet af det lige der! Saa det var skoent at komme til campen og faa noget toert toej paa (som jeg var saa smart at have puttet I plasticposer). Vores camp var telte I lae af en bjergskraaning, og alt foregik paarigtig spejdermanér, stor udfordring for mig der aldrig har vaereti naerheden af at vaere spejder. Om aftenen lavede vi the og varm kakao.
Dagen efter en lang og kold nat var ikke lige saa fantastisk. Jeg havde svaert ved at traekke vejret oppe I den tynde luft (campen laa i 3800 meters hoejde), saa jeg valgte at blive nede, mens de andre gik op paa toppen. Ifoelge dem havde det vaeret en helt fantastisk tur! For os der blev "hjemme", var der hygge, kakao, kortspil og middagslur. Da de andre kom tilbage, vendte vi naesen hjemad, turen ned af bjerget var let som en leg, og inden laenge sad vi med opsvulmede foedder paa vejen hjem i bilen. Skoent at se en varm seng!
Soendag den 24/4, forlod vi Mérida med retning mod Los Llanos.
Ankomst til Los Llanos = FEST! Og saa smart som jeg er, smidder jeg mit kamera vaek den foerste aften. Saa alle billeder og videoer er vaek og jeg kan nu kun tage billeder med de andres kameraer.
Den foerste dag i Los Llanos var vi paa baadtur i en flod naer ved vores nye camp. Her saa vi vilde dyr i massevis, bl.a. caymans, "waterdogs", fladhovedede skildpadder, floddelfiner og utallige fugle. Paa vejen hjem, fik nogle af os lov at sidde paa taget af bilen, for det er aabenbart noget de goer hernede. Men sikke en udsigt og meget flottere oplevelse, end at sidde inde i bilen. Landskabet var som i Loevernes konge, solen var ved at gaa ned og dens sidste straaler skinnede igennem den overskyede himmel. Fladtoppede traer og flad, oede "savanne" saa langt oejet kunne raekke, SAA smukt!
De naeste par dage gik med piratfiskning (som vi selvfolelgelig spiste til aftensmad), safari og ridning. Safari var helt utroligt, vi var paa anaconda jagt og endte med at fange en kaempe en paa 6 meter! Det var en af de stoerste der er blevet fanget de senere aar. Naar man skal fange anacondaer, foregaar det ved, at 4-5 maend gaar rundt i de smaa soe-lignende vandhuller, der er daekket med vandplanter. Man gaar og stikker en kaep ned i vandet indtil man stoeder paa noget bloedt, slangen. Slangen angriber kun, hvis den bliver generet, ellers kan man staa ved siden af den uden den goer noget. For at faa den op paa land, stikker de stille og roligt til den, saa den bevaeger sig mod sit "bytte", lokkemaden som saa er en af maendene. Naar den er uopmaerksom paa de andre maend, tager de slangen i halen og hiver baglaens mens de loeber afsted med den. Naar den er paa land, lader de den falde til ro, foer de laver samme trick igen, med at stikke til den, indtil den bliver uopmaerksom paa dem der staar bagved den. Saa er der en der springer op paa den, tager fat i hovedet paa den og holder den fastklemt til den slapper af. Herefter kan man tage den op, straekke den u dog tage den op og holde den, stadig med et fast greb om hovedet paa den.
Det var en helt vild foelelse, at staa med en 6 meter lang slange. Selvom vi var hele gruppen til at holde den, kunne vi maerke, hvor staerk den egentlig er.
Dagen efter safari, skulle vi ud og ride, og her blev jeg sat paa lidt af en proeve. Hestene var smaa og tynde og uden en eneste muskel paa kroppen. Jeg blev lidt skeptisk, da jeg saa udstyret; sadlen var en "skaal"-lignende ting med to stigboejler og trensen et stort rustent bid og ellers bare et reb viklet rundt om hovedet. Men da vi forest kom fasted ud over "savannen", var det jo rigtig skoent. Vi galopperede paa lange lige straekninger uden ende, dejlig foelelse J
Torsdag den 28/4, tidligt op og startede en mange timers lang koeretur til det skoenne Choroní. For at lave turen lidt sjovere, lavede vi et bet om, hvor lang tid vi ville vaere om turen, inklusive pauser ogfrokost. Jeg gaettede paa 13 timer og 15 minutter og vandt, selvfoelgelig J Vi er efterhaanden blevet ret cool til de lange ture og dulmer smerterne i bagdelen med en masse usunde snacks, en masse hyggesnak og syng-med paa sangene i bilen, vi begynder efterhaanden at kunne nogle spanske sange ogsaa.
Da vi ankom til Choroní (der hvor jeg er nu), startede vi med aftensmad og hereafter gikvi en tur ned mod havnen, for at se byen. Paa vejen koebte vi Pachíta, hjemmelavet drink (med MEGET alcohol i) og passionsfrugt, den smager fantastisk! Men ingen var I festhumoer, saa vi endte med at gaa tidligt i seng, for at vaere strandklar dagen efter. I Choroní har planen hele tiden vaeret at slappe af efter nogle haarde uger med meget fart paa. Saa vi laa paa stranden hele dagen og om aftenen festede vi (selvfoelgelig!) og endte med en ordenlig gang oelstafet og MANGE toemmermaend dagen efter, hvor turen gik til Chuao, en kaempe kakaoplantage med den smukkeste natur omkring. Vi vandrede i 2 timer for at komme ud til et stort vandfald, der sluttede i et vandhul hvor vi badede og koelede af i varmen. Vi spiste frokost og gik samme vej tilbage.
Om aftenen var der trommefest paa stranden, den 1. Maj er Venezuelas svar paa nytaar, saa der var virkelig gang i den!
I dag er det soendag den 1. Maj kl. 16.50, den har ikke staet paa andet end toemmermaend og strand, rigtig dejligt. I morgen gaar turen hjemad mod vores "main-camp" i Playa Colorada. Paa vejen stopper vi for at skydive! Jeg er rigtig spaendt, nu maa vi se om jeg toer!
De naeste par uger kommer til at gaa med en masse spanskundervisning, mere afslapning og dykkercertifikat (som jeg nok springer over) og besoeg i byerne Barcelona og Lecheria. Og saa bliver der helt sikkert ogsaa en masse fest! Vi kommer til at sige farvel til to af drengene fra gruppen, Niels og Aske, som rejser hjem den 6. Maj.
Den 11. Maj forlader vi campen og tager ud paa endnu en lang tur til Roraima, bjergbestigning.
Det var alt for nu, savner Danmark!
Mange varme hilsner fra Venezuela J
- comments