Profile
Blog
Photos
Videos
Hej derhjemme
Lige en lille hilsen her fra Bahamas. Vi hygger os rigtig herude. Vores hotel er hyggeligt. Der er en pool en så ligger det ikke langt fra den fine strand. Desuden ligger den lige i byen hvor der sker en masse. Det er meget fine butikker så som Gucci, Fendi osv., men så er der også marked hvor der bliver solgt alle mulige kopiting og især stråting. De fletter tasker, rammer, vifter osv. ud af strå og det er rigtig fint og billigt.Indtil videre har vi været rundt for at se de historiske seværdigheder her
i byen. Det er en gammel engelsk koloni og det bærer arkitekturen meget præg af. Vi har blandt andet set nogle gamle forts. Desuden har vi set en rigtig fin trappe som er hugget ud i klipperne af slaver som englænderne sejlede herover.
I går var vi på tur til en lille bounty ø som hedder Rose Island. Der var rigtig hyggeligt og fint derude. Stranden var helt perfekt med klart vand og helt hvidt sand. Vi havde købt sådan en tur hvor man fik turen, mad og så en masse vandsport. Vi snorklede, var oppe i faldskærm, sejlede på bananbåd og kørte på vandscooter. Det var vildt fedt, især fordi jeg fik den hurtigste af dem og vi havde på forhånd aftalt at vi skulle køre om kap, så det var vildt fedt at sejre over Andreas. Godt nok var han sur over det et par timer efter men det er vist gået over nu.
Om et par timer skal vi på dykkertur med et australsk par som vi har mødt her på hotellet. De er begge dykkerinstruktører, så det er rart at have et par erfarende dykkere med. Vi skal dykke med hajer og se på mens de bliver fødet. Det bliver bare for vildt. Jeg er godt nok lidt nervøs over det, men de siger at det er helt sikkert og at de ikke er farlige. Den australske kvinde har et undervandskamera så senere ligger vi nok nogle billeder ind af hajerne. Puha jeg har kriller i maven over det.
Udover disse to ture har vi planlagt at leje scooter herude. Det er der mange turister der gør og så får man chance for at se lidt mere af øen.
For er par dage siden var vi været på en længere gåtur over til en anden ø (Paradise Island). Øerne er forbundet med to broer. Vi gik derover, fordi vi havde hørt fra en dansk kvinde, vi mødte for et par dage siden, at der ligger et ressort derovre som man bare ikke kan gå glip af at se. Det hedder Atlantis og hele det KÆMPE resort er inspireret af atlantis temaet. Det er ubeskriveligt stort og dyrt. De har blandt andet omkring 10 pools, delfinsvømning, casiono, kæmpe akvarium som man se nedenfra, butikker osv osv. I skulle næsten lige slå det op på nette og se det. I akvariummet var der kæmpe rokker, og store farverige fisk. Stedet koster mellem 400-2000 dollars pr. nat. Det var en fantastisk oplevelse at se det. Faktisk koster det penge bare at se stedet, men det snød vi os udenom. Desuden så vi også en masse af de enormt fede yatch'er som ligger til ved hotellet. Flere af dem har op til fire etager. Så stedet vrimler bare med rige amerikanere.
Hils omkring jer.
Natalie
- comments