Profile
Blog
Photos
Videos
- Nej, dét er ikke en helt daarlig cocktail, og det var stort set, hvad Honduras kom til at bestaa af for mig. "Dykning, druk og danskere" kunne sagtens vaere sloganet for Utila (der er den dejlige caribiske oe, hvor jeg brugte stoerstedelen af min tid) - og dét blev selvfoelgelig nydt i fulde drag. Forinden brugte jeg dog tiden et par andre spaendende steder, saa lad mig skrue tiden tilbage til Guatemala, og fortaelle det hele som det startede (ligesom et fint lille eventyr :-)).
Fra Antigua tog jeg en shuttle tidligt om morgenen til Copan, der er en lille by i Honduras en halv times tid fra graensen. Her fandt jeg et fint hostel og brugte resten af dagen paa at spise og slappe af - to af de ting, som jeg goer allerbedst. Dagen efter blev brugt paa at gaa et par ture rundt i byen og planlaegge de kommende dage. Paa hostelet faldt jeg i snak med en skotte og en englaender, der ligesom jeg selv var store fodboldfans. Saa da snakken faldt paa morgendagens VM-kval kamp mellem Honduras og USA, der blev spillet kun 3 timer fra den by vi var i, var vi ikke i tvivl om, at den kamp skulle vi bare se. En times tid senere havde vi saa faaet kampbilletter og transport fra og til stadion, saa det kunne ikke vaere meget bedre. Resten af aftenen gik saa med snak om fodbold og morgendagens kamp. Det viste sig nemlig at kampen skulle spilles i San Pedro Sula, der er verdens farligste by (dvs. den by i verden - krigszoner undtaget - hvor der er mest kriminalitet og flest mord pr. indbygger). Dette naevnte jeg selvfoelgelig ikke, da jeg ringede hjem og sagde, at jeg skulle ind og se fodbold, men man lever vel kun én gang. Yolo.
Dagens efter stod vi alle tre tidligt op og blev hentet af en minibus, der var propfyldt af lokale, der alle havde taget deres Honduras troeje paa og var klar til kamp. Det var da ogsaa noget af en oplevelse, der ventede os, da vi ankom til stadionet. Der var fyldt med tusindvis af glade mennesker, der alle var ifoert landholdstroejen. Saa da vi traadte ud af minibussen kunne vi godt maerke at alle oejne var paa os. Vi skyndte os derfor over og koebe en Honduras troeje, saa vi i det mindste passede lidt bedre ind. Man havde valgt at spille kampen midt paa dagen, saa Honduras havde en fordel ift. USA, saa det var 35 grader og sveden loeb ned af os. Vi var ankommet i god tid, saa vi havde et par timer inden kampstart, de blev brugt sammen med de lokale, hvor vi paa vores bedste spanske proevede at foere en samtale om kampen, mens vi hyggede os med nogle kolde oel.
Da kampen endelig startede gik folk helt amok - og de naeste to timer var en stor foelsesmaessig rutsjetur. Foerst kom Honduras bagud, de udlignede derefter paa et fantastisk saksespark, og vandt i sidste ende kampen helt fortjent 2-1. Saa der var en fantastisk stemning efter kampen, og alle de lokale ville baade give os haanden, kramme os og tage billeder med os, det var ganske enkelt ligesom at vaere kendt, og en helt vild fed oplevelse.
Dagen efter satte jeg saa kursen mod La Ceiba, hvor jeg sammen med 3 engelske drenge ville tage en nat, og saa finde ud af hvad der saa skulle ske. Vi slappede af og spiste en god pizza, og jeg valgte at booke en river rafting tur paa en jungle lodge. Saa dagen efter blev jeg hentet og koert ud til lodgen, der laa i midten af ingenting, men med en virkelig flot udsigt ud til en flod, hvor river raftingen skulle foregaa. Det blev dog udskudt et par timer, da et nationalt tv-hold havde valgt at kigge forbi. De filmede stedet og valgte derefter at lave et langt interview med ingen andre end mig (selvfoelgelig fristes man til at sige). Saa mens tv-manden stillede spoergsmaal paa spansk fik jeg lov til at svare paa engelsk - virkelig en sjov oplevelse. Det skulle eftersigende vaere ude paa nettet et sted, og samtidig vaere blevet vist i et langt indslag samme weekend, men jeg har ikke kunne finde det.
Derefter var det saa tid til river rafting, hvilket var mega sjovt. Sammen med en guide, en fra tv-holdet og en italiener brugte vi 3 timers tid paa vandet ned af det ene vandfald efter det andet. Jeg faldt ud af baaden paa et tidspunkt, men kom hurtigt op igen, saa jeg overlevede og glaeder mig til at proeve det igen i Peru. Resten af dagen blev brugt paa at faa god, hjemmelavet mad og paa at hoere naturens mange lyde - behoever jeg at sige, at jeg sov godt den nat?
Tidligt naeste morgen satte jeg saa kursen mod Utila, der er kendt som et dykker- og backpackerparadis. Det tog sin tid, at komme ud til oen, men det lykkedes - og allerede efter 5 minutter kunne jeg maerke at jeg var henne, hvor jeg efterhaanden hoerer hjemme - paa en af de fantastiske, caribiske oer. Jeg blev moedt af 10 mennesker, der med deres fly'er i haanden proevede at faa mig til at vaelge deres dive-shop, men jeg tog mig min tid, og valgte at gaa med en af de taalmodige. Det skulle vise sig at vaere et godt valg, for det var i sidste ende det sted jeg endte med at vaelge: Parrots Dive Shop. Et sted med fantastisk stemning, gode faciliteter og en masse dejlige mennesker. Derudover var prisen for et Advanced Open Water-kursus kun $259, inklusiv vaerelse og en masse andet - saa det var umuligt at sige nej til. Utila skulle vist vaere det billigste sted i hele verden, at tage dykkerkurser, saa det var ret laekkert.
Samme aften blev jeg introduceret for mit hold, da dykkerinstruktoeren, Kieran, havde arrangeret at vi alle skulle ud og spise sammen. Holdet bestod af Ron fra Australien, Jack fra USA, Alex fra Sverige, en fra Israel (som jeg har glemt navnet paa) og mig, saa vi var et rent mandehold og var alle nogenlunde jaevnaldrende. Mega flinke fyre allesammen, og vi havde det rigtig godt sammen gennem hele forloebet. Til middagen moedte jeg desuden Bella og Eva, to super soede piger fra Aarhus - og vi 3 blev best-buddies og hang ud sammen alle de 10 dage jeg endte med at vaere paa Utila.
Efter en kanon start stod den saa paa dykning allerede tidligt naeste morgen. Vi skulle starte ud med dybde dykket, hvor vi kom ned paa 30m, og derefter et navigations dyk, hvor vi i par skulle navigere os rundt med et kompas. Jeg skulle lige igang igen, saa paa det foerste dyk loeb jeg ret hurtigt toer for luft, men alt i alt gik begge dyk rigtig godt - og vi saa masser af flotte fisk og koraller samtidig. Resten af dagen brugte jeg på at chille med Eva og Bella, der havde faerdiggjort deres kurser, og derfor bare brugte tiden paa at nyde oen, vejret, god mad og en masse koldt at drikke - lige praecis de ting som jeg selv er en ret stor fan af.
Naeste dag startede ligeledes ud med to fede dyk - denne gang PPB (Peak Perfomance Buoyancy) og drift dive. Isaer PPB-dykket var super sjovt, da der var forskellige forhindringer (blandt andet en stor ring) som man kun ved brug af sin vejrtraekning skulle dykke igennem. Saa efter det dyk forbedrede jeg virkelig min position under vandet og maaden jeg dykker paa, hvilket er virkelig fedt, da jeg paa den maade faar meget mere ud af hvert eneste dyk.
De naeste par dage var der en lille pause med de resterende dyk, saa dem brugte jeg stoerstedelen af min tid med Bella og Eva paa at nyde hinandens selskab, det gode vejr og det dejlige lyseblaa hav. Vi kom desuden ret sent op hver eneste morgen, da det blev til et par gode byture og derfor ogsaa tilhoerende toemmermaend.
Det sidste dyk foer jeg kunne kalde mig selv en Advanced Diver var et vrag-dyk, og det var samtidig det dyk jeg havde glaedet mig allermest til. Kurset kraever nemlig 5 special-dyk foer man er faerdig - og saa faar man saa 2 ekstra dyk med i pakken. Vrag-dykket skuffede slet ikke - det var intet mindre end fantastisk. Vi kom helt ned paa 30m og dykkede rundt om og inden i et stort skibsvrag, der var fyldt med alt muligt spaendende. Det var en kaempe oplevelse, som jeg sent kommer til at glemme. Saa efter alle dykkene og da vi havde gennemgaaet teorien var jeg officielt Advanced-dykker og kan nu dykke alle steder i verden med en buddy. Det blev fejret samme aften med en masse at drikke paa vores yndlingsbar, Tranquilla Bar.
Resten af min tid paa Utila blev i grove traek brugt paa druk (ja, jeg gav den virkelig gas) og afslapning (toemmermaendene skal jo plejes). For at vaere lidt mere praecis saa brugte jeg mest tid med Bella og Eva, samt Amer fra Australien, Steve fra Holland og Jack fra USA. Vi spillede blandt andet masser af skak og backgammon, spiste god mad paa de forskellige restauranter og hyggede os generelt bare rigtig meget.
De 2 ekstra dyk var desuden virkelig gode, og jeg har virkelig kunne maerke at jeg bliver bedre og bedre under vandet. Der var derudover et stort House Party en af aftenerne, hvor alle fra dive shoppen var samlet og for 100kr fik en stor hjemmelavet grill middag og alle de oel og rom vi kunne drikke hele natten, ikke daarligt.
Paa Utilas mange barer (hvor isaer 3 af dem er rigtig gode) har de desuden forskellige challenges, hvor man skal goere/drikke nogle forskellige ting og man faar derefter en t-shirt. Saa et par af gutterne, pigerne og jeg besluttede os derfor at en af aftenerne skulle staa i challengernes tegn, saa vi valgte da og tage alle 3 challenges paa samme aften. Vi startede ud med 4 store Sambuca-shots paa tid, gik videre til at tage 4 kaempe store, hjemmelavede shots og sluttede af paa favorit baren med at drikke os igennem hele drinks kortet. Det var en aften jeg aldrig kommer til at huske, men jeg ved bare, at jeg vaagnede op med 3 nye t-shirts dagen efter. ;)
Efter lidt over en uge paa denne paradis-oe planlagde Eva, Bella og jeg at tage videre. De skulle videre nordpaa til Guatemala, og jeg skulle sydpaa til Nicaragua, saa vores veje skulle desvaerre skilles. Men det var ikke saa let alligevel at forlade Utila. Foerst blev House Party'et rykket og derefter gik faergen til fastlandet ikke, saa vi brugte lige 3 dejlige dage mere paa "det saedvanlige". Det lykkedes os derefter at komme videre og vi brugte en nat i San Pedro Sula, hvor vi saa skulle med forskellige busser tidligt naeste morgen. Alt gik godt - jeg kom sikkert til Nicaragua (efter 11 stive timer i bus) og de kom godt til Guatemala.
Honduras var virkelig en stor oplevelse, isaer Utila, hvor jeg moedte en masse fantastiske mennesker. Det er helt vildt, hvor stor en forskel der er paa fastlandet og Utila, samt de omkringliggende lande. Mens man kan gaa rundt som man lyster alle de andre steder, saa er der en helt anden vibe i selve Honduras. Man foelte sig ikke rigtig tryg, og byerne var ikke noget at raabe hurra for. Utila derimod var fantastisk - og jeg glaeder mig til at vende tilbage en gang og tage min divemaster.
Det var alt for denne gang. Jeg er jo en smule bagud med denne dejlige blog, saa jeg maa proeve at tage mig tid til at komme helt up-to-date, saa I kan hoere lidt mere om, hvad jeg gaar og laver. Salud!
- comments