Profile
Blog
Photos
Videos
Så ankom vi til varme Denpasar på Bali d. 16. juni, hvor vi tog en taxi direkte til Kuta. Vi gjorde brug af Gustavs viden fra dengang, hvor han var afsted i efteråret, og vi gik derfor direkte hen til et backerpackerhotel, som han vidste var i orden til 80 kr. pr. nat. Det må man kalde billigt! Det hedder Suka Beach Hotel, og det ligger helt fantastisk til i forhold til stranden og centrum. Byen summer af liv og afslapning.
Vi ankom til Suka Beach kl. 10, hvorefter vi tog direkte ned til Balis legendariske surferstrand, Kuta Beach. Det er virkelig lækkert, varmt og med en masse fantastiske bølger! Kuta er en dejlig by med boder overaltog en hulens masse turister, så man har rig mulighed for at socialisere sig med andre backpackere. Man skal bare lige vende sig til, at alle de lokale med boder henvender sig meget direkte til en. Og så er der en masse lokale tøser, som er meget ivrige efter at give Gustav massage - hvad dog det indebærer? Hmmm... De er meget direkte her i Kuta i den forstand, at man på gaden kan blive spurgt, om man vil have kokain og svampe. Virkelig upassende!
Om eftermiddagen tog vi en rundtur, og Gustav prøvede ihærdigt at forklare AM de mange lokaliteter og gader.
Vi blev desværre lidt røde på stranden, da vores hud overhovedet ikke er vandt til den utroligt stærke sol. Mærkeligt at man aldrig lærer af det. Vi gik derfor forholdsvist hurtigt fra stranden og prøvede at se et meget stort internationalt center med alle de kendte mærker fra derhjemme.
Til aften gik vi på restaurant Warung for at få en lokal ret: Mie Goreng i anledning af, at kloge Gustav fik nyheden om, at han var blevet optaget til en standby plads på journalisthøjskolen, jubii! Så vi var meget glade, det skulle fejres med "gode" manér. Her skete der noget sjovt! Lige da vi skulle til at sætte os ned på Warung, er der en sød pigestemme, der råbte "Annemette?". Da vi meget forbavset vendte os om med en forventning om at have hørt forkert, står den smukke, utroligt brune, barndomsveninde, Malene Sigaard, som AM har gået i folkeskole med. Vi var ikke klar over, at vi befandt os samme sted. Tilfældigheder er da også til. AM blev meget glad, og mens de stod og snakkede, er der så en gut, som gik hen til Gustav og spurgte, om han ikke har spillet fodbold? Det måtte han jo så bekende. Det viste sig, at det er en fyr ved navn Thomas fra Beder, som har spillet fodboldkamp mod Gustav. Vi får hurtigt aftalt, at vi alle skal i byen. Vi startede derfor på en bar, Alleykatz, som er et rigtig skjult backpackersted, alt for fedt! Her drak vi fire os godt fulde og gik videre på et diskotek, Skygarden, som er et diskotek på 5 etager, hvor der for oven er udsigt over Bali med palmer og træer over det hele og en masse underholdning med folk, der dansede og sprøjtede ild ud af munden. Her mødte vi nogle danske piger, som Thomas rejste med, og en hel masse andre internationale mennesker! Virkelig en oplevelse.
Tirsdag d. 18. havde vi fra byturen aftalt med Thomas at mødes med ham et bestemt sted, for at Gustav og ham kunne komme ud at surfe. Vi havde også aftalt med Malene at mødes med hende, så der kunne AM ligge med hende samt Helene og Mads, som Malene rejste med samt en fyr vi har mødt, Magnus, der rejser rundt helt alene. Til aften skal vi alle sammen spise sammen på SkyGarden kl. 20, hvor der er fri buffét for 50.000 indonesiske rupies, hvilket svarer til 30 kr. Det glæder vi os til! Så må vi se, hvad aftenen bringer.
- comments
FHD Awesome ;-)