Tirsdag d. 22/9 - Mod nationalparker og Las Vegas

Vi tog tidligt af sted mod nationalparken Sequioa, hvor hovedattraktionen er nogle helt enormt store træer. Efter nogle timer ramte vi endelig starten af Sequioa - og vi blev ikke skuffede. Allerede i udkanten af parken var der enormt store træer, og des længere vi kom ind, des større blev træerne. Vi så det største træ i verden, Sherman Tree, som målte 90 meter i højden og 10 meter i bredden. Fuldstændigt urealistisk at forestille sig. Men som der stod på et informations-skilt foran træet, så var det nogenlunde samme størrelsesforhold, som hvis en mus stod og kiggede op på et menneske. Derudover var vi oppe på et højt beliggende punkt i parken, Moro Rock, som afslørede en ret flot udsigt udover det enorme område. Noget andet sjovt var et væltet træ, som var så stort, at biler let kunne passere igennem et hul, der var skåret i stammen. Efter at have vandret og kørt rundt i parken nogle timer, var vi fire godt trætte drenge, som drog ud af parken - med retning mod Nevada. Men lige inden vi nåede udkanten af parken, kunne man pludselig høre Anders sige: "Se drenge, det er bjørne!" - og ganske rigtigt, der gik en 4-5 bjørneunger rundt omkring træerne ved vejkanten. Vi stoppede selvfølgelig op for at tage billeder, og nysgerrige som de er, kravlede bjørneungerne ind foran vores bil. Super-superfed oplevelse, som vi virkelig var glade for, nu hvor vi havde hørt bjørnene vandre rundt om natten i Yosemite. Om aftenen fandt vi et superfedt motel, hvor der var volleybane, stor pool og et lækkert stort værelse. Vi brugte det sidste energi i poolen og på volleybanen inden vi trætte faldt i søvn.

Onsdag d. 23/9 - Death Valley nationalpark og ankomst til Vegas

Vi stod forholdsvist tidligt op og kom planmæssigt af sted på vejene, da vi vidste at vi havde en meget lang dag i bilen foran os. Efter ca. 150 miles passerede vi grænsen til staten Nevada og kørte direkte ind i endnu en nationalpark, Death Valley, hvor den næsthøjeste temperatur på jorden nogensinde er målt. Efter et godt stykke tid i Death Valley blev vi endda nødt til at slukke for aircontitionen i bilen, da temperaturen efterhånden havde ramt 110 fahrenheit (ca. 45 grader), og der var fare for at bilen ville overheate. Det blev en meget varm og meget lang biltur igennem parken, selvom der var rigtigt meget flot landskab at kigge på. Da vi endelig var kommet igennem Death Valley og ud i et lidt mere almindeligt landskab, kunne vi så småt begynde at se tegn på at Las Vegas var tæt på. Reklameskilte fyldte hver eneste kvadratmeter langs vejen - med alt lige fra fast food-restauranter til reklamer for advokatfirmaer, hvis uheldet skulle være ude. Da tusmørket faldt på kunne vi skimte et kæmpe glimtende lysfelt af farver og bevægelser - vi var ikke langt fra Las Vegas. Da mørket faldt på kørte vi ind på det nærmeste motel, hvor standarden desværre ikke var imponerende, men vi faldt ret hurtigt i søvn efter en lang dag.

Torsdag d. 24/9 - Viva Las Vegas!

Da vi vågnede, kørte vi det sidste stykke ind til det centrale Las Vegas, hvor tingene sker - The Strip. Her ledte vi efter et hotel, hvor vi kunne overnatte mens vi sonderede overnatningsmulighederne de næste par dage. Efter lidt søgen frem og tilbage valgte vi at overnatte på et ret fashionabelt hotel, Palace Station, hvor vi dog havde lidt brok med check-in. Vi havde fået betalt for at rum og ordnet alle formaliteterne, da den store neger bag skranken stod med Emils pas og sagde: "Wait guys, you are not 21?". Det måtte vi jo så indrømme. Vi var ikke klar over, at man ikke måtte checke in på et hotel med casino uden at være 21. Men efter han havde talt lidt frem og tilbage om lovgivning, Guantanamo, Area 51 osv., fik vi til sidst lov at få værelset, og lovede dermed ikke at spille på casinoet. Vi var så småt på vej ud til bilen efter vores ting, da vi spørger ham: "Where can we park our car?", hvorefter han med et grin siger til os: "Oh lord, you guys are not 21, and you are driving in the states, you are going to Guantaaaaaanamo". Så måtte vi bruge lidt tid til at forklare ham, hvordan det fungerede med forsikringer osv. Alt i alt en meget sjov start på vores Vegas-tur. Heldigvis var hotelværelset besværet værd, da det var superlækkert og behageligt.

Efter at have smidt vores tasker op på hotelværelset, tog vi hotellets gratis shuttle ind til The Strip. The Strip er ikke som noget andet sted i verden. Man kigger på den ene side af vejen og ser Eiffeltårnet og Triumfbuen, mens man på den anden side kan se New York skyline og enorme springvand. Går man længere ned kan man se et hotel kamoufleret som middelalderslot og på den anden side en obelisk og en pyramide, som sender et kæmpe laserlys op i himlen (som kan ses 400 miles væk). Alt i alt mindede Las Vegas som et sammensurium af Dan Brown-romaner og forlystelsesparkmentalitet. Helt fantastisk. Efter at have brugt hele dagen på at vandre The Strip rundt og have tjekket alle casinoer, hoteller, bygninger, springvand, vandfald osv. ud, vendte vi trætte hjem til hotellet med en Subway-sandwich i hånden. Det sidste af aftenen brugte vi på træning i hotellets Gym, lang tids badning i hotellets heatede pool og spa og lidt læsning/fjernsyn på værelset inden sengetid.

Fredag d. 25/9 - Hoover Dam og hygge om aftenen

Vi checkede ud fra Palace Station Hotel ved 10-tiden og kørte hen til vores nye destination, Tod Hostel, som ærlig talt var et slum-hotel - heldigvis var prisen også derefter, sammenlignet med Palace Station Hotel. Man kan virkelig mærke, hvordan Las Vegas er kontrasternes by. Der er alt lige fra de glamourøse kendte, som holder til på de helt store hoteller som The Wynn, Bellagio, Stratosphere osv., til hjemløse alkoholikere, der ligger henslængt på gadehjørnerne. Efter at have checket ind på Tod Hostel kørte vi ud til en anden af USAs varemærker, Hoover Dam, som er en kæmpestor dæmning uden for Las Vegas. Selvom den var enorm, kunne vi ikke undgå at være lidt skuffede, med tanke på de fantastiske bjerge og vandløb vi havde set i nationalparkerne. På vej hjem fra Hoover Dam, var vi inde hos en lokal købmand, hvor det lykkedes os at købe nogle øl. Disse øl drak vi over nogle hyggelige kortspil i hostellets fællesområde, hvorefter vi selvfølgelig lige nuppede en svømmetur i poolen inden solen stod op. Rigtig hyggelig aften, på trods af hostellets ringe beskaffenhed.

Lørdag d. 26/9 - Afslapningsdag og filmaften

Vi vågnede næste morgen og havde det mildest talt ad helvedes til. Dels pga. øllene fra aftenen før og dels fordi en af os ved en fejl havde slået airconditionen fra aftenen inden, hvilket resulterede i dehydration og hovedpine, da dagstemperaturene sjældent er under 35 graders celcius i Las Vegas. Med vores tilstand in mente valgte vi at slappe af med bøger, computer osv, indtil vi sent eftermiddag fik taget os sammen til at køre ud for at se Red Rock Canyon. Det viste sig dog, at det blev lettere sagt end gjort. Efter en times søgen og mange blinde veje (vejene stopper åbenbart bare, når bygrænsen til Las Vegas ophører) gav vi til sidst op og kørte hjem til vores hostel. Her brugte vi aftenen på at slappe af til filmene Wedding Crashers og Wanted - det var rart at have en dag uden de store planer, hvor vi bare kunne slappe af.

Det blev vist en ordentlig smøre, så de næste par dage kommer inden længe, da de også fortjener lidt plads på bloggen, idet vi både var i nationalparken Zion og ikke mindst Grand Canyon.

Håber alt er vel i DK.