Profile
Blog
Photos
Videos
Hello everyone!
Long time no see-right;)
Siden sidst har vi ikke været for heldige. Vi startede med at booke det forkerte fly fra El Calafate, Argentina-Santa Cruz, Bolivia. Dvs. at vi havde booket den 26. marts i stedet for den 26. februar. Der var total kaos i lufthavnen, men vi slap med en bøde på 400 DKK. Og så kom vi kun til Buenos Aires. De fortalte os i El Calafate, at vi bare skulle gå hen til flyselskabets kontor i Buenos Aires, og så ville vi få et fly samme aften til Santa Cruz. Men da vi kom til Buenos Aires var der intet fly, vi kunne først få et fly næste aften klokken 22. Det var ærgerligt, men ikke noget at gøre ved. Vi slap igen med en bøde, denne gang på 700 DKK. Vi måtte finde det nærmeste hotel, hvor vi kunne tilbringe natten.
Næste morgen skulle vi være ude af hotellet klokken 11 om morgen. Så det betød 11 timers ventetid i lufthavnen. Men det værste var stadigvæk ikke overstået. Da vi ankom kl. 01.00 i Santa Cruz lufthavn, fandt vi en taxa, og glædede os bare til at ankomme til vores bookede hotel. Her kom vi til en lukket dør, selvom vi havde betalt for overnatningen. Ærgerligt, men vi måtte bare bede vores taxi-chauffør om at køre os til det nærmeste hotel.
Eftersom vi ikke havde fået det bedste indtryk af Bolivia, så bestemte vi os for at det eneste, som vi ville opleve her var Saltørkenen i Uyuni. Derfor besluttede vi os for at stå tidligt op, for at tage ned på busterminalen og booke den første bus dertil. MEEEEEN intet gik lige så let, som vi havde regnet med… Bussen til Uyuni gik først kl. 17.00, og det viste sig at være den værst tænkelige bus nogensinde!! Bussen var totalt støvet, havde intet toilet(vi skulle køre i næsten 24 timer), totalt fyldt med lokale mennesker og kakerlakker og ingen aircondition(her skal det tilføjes, at temperaturen nok var omkring 30 °C og luftfugtigheden var også ret høj). Så da vi kom ind i denne bus var begge vores øjne fyldt med angst. Derfor bestemte vi os for, at vi måtte sove på skift gennem hele natten.
Langt om længe blev kl. 9 næsten morgen, og vi undrede os over, at alle i bussen steg ud. Vi forhørte os omkring, på det spansk, vi nu kunne, og fandt ud af, at vi nu var i Sucre og IKKE i Uyuni. Vi fandt så ud af, at vi åbenbart skulle skifte bus i Sucre på trods af, at selskabet i Santa Cruz havde sagt, at bussen var direkte til Uyuni. Den bus vi så skulle have været videre med var allerede kørt, så vi skulle vente helt til aften, for at komme med den næste bus til Uyuni.
På daværende tidspunkt var vi vildt trætte af ventetid i både lufthavne og busterminaler, så vi besluttede, at vi ville få det bedste ud af dagen, hvilket betød, at vi ville se os omkring i Sucre. Dagen stod på 2x cafébesøg, biograftur og afslutningsvis restaurantbesøg. Alt i alt en rigtig god dag, hvor vi efterfølgende så lidt lysere på tilværelsen.
Vi ankom så tidlig søndag morgen til Uyuni, en meget lille by i 3600 meters højde. Vi ville gerne af sted i saltørkenen hurtigst muligt, men kunne først komme af sted onsdag. Først var vi ret ærgerlige over det pga. vi synes, at vi spildte nogle dage, men da højdesygen meldte sin ankomst, var vi ret glade for denne beslutning.
SÅ BLEV DET ENDELIG ONSDAG!!:D Vi glædede os helt vildt til vores 3-dagstur i saltørkenen, og at vi skulle af sted med 2 danske piger, gjorde det bestemt ikke værre.
Vi havde den fedeste tur, hvor vi bl.a. så flamingoer og lamaer i deres naturlige omgivelser, the stone tree, flotte laguner i alverdens farver, train cemetery og selvfølgelig, saltørkenen, som var det smukkeste og mest forunderlige nogensinde. Alt dette kan I se i vores album.
Den sidste aften på turen kørte vi hen til et lille hostel midt ude i ørkenen, hvor vi skulle overnatte. Herved lå der en varm kilde, som vi skulle bade i efter aftensmaden. Da klokken blev 21.00 iklædte vi os alle sammen vores badetøj, og løb ud i den kolde luft til den 40 °C varme kilde. Hertil skal det tilføjes, at der var helt sort, så mens vi nød det varme vand, kunne vi sidde og kigge op på stjernehimlen og mælkevejen. Det var et ubeskriveligt smukt syn, som vi aldrig nogensinde vil glemme! Turen var så god, at alt vores besvær med at komme til Uyuni helt blev glemt og ligegyldigt.
Lige nu sidder vi så i bussen på vej til Puno, Peru, hvor vi glæder os til en masse nye eventyr.
Vi tænker på jer, og kan nu sige, at vi igen har det rigtigt godt - så ikke flere bekymringer til mor Lene 1 og 2!
10.000 knus
Matilde og Amalie
- comments
henrik vittrup Hej Piger, dejligt at høre fra jer igen. Sikke et eventyr på godt og ondt, men hvor er det godt at I igen har det godt. Nogle fantastiske billeder I har up-loaded, tror I får set de mest spændende steder i verden. Ønsker jer fortsat god tur, pas godt på hinanden. Mange hilsner og knus fra lille Danmark
Ulla Så billederne, før jeg læste bloggen - sikkert godt, for jeg tænkte holdt fast, hvor en fantastisk tur. Jeg troede, jeg kunne blive vild med Bolivia, menneskene, kultur og natur ;-) Synd med jeres praktiske trængsler, men det ser nu stadig fantastisk ud
Lone Hej med jer. Fantastiske billeder :-) Hvor er det dejligt at høre I har det godt igen. Alt det bedste herfra kh lone