Profile
Blog
Photos
Videos
Saa er vi kommet til Chile!
Vi er dog ikke helt faerdige med Argentina endnu. Vores plan er at tage tidligt til Santiago og derfra til Mendoza, et vinomraade i Argentina hvor vi lige kan faa den sidste paa opleveren fra Argentina.
Vi endte med at vaere i Bariloche lidt laengere end oprindeligt planlagt, der var simpelthen saa fantastisk dejligt. Vi tog en tur op i bjergene, op til "The Frey" saa det var paa med vandrestoevlerne og hvad vi ellers kunne finde af praktiske ting, og saa en fire timers vandretur op af bakke igennem fantastisk varieret natur. Vi endte med at holde mange stop i loebet af turen, et par af udmattelse - isaer som toppen naermede sig da terranet blev mere og mere udfordrende, men de fleste fordi vi var noedt til at stoppe op og kigge udover landskabet nedenfor bjerget. Vi kunne se soeen nede ved Bariloche by samt over paa de andre bjergtoppe og vi blev gang paa gang bekraeftet i, at det maatte vaere et af de smukkeste steder vi nogensinde havde vaeret. Turen derop var saa fantastisk, for lige meget hvilken vej man vendte sig var der fuldstaendig ubeskriveligt smukt, vi har taget saa mange billeder men det kommer ikke helt til sin ret. Hver gang man naaede rundt om et hjoerne eller op over en bjergside var der en ny udsigt om muligt endnu vildere end den foer. Da vi naaede toppen laa der en lille hytte ved siden af en indsoe ca. 1700 m oppe. Bjergtoppene spejlede sig i soeen paa den ene side af huset og paa den anden kunne man se nedover hvor vi havde gaaet paa den ene side og alle de bjerge med sne paa toppen vi kiggede paa mens vi gik paa den anden. Meget meget smukt! Stedet havde, klart nok, begraenset elektricitet og det enste vand blev pumpet op fra soeen. Toilettet var et "staa-op" toilet der laa udenfor, og bade var ikke noget de gjorde sig i. Vores soveposer kom til deres ret da vi sov i en ikke opvarmet sovesal med plads til 20-30 rejsende, sovende side om side. Da vi vandrde derop i vores vandrestoevler med soveposer spaendt paa taskerne foelte vi os meget i vores es, i et med naturen og helt nede med vandre-levestilen for et par dage. Da vi naaede toppen og saa de andre, gik det op for os hvilket par charter-turister vi var. Vi havde hverken pandelampe, bukser der kunne lynes af ved knaene, daasemad, telte, vandrestave eller nok toej. Pandelampen var kritisk, for der var ikke lys paa toiletterne og der var fuldstaendig moerkt kl halv otte, men heldigvis var der en flink amerikansk dreng vi moedte der var bedre forberedt end os. Vi var i helt anderledes selskab end vi havde vaeret vant til, men det var saa fedt at moede nogen der rejste rundt efter hvor man kunne klatre, vandre osv., og som havde oplevet noget helt andet end os.
Vi havde oprindeligt planlagt at hike ned allerede dagen efter, og jeg maa indroemme efter en nat hvor jeg naesten ikke havde sovet pga kulde, ondt i halsen og en naesten ikke-eksisterende madras der resulterede i ryg- og nakkesmerter roeg lidt af stedets skoenhed et oejeblik, men en strepsil og to panodiler senere fik Mia mine oejne op for at der, modsat dagen foer, var fuldstaendig vindstille og dejlig varmt i solen. Og ikke mindst ufatteligt smukt. Saa vi blev en dag mere og begav os ud i naturen oppe i bjergene. Vi fandt endnu en indsoe oppe bag en bjergside der var endnu mere fredelig end den ved huset. Vi sad der helt alene sammen med en hund der campede ved huset og havde fulgt os hele vejen, og laa en halv time bare og noed solen og udsigten. Det er svaert at gengive praecis hvor vidunderligt der var, baade med ord og med billeder, for det kommer ikke helt til sin ret lige meget hvordan det beskrives. Der var simpelthen bare helt vildt flot og dejligt. Paa den modsatte bjergside kunne vi se smaa prikker af de andre gaester der var ude og "rockclimbe", det var saa imponerende hvordan de kunne klatre op af en helt bar bjergside og saa sidde paa toppen og nyde udsigten. Nogle af dem oppe fra The Frey havde vaeret der i en maaned og hjalp til paa stedet, en fyr bar braende op og hjalp til naar helikopteren kom med nye forsyninger og nogle piger hjalp med madlavning og rengoering og saa kunne de ellers bo der gratis. Det var helt forstaaeligt at de havde lyst til at blive saa laenge, det kunne vi bare desvaerre ikke.
Efter vores tur op til The Frey besluttede vi os for at vi havde brug for lidt laengere tid i byen der virkelig voksede paa os. Vi havde desuden endnu ikke smagt deres, eftersigende, verdenskendte is og den oplevelse ville vi ikke vaere foruden! Saa paa vores sidste aften lavede vores amerikanske jungle-man-agtige klatreven oppe fra The Frey lejrbaal paa stranden mens Mia vaskede op og jeg hentede is. Det blev et imponerende baal og med is og musik fra hans iPhone endte vi med at sidde der i flere timer og stirre henholdsvis ind i flammerne og ud paa soeen mens vi spiste hvad viste sig at vaere verdens bedste is.
Fra Bariloche fangede vi en bus til Valdivia, Chile, hvor vi er nu. Byen er indtil videre lidt spoejs, den ligner desvaerre ikke det billede der er paa det her blog-indlaeg og er ikke helt som de beskrev den i guidebogen. Vi skal ud til et marked her snart der er varmt beskrevet og hvor der skulle vaere mulighed for at se soeloever. I morgen er planen at vitager videre til Pucòn, en by med uallige muligheder for sportslige aktiviteter saasom ridning, trekking, mountain-biking, kayak, river-rafting mm. Vi skal ud og ride igen er planen, og her har de niveau-opdelte hold og Mia er meget opsat paa at vi skal ud paa en vild tur, saa jeg er lidt nervoes da min ride ekspertie er meget begraenset. Jeg red engang paa Kaths hest der pludselig begyndte at loebe med mig, men bortset fra det har mine rideture primaert vaeret i gaa-tempo. Saa det bliver spaendende, jeg proever at bilde mig selv ind at jeg laerer det hurtigt og at det ikke er svaert - jeg tror ikk helt paa det. Men man skulle komme ud og moede de lokale cowboys, saa det bliver sjovt. Men det skal i nok komme til at hoere om :)
Nu maa vi ud og faa et indtryk af Chile, saa skal i nok hoere fra os igen naar vi snart har en masse mere at fortaelle!
xx A.
- comments
Muff Hej Tøser Dejligt at I har gang i vandrestøvlerne. Det lyder skønt, smuk og fantastisk. Godt solen kunne varme dig igen, Amalie;-) Jeg glæder mig til at høre mere! Knus Muff/Gitte
Ida Heeej Piger !! Kom hjem kom hjem, hold op hvor i er savnet ! Det lyder som om i har det helt helt genialt ! (jeg vil da os smage verdens bedste is ...)