Profile
Blog
Photos
Videos
Så har jeg efterhånden været en god måneds tid her i Masindi, og jeg har oplevet fantastisk mange ting! Først og fremmest har jeg mødt en masse rare mennesker, både her fra byen, men også fra England, USA, kære Danmark og mange andre lande. Jeg har sammen med Aldis prøvet det der med at være så syg, at vi mest af alt ønskede at være hjemme - især fordi vi skulle dele et lillebitte værelse med fire andre personer, puha! Jeg har naturligvis også været på den obligatoriske safari, hvor vi blandt andet sejlede på Nilen og så en masse sjove flodheste. Derudover har jeg også været et smut forbi Jinja for at river rafte på Nilen - det gør jeg aldrig igen! Jeg troede jeg skulle dø! På børnehjemmet laver vi også en masse sjove ting, vi laver mad til dem, tager dem på skovture og laver skattejagter. Det er super hyggeligt, og jeg er sikker på at børnene nyder hvert sekund vi er der. Især efter at det er gået lidt mere op for mig, hvor irriterende korrupt børnehjemmet i virkeligheden er. Først og fremmest har ejerne selv to små børn, som de hver dag fodre med is, chips og slik lige for næsen af de andre børn. Alle de donationer de får fra volontører og lignende gemmer de væk så de enten kan sælge det, eller bruge det til deres egne børn. To gange har de fået doneret 300 stk. myggenet af folk her fra byen, men på mystisk vis er de alle sammen forsvundet? (Der er jo gratis behandling for børnehjemmet - så hvorfor have myggenet?). Jeg kunne blive ved med et utal af historier, men jeg bliver ved at minde mig selv om, at det bare er godt der er et sted hvor alle disse børn har et sted at være. Efterhånden har vi også hørt en del af alle disse børns skrækkelige historier; en del af dem lyder på at de har været ved at blive solgt til heksedoktorer for at blive ofret, heldigvis har politiet nået at gribe ind. Mange andre historier giver udtryk for en helt absurd vold i hjemmet, hvilket bliver bekræftet af de mange ar og brandsår de små børn har over alt på deres krop. Ind imellem kan alle disse historier godt blive lidt for meget, men så har vi heldigvis fundet frem til et dejligt engelsk-eget hotel, hvor vi ofte sætter os og får pustet ud - og ind imellem også får lidt god mad. J Så alt i alt er alt godt, og i starten af marts drager Aldis og jeg længere syd på, for at tage os en velfortjent lille ferie ved et sted kaldet Lake Bunyonyi!
- comments
Karen Johnsen Hej Amalie Tak for dit indlæg og det søde kort du har sendt til os, der er et kort på vej til dig. Hvor er det synd at nogle ødelægger det for andre og profitere på det der er tænkt som hjælp til nogle stakkels børn. Men det er et land der først er ved at lære hvad demokrati og fællesskab er for en størrelse og dem der berriger sig selv er sikkert opvokset med undertrykkelse og det der er være. Vi kan kun håbe at det med tiden bliver bedre og at børnene trods alt får mad og tøj på kroppen. De har her hjemme talt om at afrika er i en rivende udvikling og det er det kontinent hvor der også vil være den største økonomiske udvikling i den nærmeste fremtid, lad os håbe at det kommer alle til gode og ikke kun de få. Nu skal du jo også snart hjem igen fra dit eventyr, glæder mig til at høre mere om det. Knus og kram fra Karen
CB Uha... Det må jeg sige, det var alligevel en del. Jeg er glad for at I en gang imellem kan få pustet lidt ud fra hverdagen. Det er synd med korruptionen, men sådan er det jo... Jeg håber du har det utrolig godt søde, vi snakkes ved kære kusine :) Hilsen Christina
Farmor m. fl. Kæreste Amalie -Tak for dit "sidste nyt" Det ser ud til at næsten hver dag er en oplevelse på både godt og ondt..Udaf til lyder det som nogle dejlige steder for de børn, men alt kan udnyttes til egen fordel. Pas på jer selv. --- Godt du/ I er blevet raske igen Tak for billeder m m GLÆDER MIG MEGET til at se DIG vel hjemme igen Kærlig hilsen fra FARMOR - Anita - Niels og Gutterne