Profile
Blog
Photos
Videos
Tony og Mandy hentede os sent om aftenen i lufthavnen. Morgenen efter vækkede Mandy os og spurgte om vi ville med på stranden. Vi tog os en hurtig svømmetur i det helt klare vand som var overraskende varmt og lidt efter lidt forsvandt frygten for jellyfish og hajer. Vi spiste morgenmad på en lækker café hvor vi fik vores første Eggs Benedict - det var skønt! Eggs Benedict er poached eggs, bearnaise sauce, ristet toast, spinat salat og laks - aldrig har morgenmad smagt så godt!!
Senere kom Rosie og Phebe og nogle af deres venner. V hyggede ved poolen hjemme i huset og drak bloody mary's. Senere gik turen mod en Gaybar i Perth. Desværre havde vi kun taget vores danske kørekort med som ID, hvilket åbenbart ikke er nok her i Aussie. Vi skulle have vores pas med. Så ingen gaybar til os. L Vi brugte i stedet aftenen til at slentre lidt rundt i byen og tog på kultur festivalen Fringe. Vi blev eskorteret tilbage til togstationen, af en lettere skræmmende 25 årig, der mente at vi skulle ud og drikke med ham. Vi kom med toget og der gik det op for os at vi ikke helt havde lagt mærke til hvor Tony og Mandy boede i forhold til stationen, men efter lidt hjælp fra tankstationen og birk's fantastiske stedsans (nok den første og eneste gang den har kunnet bruges), kom vi sikkert hjem J. Dagen efter var en rigtig slapperdag, vi gik en tur med hunden Wallie og spiste på japansk restaurant om aftenen!! Det var virkelig god mad!.
Næste formiddag tog vi med Tony og Kathy ud og spiste morgenmad i Fremantle. Det er en vildt hyggeligt hippie/ afslappet del af Perth. Med en fantastisk strand og en hyggelig stemning, brugte vi hele dagen her. Gik på galleri, shoppede, og ikke mindst lå på stranden. om aftenen fejrede vi Kathys fødselsdag på en vietnamesisk restaurant, hvor vi også mødte Tony og Mandys ældste datter Carla.
Om onsdagen tog vi med Mandy på arbejde. Hun arbejder på en non-profit organisation for folk med læsevanskeligheder. Alle på hendes arbejde var virkelig søde. Vi skulle hjælpe Farley med at sortere bøger, registrere dem og derefter på loftet. Farley havde været i Margret river hele weekenden, og tømmermændene var stadig at spore, så han var lidt stille. Resten af dagen gik med at folde breve og putte dem i kuverter, så der blev hygget, snakket og spillet god musik.
Efter endnu en gåtur med Wallie, ankom Phebes kæreste, Thomas, som er fra Norge. Vi vidste godt han havde boet i KBH, men blev mundlam, da han på flydende dansk sagde "hey hvad så ". Vi hyggede med drinks i poolen og Tony diskede op med gode grillbøffer.
De næste par dage tog vi på picnic, med hele familien, en tur i udendørsbiograf, mange ture på standen og ikke mindst endnu engang fejre Kathy's fødselsdag i Fremantle. Det startede som en lille hyggelig havefest, men veggimad og 30 mennesker. Temaet var sportstøj eller sjove hatte, så vi havde været i genbrugen og købt fodboldtrøjer. Vi fandt så senere ud af at Birk var klædt i en trøje af en af de mest hadet og racistiske spiller i England. Langsomt begyndte menneskemængden at vokse og haven var fuld af mennesker i vilde kostumer der spillede beerpong og twister. V i havde en fantastisk aften med søde mennesker, australsk øl og ikke mindst gode dansemooves. Lige indtil politiet synes, at festen var lidt for vild og havde været lidt for længe. Så vendte vi hjem.
Vi sov længe, meget længe og fjernede tømmermændene med en tur i poolen. Om aftenen fik vi tredje og sidste runde af vores nytårsaften - fyrværkerishow. Det var en del af Perth festival og blev af holdt i en park i midten af Perth, lige ud til floden der går igennem byen. Vi spiste en hyggelig picnic (de har picnic som new zealændere har cheese and crackers) inden showet gik løs, og wauw for et show. Det var de samme mennesker bag showet, som havde lavet showet til OL i London. Derefter gik turen i byen med Rosie, Phebe og Thomas. Alle bar/pubs lukker til midnat herovre, vildt dårlig regel, så efter kl. 12 er der kun diskoteker der har åbent. Og det mest vilde: de har dresscodes for mændene. Fyre kan ikke have badesandaler, shorts, arbejdstøj, caps eller alt andet hvad dørmanden finder upassende på. Piger kan komme ind i bikini hvis de vil - no worries. Men i et af de varmeste lande, skal du som fyr have lange bukser på i byen - vi vil indstille det her land et eller andet sted til at blive kåret som landet med de mest mærkelige regler! Men det forhindrede os ikke i at have en sjov aften.
I morgen aften sætter vi kurs mod Tony og Mandys sommmerhus i Yallingup.
- comments
knud Birkedal Nielsen Hej Piger. Flot indlæg. KH Anne og Knud.
Gitze's mor Hey Piger, der er ikke meget Cowgirl over jer lige nu ;) I lever vist i sus og dus, dejlig I har en fest :)