Profile
Blog
Photos
Videos
Vi sov længe, spiste morgenmad og Andreas fik snakket lidt med familien fra Sakskøbing, imens jeg/Cecilie så lidt tv. Vi kørte til Oak Alley plantation, den hvor 'Interview with a Vampire' blev filmet. Det var et rigtig idyllisk sted og vi hørte alt om stedets historie. Om aftenen lavede vi mexicansk mad og blev inviteret over i nogle af de andre camperes kæmpe RV. Vi havde snakket kort med dem dagen forinden - de var med den samme shuttle mod byen som os. Tom og Janean, de var utrolig søde. De rejste sammen med en gruppe på 40 andre campere og var ved at slutte deres tur fra toppen af missisippi floden til der hvor den løber ud i den mexicanske golf. De tog alle hjem dagen efter. Vi snakkede med Tom og Janean det meste af aftenen og fik en drink eller to. De var fra Californien og gav os endda deres visitkort, de sagde at vi bare kunne ringe hvis de kunne hjælpe os med noget som helst også hvis vi manglede et sted at sove når vi kom til Californien. Da de gik i seng gik vi tilbage til vores camper og så Interviw with at vampire, som vi havde lånt på vores KOA, Andreas havde aldrig set den før og så gik vi i seng.
- comments
Bettina Hej med jer. Det er super med jeres hilsner og dejligt at følge lidt med. Det er tit vi taler om jer, hvor langt i og hvad i laver. Rikke sagde også her til aften, da vi kørte hjem fra svømning - er det morgen nu i USA, så vi følger med alle på vores måde. Her banker julen på døren. Vi har været til rigtig mange julearrangementer allerrede, både på arbejdet og med børnene i skolen. Pigerne gik Lucia i weekenden og Lærke var brud. René var julemand til juletræstændingen på torvet og Laurits nyder diverse forbold stævner, der kun er for lidt af synes han. Jeg skal på shoppetur med min mor i morgen og håber, at få købt de fleste af julegaverne og ellers glæder vi os bare så meget til jul, hygge og ferie. I må nyde de sidste uger inden jeres hjemrejse, vi er spændte på at høre fremtidens plan, - kunne forstå på samtalen i sommerhuset, at den ikke var helt fastlagt. Ha det godt begge to og mange kram fra hele Møller huset. Bettina