Profile
Blog
Photos
Videos
Okay, to blogindlaeg i traek - vi ved godt det er meget aktivitet naar man taenker paa hvor lang tid der gik sidst!
Men nu er vi desvaerre naaet til vores sidste dag i Brasilien saa derfor taenkte vi, at vi ville dele nogle af vores sjoveste, skoereste og bedste oejeblikke indtil videre.
Som i muligvis kan fornemme paa vores tidligere indlaeg er vi helt vilde med Brasilien. Vi har ikke haft en eneste ubehagelig oplevelse og utallige gode. I har nok nogenlunde en fornemmelse af hvor vi har vaeret, hvem vi har moedt osv, men der er saa meget der ikke kommer frem her paa blog'en.
Et af de oejeblikke jeg nok aldrig glemmer er, dengang hvor vi mistede vores noegler paa 'The girl from Ipanema Hostel". Vi vaagnede lettere omtaaget efter en lang nat og dagens plan var en tur paa stranden. Toersten meldte sig hurtigt, saa jeg gik ned for at ordne morgenmad og masser af vand, og Mia skulle lige vaagne helt. Da vi endelig var klar og gik op for lige at finde de sidste strand-ting frem, var der noget der manglede. Vi var begge to overbevist om, at den anden havde noeglen og begyndte febrilsk at lede. Vi havde haengt vores nogler sammen fordi de var saa smaa, saa vi var bange for at miste dem. Da vi ikke kunne finde dem, fik vi overtalt de 10 andre gaester til at lede alle deres ting igennem, vende deres madrasser, toemme tasker osv. Mia kom flere gange med ideen om, at hun muligvis i sin brandert var kommet til at laase noeglen inde i sit skab, men jeg hoppede simpelthen ikke paa at hun kunne vaere saa dum. Desvaerre var al leden uden held, saa efterhaanden som tiden skred frem og den ikke dukkede op, maatte vi erkende at den nok desvaerre befandt sig laast inde i Mias skab. Heldigvis er der mange typer paa saadan et hostel, saa en israelsk pige kiggede overraskende paa os og spurgte hvorfor i alverden vi ikke bare lirkede laasen op med en haarnaal? Til hendes store overraskelse vidste ingen af os hvordan man gjorde det, saa hun tilboed sin hjaelp. Hun gjorde et bragt forsoeg, sweet-talkede laasen paa hebraisk, proevede med flere forskellige slags naale og havde stor underholdningsvaerdi hele vejen igennem hendes forsoeg. Desvaerre som hun fortalte os, gode og daarlige nyheder - Mias laas var meget genstridig, saa der var i hvert fald ikke nogen der kunne stjaele hendes ting! Fedt, fedt, fedt. Heldigvis havde den soede rengoeringsmand en haekkesaks som han maatte tage i brug, og rigtigt nok laa vores noegle aller oeverst og tronede inde i Mias skab. Laasen var dog desvaerre oedelagt, god som den ellers var.
Derudover var der i Buzios hvor vi (igen) havde sovet over os og havde 10 min til at tjekke ud - ups. Stress, stress, vi lavede den daarligste pakning til dato, smed alt ned i taskerne bortset fra en halvtom vand vi drak paa vejen og dankort saa vi var klar til at betale og loeb ned mod receptionen. Fik overstaaet samtalen om hvor meget vi skyldte for hvad osv, og var klar til at smaekke dankortet i maskinen, da Mia pludselig havde mistet sit. Hun havde haft det i haanden da vi gik fra vaerelset, men det var pistforsvundet paa de 10 meter der var fra vaerelset til receptionen. Pakningen blev endnu vaerre da alt blev taget op igen, ledt igennem, ned igen, op igen for det maatte jo vaere der, og ned igen, for det var vaek. Op paa vaerelset, der var intet spor, toilettet var det heller ikke, manden i receptionen havde slet ikke set det og vi var lige ved at lede efter nummeret paa danske bank for at spaere det. Det var bare vaek. Efter fem minutters haabloese blikke ud i horisonten og undren over hvad vi skulle stille op, fik Mia den ide at kigge i skraldespanden (??). Aabenbart kendte hun sig selv bedre end jeg umiddelbart troede, for sammen med vandflasken hun havde drukket og smidt ud, laa hendes dankort helt rigtigt ved siden af bananskralder og tomme flasker. Endnu en gang stod vi i en diskussion om, hvordan i alverden det havde kunnet lade sig goere. Det har foert til mange gode grin senere og heldigvis havde vi ikke naaet at spaere det.
Efter to uger i Rio besluttede vi os for, at det var tid til den turist-tur vi havde udset os. Den indeholdt Barra de Tijuca, Tijuca forrest, Corcovado, Santa teresa, Lapa osv og varede hele dagen fra 10.15 - 16.00. Vi besluttede os for en stille aften fordi vi skulle tidligt afsted, vi havde ovenikoebet ordnet vores vasketoej som vi kunne aflevere paa vejen og koebt ind til morgenmad. Uret skulle saettes til 8.30 og saa kunne vi faa en, for en gangs skyld, tidlig start paa dagen! Desvaerre for vores plan, besluttede vi os for at drikke en drink. Der moedte vi en meget spoejs b-skuespiller der hed Léo ("as in Leonardo diCaprio") og han fik os overtalt til at vi godt kunne drikke en til. En til blev til fire til og pludselig var klokken mange, saa da vi kom hjem glemte vi alt om at saette uret. Jeg skulle vaekke Mia kl 8.30, men vaagnede med et saet ALT for sent, saa Mia blev revet ud af sengen kl 10.20 - fem min efter vores bus var koert. Stress igen, loebe ned i receptionen, faa dem overtalt til at faa bilen til at vende om, loebe op igen, finde toej, sko, kamera, ned igen for at samle de ting fra vores morgenmad man kunne spise i haanden (et aeble) og loebe ud til en bil fyldt med 12 haabefulde turister der kun sad og ventede paa os. Heldigvis naaede vi det, og vi havde en af de sjoveste dage vi har haft i Brasilien. Guiden kiggede meget overbaerende paa os gennem vores overtaetheds-grineflip der varede hele dagen. En god tur - ingen tvivl om det!
Da vi skulle ud mod Iguaçu Falls paabegyndte vi den lange tur fra vores hostel ud mod hovedvejen. Efter 5 minutter kom der en bil koerende, saa vi hoppede ind paa marken ved siden af vejen (vejen er ikke saa bred) og da vi saa det var en politibil fandt vi vores mest uskyldige smil frem og proevede at se saa naturlige ud som muligt. Vi havde nemlig et par uger tidligere set to politimaend i aktion med de stoerste gevaerer jeg nogensinde har set - de maatte haenge ud af vinduet fordi de var for store til at voere i bilen. Men det hjalp os ikke, bilen stoppede slevfoelgelig og en solbrillebeklaedt mand kiggede ud af vinduet. Vores hjerte gik i staa et oejeblik, da han med dyb stemme spurgte os hvor vi skulle hen? Vi svarede at vi bare skulle ud til vejen for at fange bussen til Iguaçu. Vores kaeber ramte jorden da han spurgte om vi ville have et lift. Meget overraskede fik vi takket ja, og pistolerne blev lige flyttet fra bagsaedet saadan saa vi kunne sidde der. Saadan fik vi et lift, ikke bare ud til hovedvejen som vi troede, nej nej, hele vejen op til Iguaçu falls, af en politibil. De kunne godt lide at goere noget for turisterne, fortalte de os.
Det nyeste skoere oejeblik, da vi endelig havde faaet koebt myggespray. Efter vores 15 km tur i regnskoven uden myggespray, var vi blevet spist noget saa grundigt saa vi ikke kunne faa for meget myggespray paa! Efter Mia var kommet halvvejs igennem ben nr to, gik det op for hende, at myggesprayen var lidt anderledes end de plejer at vaere. For det foerste var hendes ben blevet helt hvide, de lugtede slet ikke af citron som det plejer, og da hun saa at flasken var lyseroed og havde et stort "vanish"-markat paa sig, gik det op for hende hvorfor.
Vi har oplevet saa mange flere sjove ting som i kan hoere om naar vi en gang komme hjem. Vi drager mod Argentina i aften og forhaabentlig bliver listen derefter meget laengere.
xx A.
- comments
Stine Haha piger !! Det lyder bare som jer i en nøddeskal. KRØL - aldrig lad mia holde nøglerne ;) og det er godt i er sådanne nogle søde smukke tøser at det kan lykkes jer at charmere selv politiet. Glæder mig til i kommer hjem
Anders Husk nu Amalie der er tre ting man altid skal have på sig ;)