Profile
Blog
Photos
Videos
Mexico City og Teotihuacan
Så er det blevet tid til et lille blogindlæg igen - lige inden vi drøner videre til Costa Rica, for at se på strande, regnskove og vulkaner. Nu har vi brugt søndag, mandag, tirsdag og onsdag i Mexico City - og det er ærlig talt ved at blive en smule kedeligt. Men ikke desto mindre så lader vi op til Costa Rica. Vi er begge to ved at få nok af Mexico - så vi fortryder ikke, at vi kun havde et par uger her.
I søndags sov vi jævnt længe, hvorefter vi gik ud for at se noget af byen på gåben. Men selvom vi bor lige midt i centrum, det der hedder Centro Historico, så mangler det lidt sin charme. Folk er alt for nærgående, excentriske og kyniske til det overhovedet er særlig sjovt i længden. Man bliver bare lidt træt i sjælen, når folk konstant vil tage billeder sammen med en eller sidder og hvisker og griner af en, mens man spiser noget stille og roligt McD. Det er utroligt at pigerne i aldersgruppen 12-15 år finder os så usandsynligt fascinerende, at de må tage billeder af os for at vise til resten af deres klasse. Det har vi ikke umiddelbart fortjent. Især den søndag var det helt slemt. Det mest positive ved centrum er at der er politi over det hele. Hvert gadehjørne, mange butikker, og overalt om natten. Nogle gange går det også lidt over gevind. F.eks. den anden dag hvor to vagter med ladte shotguns stod og bevogtede sandwafdelingen i 7-Eleven. Det er lige voldsomt nok!
Mandag besluttede vi os for at tage på en guided tur med dem fra vores hostel. Så vi fik den helt store azteker-rundfart. Det var rigtig spændende. Inde midt i Mexico City ligger der nogle gamle ruiner af aztekerpyramider, som vi først tog ud til. Vores guide var MEGA HYPER under hele den ni timer lange tur, men det gav bare det hele et ekstra pift. Han forklarede alt mulig om Mexico, om folket og om hele historien. Aztekerne var åbenbart over 1,90 høj i al almindelighed, men de gener er fuldstændig forsvundet de sidste fem hundrede år. Ifølge guiden skyldes det at mexicanerne kun har spist majs og bønner de sidste mange hundrede år. Tør æde må man vist sige. Han havde rigtig mange facts, men det var lidt tvivlsomt, hvad der egentlig var sandt.
Efter ruinerne tog vi ind til verdens næststørste katolske samlingsted i hele verden - kun overgået af Vatikanet. Her kiggede vi lidt på en gudstjeneste og så nogle forskellige kirker. Det mest interessante var nok at kirkerne var mega skæve - lidt ligesom det skæve tårn i Pisa. Det er ford mexicanerne drikker for meget vand, før det kan nå at genopfylde sig selv, hvilket gør at hele Mexico City synker 10 cm per. Nogle steder er det rigtig tydeligt.
Senere på dagen tog vi ud til Teotihuacan - den gamle aztekerhovedstad for at på pyramider lidt i stil med Egyptens. Inden da havde vi lige et lille pitstop ved en "Tequila-farm", hvor vi fik lov til prøvesmage tre forskellige typer tequila.
Teotihuacan er super velbevaret. Der er to kæmpe pyramider - Månepyramiden og Solpyramiden. Plus en masse andre små pyramider, altere, ofringssteder osv. Aztekerkulturen er rigtig fascinerende. Og vores guide gav den bare endnu mere gas med spas og gøgl, for at underholde alle turiser i 100 meters radius.
Om aftenen sad vi drak lidt tequila med nogle nordmænd for at kunne sove bedre. De skulle også til Peru, Argentina og Brasilien senere, så det kan være vi mødes med dem igen.
Tirsdag og onsdag har vi nærmest ikke lavet noget. Bare sovet længe, stenet på nettet, læst bøger og set serier. Det er lidt kedeligt her i Mexico City, så vi ser stort frem til at komme til Costa Rica. Vi er også begyndt at spise faretruende lidt. De er over fem dage siden var har fået mere end to måltider om dagen og i går spiste vi kun en enkelt hele dagen. Det kan ikke være helt sundt, men ingen os har den store appetit. Lidt mærkeligt.
Nå, det var det for nu. Næste indlæg bliver i Costa Rica. Nu skal vi se landskamp.
- comments