Hej Derhjemme.

Så er det vist ved at vaere tid til nogle billeder fra New Zealand. Vi har ikke rigtig haft tid til at laegge nogle ind foer nu, for vi har bare oplevet noget hele tiden.
Da vi ankom til Auckland var klokken 20.30 om aftenen, saa vi tog direkte paa vores hostel, fordi dagen efter havde vi bestilt en caynoning-tur (hvor man rapeller, hopper og glider nedad vandfald). Da vi saa moedte op dagen efter maette vores guider dersvaerre fortaelle os at vi ikke kunne komme paa den vilde tur med de store vandfald pga. regnvejrstrusler, saa vi dog i stedet afsted mod et andet canyoning-sted, hvor vandfaldene var noget mindre, men hvor det var sikkert. Sikkerhed frem for alt ;)
Det var virkelig en fed oplevelse at hoppe i de forskellige smaa pools, glide nedad med vandfald og rapelle nedad dem. En rigtig god start paa New Zealand.
Da vi igen var tilbage i Auckland senere paa eftermiddagen tog vi i Skytower, for at danne os et overblik over Auckland og derefter tog vi ca. 1000 gratis foldere fra turistinformationen og gik ned i en park for at laese lidt om hvad New Zealand byder paa.
Dagen efter var det saa ENDELIG dagen hvor vi skulle hente vores Happy-camper. Og vi blev i den grad positivt overrasket. Den var stor og virkede ikke gammel, med koeleskab, komfur, microovn, kogeovn, haandvask og diverse koekkenredskaber, hoejt til loftet og plads til at lave en dejlig stor seng. Virkelig nice. Saa vi kunne ikke vente med at komme afsted!
Foerste dag i bilen brugte vi til at koere til Hot Water Beach ved Mercury Bay. Her kan man grave huller i sandet ved stranden og saa kommer der virkelig varmt (naermest kogende vand) op fra undergrunden. Vi missede dog lige praecis det lave tidevand, saa vi tog i stedet til en anden strand som hed Cathederal Cove for at nyde resten af solskinsdagen.
Da det saa blev aften og vi havde nydt vores foerste aftensmad som var daasemad varmet paa komfur i vores happy-camper tog vi igen til Hot Water Beach for at proeve det populaere faenomen ved lavvande om aftenen. Det var super fedt at grave ned til det varme vand i maanelysets skaer - og ja, vandet var virkelig virkelig braend varmt!
Dagen efter var Rotorua paa programmet. Her tog vi ind i en park, hvor vi blev vist rundt og hoerte om maorierne, deres kunst og hvordan de levede. Vi saa ogsaa et show hvor de sang og fortalte paa maori. Det var sjovt. I parken saa vi ogsaa den beroemte boblende undergrund som Rotorua er kendt for. Puha, det lugtede af raadne aeg! Og vi saa gejseren, som ogsaa var i parken. Virkelig fantastisk og meget maerkeligt at se undergrunden saa levende.
Da vi havde faaet nok af stanken besluttede vi at koere til Taupo lake. Her kunne man nemlig Bondy jumpe fra 47 meter - det hoejeste hop hvor man kan faa lov at roere vandet - saa det maette vi da proeve. Vi bestemte at det kunne vaere sjovt at hoppe sammen, saa men armen godt om hinandens talje hoppede vi ud fra de 47 meter og ramte vandet med vores arme. Det var SAA VILDT!!!! VIRKELIG FEDT! Det var bare helt genialt at goere sammen. Virkleig en fed oplevelse. Vi har kun billeder af stedet vi hoppede fra her, men naar vi kommer hjem kan I se en video af det :D Glaed jer.
Efter vores vilde oplevelse noed vi solnedgangen og fandt derefter en rasteplads ved Taupo Lake, hvor vi sov natten over. Man maa nemlig gerne holde ind naesten alle steder for at sove.
Herefter gik turen til Tongariro national park. En nationalpark med hele tre vulkaner. Dette er ogsaa stedet som er brugt som Mt Doom i Ringenes Herre-filmene, saa det var lidt af et must at se. Vi var super heldige med at det var klart vejr, for saa kunne vi rigtig nyde udsigten fra lifterne, som normalt bruges i vintersaesonen til ski. Det var virkelig fedt at komme saa hoejt op at der bare var sten og klipper alle steder og en smule sne. Intet kunne gro deroppe bortset fra lidt mos.
Efter at have nydt den flotte udsigt fra bjerget Mt Ruapehu paa 2797 m koerte vi videre sydpaa og ramte det nederste af vestkysten paa sydoeen. Her koerte Andrea for foerste gang et lille stykke. Ellers havde Thomas koert indtil videre (hvilket kan klarer godt med venstrekoersel, stejle bjergveje og kringlede veje). Ude ved vestkysten i den lille by Otaki overnattede vi saa for foerste gang paa en campingplads, da Andrea syntes det var ved at vaere klar til et bad :)
Wellington var nu det sidste stop paa nordoen inden vi sejlede med faergen til sydoeen. I Wellington startede vi med at besoege "New Zealands Museum". Det blev vi dog hurtigt traette af, da vi syntes det virkede temmelig forvirrende, saa vi koerte i stedet op til Mt Victoria i udkanten af Wellington og noed udsigten over den stoerste by i New Zealand.
Efter en tre timers sejltur fra Wellington til Picton var vi endelig fremme paa sydoeen kl 21.30 om aftenen. Her fandt vi en rasteplads med smuk udsigt over en af de mange fjorde, som er omkring Picton, og noed maanen og stjernerne foer vi faldt i soevn.
Foerste rigtige stop paa Sydoeen var Nelson dagen efter. Her havde vi dog en smule regnvejr, saa det eneste vi gjorde var at gaa op til kirken og se udsigten ned gennem hovedgaden af Nelson. Ellers kiggede vi lidt i forretninger og Andrea koebte et par shorts. Den er brugte flest penge var nu Thomas (overraskende nok!). Han fandt en omformer til bilen, saa nu kan vi lade computeren og hoere musik fra den mens vi koerer. Rigtig smart ;)
Fra Nelson koerte vi mod Takaka paa Nordkysten af Sydoeen. Et virkelig smukt sted - strand, turkisblaat vand, regnskov og bjerge blandet sammen. Ved Takaka spiste vi aftensmad paa Tata Beach og sov et stykke laengere henne ad kysten. Dagen efter brugte vi indtil middag ved at ligge paa den dejlige strand, som vi naesten havde for os selv. Efter middag koerte vi saa til Abel-Tasman national Park for at gaa en god tur og opleve mere af den fantastiske natur.
Vi gik rundt i et par timer. Det var virkelig flot. Da det blev lavvande tog vi en smutvej hen over en lille bugt, hvor vandet fra havet havde trukket sig tilbage. Det var sjovt at proeve at gaa paa "hav-bunden" eller hvad man kalder det.
Efter Nationalparken ved Abel-Tasman havde vi laest paa vores ny-indkoebte "New Zealand - Travellers Road Atlas" at der var noget der hed World largest Freshwater Springs. Vi kunne ikke rigtig finde noget om det i nogen boeger, men vi bestemte at tjekke det ud alligevel - og det var vi virklig glad for at vi gjorde.
Det viste sig at det var en friskvandskilde, der spyttede 14.000 liter vand ud i sekundet og vandet var det reneste i hele verden - bortset fra det der kommer fra friskvandskilder ved Antarktis. Vi har taget et par billeder under vandet, hvor man virkelig kan se hvor fantastisk klart det var. Det var noget af en oplevelse.
Efter en ellers virkelig dejlig dag skete der saa pludselig noget uventet. Vi ville lige ind i Takaka og ringe til Jonas (Thomas faetter, som arbejder i New Zealand lige nu og som vi skal moedes med senere) fra en telefonbox. Her laaste vi saa bilen som altid, med det resultat at halvdelen af noeglen blev inde i venstre fordoer! Det var godt nok ikke lige planen og vi havde selvfolgelig ikke nogen ekstra noegle. Det var rent ud sagt noget lort!
Saa selvom det ikke var planen blev vi noedt til at overnatte i Takaka og haabe paa at vi kunne finde noget hjaelp i den meget lille by dagen efter.
Vi var virkelig heldige med at der var en mekaniker blot 200 meter fra hvor vi holdte, saa morgenen efter fik vi ham til at komme og kigge paa det. Han kunne ikke skifte laasen, men han kunne fjerne laasen og ratlaasen, saa vi kunne koere uden noegle. Saa vores noegle til at starte bilen er i stedet blevet en skruetraekker. Og jah, vi kan stadig laase bilen ved at stikke vores lille stump af noeglen ind i noeglehullet i venstre fordoer og saa dreje rundt, for der sidder den sidste halvdel af noeglen jo. Super smart :)
Saa da vi endelig kom ud at koere igen var vi MEGET glade. Turen gik nu fra Takaka til Westport. Paa vejen var vi dog lige et smut i en drypstenshule, hvor vi fik 45 minutters rundvisning. Vi holdte ogsaa et stop ved Lake Rotoiti i Nelson Lakes National Park og noed den fantastiske udsigt, samt holdte ind ved en haengebro for at provede at gaa over den. Alt i alt en meget hyggelig dag hvor vi sov paa en rasteplads naer Westport.
Dagen efter havde vi bestilt en tur, som Jonas (Thomas´faetter) havde sagt at vi bare SKULLE paa. Det var en tur hvor vi blev koert op til en drypstenshule og gik igennem den og fik forklaret en masse om stenene. Efter at have gaaet rundt i ca. 1 time kom vi til vandet, hvor vi skulle sidde i en gummiring og flyde gennem den helt moerke hule og kigge op i loftet af hulen paa de mange "Glow-worms" (orme, som lyser i halen). Det var virkelig helt fantastisk og en smule graenseoverskridende at sidde i en helt moerk grotte ude paa vandet i en gummiring og saa bare stole paa at man ikke ville stoede ind i noget. Det gik nu helt fint inde i moerket. Det var foerst da vi kom ud i lyset at Andrea lige valgte at falde i vandet pga. stroemmen i floden. Ups! Men vi havde heldigvis vaaddragter paa, saa det gik.
Efter en vellykket tur og en lille lur tog vi videre til Punakaiki, hvor de beroemte Pancake Rocks er. Her var vi ude at gaa en tur ved den blaesende vestkyst for at se pandekage-stenene. Det var virkelig sjovt og ogsaa underligt at se hvordan sten ogsaa kan forme sig.
Ved sen eftermiddag naaede vi byen Greymouth, som er den stoerste by paa Vestkysten af Sydoeen. Her tog vi ud til en stenstrand og slappede lidt af foer vi tog ind paa restaurant. Vi fandt nemlig ud af at der var et sted, hvor man kunne bestille mad paa stengrill, saa det maatte vi proeve. Stengrill vil sige at man faar sit koed raat og saa bare selv skal stege det paa en virkelig, virkelig varm sten paa sin tallerken. Det var bare helt genialt. For det foerste var det virkelig godt at faa et rigtig stykke koed igen og for det andet var det sjovt ;) En rigtig god dag som vi sluttede af med noget roedvin og et kortspil i camperen.
Dagen efter havde vi doebt "gulddagen". Her skulle vi nemlig foerst til Shantytown, som er en by med gamle originale huse fra dengang guldfeberen ramte New Zealand i slutningen af 1800-tallet - starten af 1900-tallet. Husene var bare rigtig fine og det var alle de gamle ting ogsaa. Vi koerte ogsaa en tur med det gamle originale lokomotiv som koerte paa kul. Vi proevede selvfolgelig ogsaa selv at pande guld. Senere paa dagen ville vi selv ud at proeve lykken, saa vi sluttede Shantytown af med at koebe en pande til at vaske guld og koerte derefter videre til Goldsborough - en lille sted et stykke ind i landet - da der her var en offentligt guldgraver-sted.
Da vi kom til en lille baek var det da ogsaa sandt at man kunne finde guld. Stykkerne var godt nok ikke store, men de var der naar man kiggede efter. Saa vi gik ellers igang med at proeve lykken. Det gik dog ikke saa godt, men det blev dog til to meget smaa stykker guld. Men det er jo bedre end ingenting ;)
Saa efter en kort guldfeber satte vi kursen mod Franz Josef som vi naaede om aftenen. Her tog vi et velfortjent hvil i Franz Josef Hot Pools, som var opvarmede pools paa henholdsvis 36, 38 og 40 grader, hvor vi noed at blive oploest under aftenhimlen. Det var virkelig den perfekte afslutningen paa gulddagen.
Dagen efter (som er i dag) var vi saa klar til at udforske Franz Josef- gletscheren. Det var noget af en smukt syn der moedte os, da vi kom op til den. Alle sten i dalen var presset paa en helt speciel maade af gletscheren, dens afmaerkninger kunne ses paa bunden af bjergvaegene, og med en blanding af skov, vandfald, Franz Josef-gletscheren op ad bjerget med en stroemmende iskold-flod fra sig, saa var det her virkelig et af de flotteste steder vi har set.
Det flotteste skulle vi dog opleve senere paa dagen, da vi havde bestemt at vi ville tage en helikoptertur hen over Franz Josef- geltscheren, rundt om Mt. Cook og over forbi Fox-gletscheren. Vejret var klart dog med et enkelte par skyer paa himlen, saa det var helt ideelt for saadan en tur. Og man maa sige at det var fantastisk. Eller naturen var i alt fald helt enormt fantastisk. Selve flyveturen for Andrea´s vedkomne var kun god de foerste 10 minutter, saa begyndte det at koere noget rundt for hende. Det hjaelp dog da vi stoppede i ca. 5 minutter oppe paa en lille isklat med udsigt til Mt. Cook og andre fantastiske bjerge. Men det var godt at turen ikke var laengere end 45 min for Andrea´s vedkomne, for saa havde det vist gaaet meget galt! Men set i bakspejlet var det helt fantastisk smukke landskab deroppe dog det hele vaerd. Ifoelge Thomas er helikopterturen det FEDESTE han nogensinde har oplevet, saa det siger ikke saa lidt. Det var virkelig en unik oplevelse.
Nu sidder vi saa paa en campingplads ved Fox Gletscheren og slapper af. Vi (isaer Andrea) traengte bare til at slappe fuldstaendig af efter den noget vilde oplevelse med verdens smukkeste natur kontra virkelig, virkelig flyvesyg!
Indtil nu har New Zealand vaeret helt fantastisk. Generelt er det bare saa utrolig smukt over alt. Vi tager konstant billeder ud af vinduet, naar vi koerer. Der er bare saa meget man gerne vil fange paa billeder, for det er helt specielt.
Planen fra nu af er at tage det stille og roligt i et par dage og koere mod Queenstown. Her skal vi (hvis alt gaar efter planen) moedes med Jonas og rejse rundt med ham i et par dage. Vi har allerede snakket om flere ting vi gerne vil, men det maa I vente med at hoere om til senere, for nu er denne besked vist lang nok ;)
Haaber I har det godt derhjemme.
Mange tanker fra Thomas og Andrea