Fordelen ved kende folk hvor man rejser hen, er at man altid er sammen med nogen, der kan vise lokalområdet. Kelsey ville gerne vise mig andet end kun Beverly hvor hun bor, så dagen efter jeg var kommet kørte vi norpå til Vermont. Hendes kæreste James bor og studerer der, og legeledes en af hendes veninder, som var hos hendes forældre den weekend - hvilket gav os mulighed for at bruge hendes lejlighed. Mange studenterlejligheder herovre består egentlig af et hus tæt på campus, hvor hver person har sit eget værelse men deler bad, toilet og stue. Der var heldigvis masser af plads til os, så Kelsey havde også taget din veninde, Maggie, med fra Salem Universitet, hvor hun studerer geografi.

Vermont er en utrolig hyggelig universitetsby, med smukke bugninger og huse i New England-stil, masser af parker og hyggelige gader, og det gjorde det kun bedre, at vi havde ramt højdepunktet for efteråret - landskabet var fyldt af træer i gule, grønne, røde og brune farver, og vi besluttede os derfor for at tage ud at hike. En halv times tid fra Vermont by fandt vi en hikingsti, som ikke var alt for krævende, og som fra toppen havde en fatastisk udsigt ud over søerne og efterårslandskabet. Mange mennesker kommer til Vermont og omegn bare for at se træerne. Om aftenen havde vi ikke så meget andet at lave end at blive i huset - da jeg jo er under 21 og derfor absolut ikke kan lukkes ind på nogen form for bar. Vi fik dog en virkelig sjov aften alligevel. En af pigerne fra huset havde sin kæreste på besøg, og efter at have slappet af og fået en enkelt strawberry daqueri eller to, lavede vi to hold og begyndte at spille det klassiske "taboo", hvor en person skal få resten af sin gruppe til at gætte et bestemt ord - dog uden at nævne de givne "forbudte" ord, som ellers altid er dem man allerhelst vil bruge til at beskrive det med. Det er sværere end man skulle tro - især når engelsk ikke er ens første sprog - og vi grinede meget over min måde at forklare og beskrive tingene på.

Søndag morgen besluttede vi os for at få noget sent morgenmad (eller brunch som de siger herovre), Så vi købte bagels og kørte ned til søen for at nyde udsigten, inden der ventede os en lang kretur hjem til Beverly. Kelseys mor tog godt imod os, og ville have os med ud at spise, og da jeg gerne ville prøve noget rigtig amerikansk (som ikke er junk), endte vi et sted, hvor vi kunne forkæle os selv med lækre salater og buffalow wings med blue cheese-dressing! Utrolig fedtet, men også ubeskriveligt lækkert. For at undgå at skulle vente på et bord satte vi os ved et langbord, hvor alle kunne sidde, som de ville. Over for mig sad et par, som blev meget interesserede da de hrte at jeg kom fra udlandet. Det overraskede mig, at de vidste så lidt om Danmark og Europa i det hele taget, men jeg måtte i løbet af de næste dage flere gange erkende, at Amerikanere ikke altid er lige opmærksomme på, hvad der foregår uden for deres egne grænser - og slet ikke hvis de aldrig har været uden for dem.

Det er ikke nemt at vre under 21 i USA, og samtidig gerne vil lave andet om aftenen end at sidde og se TV, som mig og Kelseys ellers gjorde de fleste aftener når vi skulle slappe af. Ikke nok med, at jeg ikke må drikke alkohol - jeg må overhovedet ikke befinde mig et sted, hvor de sælger det! Heldigvis havde Kelsey tænkt over tingene, og mandag aften havde hun købt billetter til en koncert med det elektroniske band Mount Kimbie i Boston. Maggie som havde været med os i Vermont, hendes kæreste Vickie og Matt fra Samoa, som Kelsey også studerer Geografi med, tog med os, og vi endte med at have en nice aften i Boston inden koncerten, med god middag, og vi fik da også tid til at tjekke det lokale baseball-stadium ud, hvor New Yorks Yankee's rivaler The Red Socks har deres hjemmebane.

Dagen derp kunne vi lige nå at slappe lidt af (heldigvis uden tømmermænd) inden vi skulle hen i den day care, hvor Kelsey arbejder. Jeg havde fået lov til at tage med, og at skulle være med til at holde øje med et helt hold tumlinger var meget overvældende men også rigtig sjovt! Kelsey brokkede sig over de stramme love, som gør at de bl.a. ikke engang må have gynger eller andet "farligt" at lege med, og jeg kunne ikke lade være med at tænke på den skovbørnehave, hvor jeg havde get som barn og alle de knubs jeg havde fået i min tid der - men hvor jeg nok også har haft den en del sjovere. Måske er det alligevel godt, at jeg ikke er opvokset i USA. Vi belønnende os selv efter den hårde dag men en ordentlig Roastbeef sandwich (jeg harvede på daværende tidspunkt stadigvæk ikke fået et hjemmelavet måltid - der er stor kultur her for at gå ud at spise).

Kelseys havde endnu en arbejdsdag foran sig onsdag, men da jeg syntes at jeg havde fået nok af småbørn for nu, tog jeg det lokale tog til en Newburryport - en lille havneby en halv times tid fra Beverly. Den var fyldt med sm vintagebutikker, som alle havde pyntet op til Halloween, små gader, parker og hyggelige caffer. Jeg fandt en rigtig amerikansk diner, hvor folk kom for at få deres eftermiddagscaffe, og hvor servetricerne kendte alle og enhver. Det ligende næsten noget fra en film! Tilbage i Beverly tog Kelsey mig down town til en kop kaffe inden vi skulle mødes med hendes mor til aftensmad på endnu en lækker restaurant.

Min sidste dag i Beverly og omegn måtte jeg også klare på egen hånd, og jeg tog derfor toget til Boston for at se mere af byen. Byen er kendt for sine rde mustensbygninger og centrum var et vivar af små hyggelige gader fyldt med Italienske restaurenter, caffeer, issteder og pizzariaer. Jeg nåede også på Museum og Fine Arts, som havde en meget imponerende samling af både moderne- og oldtidskunst og alt derimellem.

Min første uge i USA har været alt hvad jeg havde forventet og mere til. Mest overrasket er jeg dog blevet over amerikanernes åbenhed og hjælpsomhed, noget som vi trods alt til tider godt kunne bruge noget mere af i Danmark. Næste stop inden San Francisco er New York - den største by jeg endnu har været i!