Efter en lang LANG nat hvor hverken Rasmus eller jeg fik sovet ret meget (små senge, larm fra flyvemaskiner og børn der ikke kunne ligge stille) startede dagen med, at jeg ringede ned til receptionen og spurgte efter et Late Check Out. Det kunne lade sig gøre at checke ud kl, 13 i stedet for kl. 10. Ikke optimalt, men bedre end kl. 10 dog.

Vi gik ned og fik morgenmad – en ok morgenmad med lidt af hvert – og så kunne vi ellers bare gå op på værelset og vente. Uden bil var det begrænset, hvad vi ellers kunne gøre. Viljen til at lave en masse var der dog heller ikke. Ungerne gik hinanden på nerverne og spillede lidt Ipad. Rasmus og jeg forsøgte at få en lur.

Kl. 13 checkede vi ud og tog shuttlebussen til lufthavnen med alle vores kufferter. (Note til os selv: næste gang rejser vi med færre og større kufferter)

I lufthavnen var det lidt en skattejagt at finde ud af, hvor vi skulle checke vores baggage ind. Jeg havde forsøgt at checke ind på hotellet, men det kunne ikke lade sig gøre. Så vi SKULLE til en skranke. Vi fandt en – hun kunne dog ikke checke os ind i Heathrow, så der ville vi skulle finde en skranke der kunne udstede boarding passes til os. Med 2 timer i lufthavnen i London burde de ikke være et problem at nå.

Vi fik afleveret vores kufferter og kom igennem sikkerheden og ind i terminal 4, hvor der ikke var ret meget at lave. Vi satte os i en pizza restaurant og fik frokost – og derefter sad vi og ventede de 3 timer der var tilbage inden boarding. Ungerne spille lidt mere Ipad og rasmus og naja fik sig en lur på gulvet.

Endelig var det tid til boarding – vi fik fundet vores pladser og fik sat os godt til rette – og så skete der intet… længe.. Tiden gik.. umiddelbart havde vi dog stadig god tid, da turen var anslået til 9 timer, og ikke 10:30 som der stod på vores billet.. Så som udgangspunkt havde vi 3½ time i Heathrow fremfor 2 timer. Men – det forspring svandt lige så stille ind. Vi fik at vide, at det var fordi de ikke kunne tømme toilettankene på flyet. 1½ time efter vi havde sat os i stolen, var problemet løst – nu manglede der bare papirarbejde. Det tog næsten lige så lang tid som selve reparationen. Da vi endelig kom afsted, kunne vi regne os frem til, at vi ville have 1½ time i Heathrow. Stadig mere end vi havde på vejen til Los Angeles, så vi var ved godt mod.

Vi fik maden serveret da vi var i luften, og kort derefter sov begge børn (klokken var også ved at være 22) – Emil vågnede da vi nåede lidt forbi grønland. Naja vågnede da vi nærmede os Irland. Så det var perfekt! Bortset fra at hverken Rasmus eller jeg fik lukket et øje – vi sad simpelthen så dårligt på stolene.

Vi landede – og fik at vide at der ville være hjælp at hente i lufthavnen til bl.a. os der skulle videre til Kastrup. Vi fik udleveret et ekspress pass og skyndte os afsted – da vi kom til security blev vi dog afvist. Der var 40 min. til afgang – og han mente ikke, vi kunne nå det. Så han ville ikke lukke os igennem. Vi var NOGET uforstående overfor det, da mange andre der skulle til Kastrup fint fik lov at gå igennem. Men vi blev dirigeret over til en, der kunne ombooke vores billetter. Næste ledige afgang var kl. 19 (klokken var13:50). Tanken om 5 timers ekstra ventetid var ikke rigtigt til at bære. Heller ikke selvom vi fik en voucher på 60£ til mad. Vi ville gerne bare hjem.

Vi kom igennem sikkerheden – og ind i terminal 5, hvor vi fandt noget at spise, inden vi gik ud for at vente. Der var heldigvis et legeområde, så børnene havde en fest. Der var også nogle sofaer, så Rasmus kunne ligge og lukke øjnene lidt. Tiden gik – og vores fly kom på listen af afgående fly. Det så dog mystisk ud. Det skulle lette kl. 19:00 – men der stod at gaten ville blive oplyst 18:59. Jeg sagde for sjov at det nok var fordi flyet var en time forsinket, fordi det tidligere fly havde ventet på alle dem der skulle til kastrup fra LA. Knap så sjovt var det, da jeg fandt ud af at jeg havde ret. Så – afgangen var udskudt til kl. 20. En time ekstra. Skønt.

Klokken blev 18:59 og der var ingen oplysninger om gate – så jeg spurgte i informationen, der oplyste, at flyet var ”slightly delayed” – ja hurra – en time er ikke slightly! – men at gaten var A17 – så afsted det gik! Vi fik lov at pre-boarde fordi vi havde små børn med, så vi var de første ombord på flyet, der lettede kort tid efter alle var kommet ombord.

Naja sov fra vi taxiede ud til landingsbanen og til vi landede i Kastrup. Hun var helt færdig. Emil fik snakket lidt med en dansk dreng der sad ved siden af mig.

Da vi steg ud af flyet i Kastrup, ramte kulden os. FØJ hvor havde vi ikke savnet det danske vejr! Det hjalp så heller ikke, at klokken var 22.

Vi var noget spændte på om vores kufferter også havde klaret turen til DK – især fordi Rasmus’ jakke med bilnøglerne i var i hans jakke. Min, Najas og Emils kufferter kom ret hurtigt – og så skete der ikke mere. Nerverne sad uden på tøjet – tanken om at være så tæt på at kunne komme hjem, og så stå og mangle en bilnøgle, var slet ikke til at bære. Heldigvis kom Rasmus’ kuffert til sidst! Så vi kunne komme ud og finde bussen til P15.

Bilen blev fundet, og turen gik hjemad i regnvejr. Vi tankede diesel, kaffe og pølsehorn på vejen hjem. Begge børn faldt i søvn så det var en stille tur.

Vel hjemme igen lidt over 2 kunne Rasmus bære Naja direkte i seng – og Emil sad lige kort i sofaen sammen med os inden det var tid til at sove. Begge børn endte dog med at vågne kort tid efter – og fordi der var minus på overskudskontoen, tog jeg Naja med ind i soveværelset, og Rasmus tog emil med ind på sofaen. Vi vågnede 13:30 mandag eftermiddag. Det var slet ikke planen – efter planen skulle vi have været hjemme ved 20tiden søndag aften, så vi kunne komme i seng på normalt tidspunkt og få en nogenlunde normal dag – men pga. forskellige irriterende omstændigheder skulle det bare ikke gå sådan.