Profile
Blog
Photos
Videos
Lørdag d. 23. Maj
Planen var at stå tidligt op - og denne gang lykkedes det! Vi var klar til at gå ned og spise morgenmad lidt i 9. Jeg havde det fint da jeg vågnede men lige inden vi skulle ned at spise, fik jeg voldsomt ondt i maven og kvalme, som om jeg havde spist noget forkert. Så der var ikke meget morgenmad til mig - og turen op igennem de snoede bjergveje efterfølgende var heller ikke optimalt. Men væk skulle vi for her er FYLDT på hotellet i dag.
Efter en times kørsel var vi fremme ved motocross banen. Begge unger jublede og synes det var vildt fedt. Især Naja synes det var helt vildt sejt at se hoppende motorcykler. Der var dog kun 10-12 grader deroppe så vi blev ikke så længe.
Jeg havde stadig ikke fået det bedre da vi kørte hjemad så istedet for en tur i zoo, kørte vi tilbage til hotellet. Jeg lagde mig under dynen, og Rasmus og ungerne så film og spillede Ipad. Ved 15 tiden tog rasmus ungerne med ned til poolen. Imens fik jeg sovet lidt og taget et par panodiler. Da de kom op, kom de i brusebad og fik tøj på og så skulle vi så småt ned at spise. Der var lørdags prime rib buffet på hotellets restaurant - DET trængte vi til! Der var kartofler! Og oksekød! Og en masse andet inkl et kæmpe dessert bord. Børnene havde deres egen buffet i børnehøjde med pizza, burgere, hotdogs og den slags. Så Emil gik stolt ind og fandt sin egen mad.
Efter et DEJLIGT måltid gik vi op på værelset igen. Naja gik kold ret hurtigt. Emil og Rasmus lå og så ice age og spiste M&Ms indtil lyset blev slukket.
- comments