Profile
Blog
Photos
Videos
Hej alle :)
Nu er der ved at være gået en uge siden sidst. Det er ikke for at vi har lavet en helt masse. Her i løbet af ugen har jeg været syg med noget ilfluenza, så det har været ret træls, men jeg har nu stadig været i skole de dage jeg var syg. En af dagene skulle vi nemlig danse hula og det var rigtig sjovt at prøve. Vi fik en del at vide om hawaiiansk kultur og sådan inden vi skulle danse. Hun startede med at vise og alle de forskellige instrumenter de bruger i hula dans. Derefter skulle vi lave en masse forskellige armbevægelser. Hver bevægelse betyder noget fx havet, vinden i træerne, spise, en god dag og ja alt muligt forskelligt. Og så tilsidst skulle vi prøve at danse det rigtigt.
Fredag var vi nogle stykker som tog ud og snorklede ved Hanauma Bay. Det var rigtig flot og vi så en masse forskellige fisk. De havde alle mulige forskellige farver og det var helt vildt at se. Vi så også en havskildpadde så det var rigtig fedt.
I går skulle nogle af os så have været på hvalsafari. Hvor man sejler ud på en båd og der er mulighed for at se hvaler, delfiner og så skulle der være nogle steder hvor vi også kunne snorkle. Men da vi var på vej derhen hvor båden skulle sejle fra tidlig om morgenen fik vi at vide at det blev nødt til at blive aflyst pga. for store bølger ude på havet. Det var ret træls, men der var jo ikke så meget at gøre ved det. Så i stedet for tog vi ud og spiste brunch da vi kom tilbage. Det var et rigtig godt sted, som hed Duke's. Det ligger helt nede ved stranden og der er udsigt over stranden og havet. Det var en rigtig lækker brunch buffet, så det var godt. Derefter var vi nogen der tog ud og shoppede lidt.
Om aftenen havde vi tequila night alle sammen. Så vi hyggede nede ved poolen og så tog vi i byen lidt senere. Hvor vi mødtes med nogle andre danskere som også er afsted med Dansk Studie Center. De bor bare et andet sted her i byen, men det var ihvertfald også rigtig hyggeligt.
- comments