Profile
Blog
Photos
Videos
Søndag - mors dag i Kølerkildekøbing!
Ungerne faldt i søvn tidligt i går - og det gjorde vi også. Så dagen startede igen tidligt. 6:30 var Naja vågen og i super humør. Morgenmaden blev serveret fra kl 7 så det passede faktisk fint.
Vi fandt de korte shorts og kjoler frem for idag skulle blive endnu en solskinsdag.
Morgenmaden var et kapitel for sig. I Hollywood var der frugt, pandekager, omelet, bacon, røræg, kage, ristet brød, yoghurt og 5-6 slags morgenmadsprodukter.
På hotellet her i Anaheim er der toastbrød, frugt, vafler, burgerbøffer (!) Salsa, revet ost, yoghurt og røræg. Og muffins. Det særeste var at der var mange der faktisk spiste de der klamme præfabrikerede burgerbøffer til morgenmad!
Da vi var sådan rimeligt mætte, var det lige op på værelset og have solcreme på og så afsted mod Adventure Parken, der er en søster park til Disney land. Der ligger Kølerkildekøbing.
Der var en lille gåtur på 10 min op til indgangen og der var ingen kø da vi igen var der fra da de åbnede.
Igen super stemningsfuldt! Vi startede med en tur i Bug's Land hvor der var et par forlystelser for Naja - og derefter direkte videre til Kølerkildekøbing hvor vi fandt noget at drikke i den hyggelige kegle. Det var så genialt lavet alt sammen..bygningerne og landskabet gjorde at man følte at man var midt i Kølerkildekøbing. Og bumle, røde og lynet mc Queen kørte rundt i gaderne. Det var en fed oplevelse for os alle - ikke bare Emil. Rasmus og Emil stillede sig i kø til det Emil havde glædet sig til siden vi planlagde turen herover: muligheden for at køre ræs på grusbanen. Der var en times kø så Naja og jeg gik rundt og fik set de andre bygninger og købte nogle Pretzel Bites (små salte boller) - det var noget hun syntes om! Hun åd 5 af de 7.
Efter laaaang tids venten var drengene tilbage - helt oppe at køre over hvor fedt det havde været.
Det vendte dog hurtigt da Emil måtte erkende at lommepengene var sluppet op selvom han brændende ønskede sig en Stempel Pokal. Men sådan kan det jo gå.
Vi spiste en ret lækker frokost på Flo's V8 Café (ungerne fik MacNCheese med frugt til og vi fik en kalkunsandwich med pastasalat. 1. Dag uden pomfritter! )
Og så gik vi videre ud af Kølerkildekøbing. På vejen så vi Doc's Stempelpokaler, S'jantens overskudslager, fredes telt og bumles skrotplads. Vi nåede også en tur med traktorerne sammen med Naja - det var en vild tur og hun var begejstret! Hun råbte SINDSSYGT VILDT længe efter vi var kommet af. Hun synes det havde været en fest.
Vi gik tilbage imod Bug's Life verdenen - og stødte på et nedkølingssted hvor der kom vandstråler op ad jorden. Emil legede der længe og blev plask våd. Naja så bare på. Derefter gik turen hjemad. Klokken var 14 og ungerne var trætte. En hel dag i solen er hårdt.
Vel hjemme på hotellet igen tog vi elevatoren op på 5. Og hoppede i poolen alle 4. Det var toppen - både naja og Emil plaskede og hyggede sig. Efter en kort pause hvor vi slappede lidt af i solen hoppede ungerne og Rasmus i igen. Emil kunne bunde i den ene ende og Naja sad på rasmus' arm indtil hun bad om at komme op..det var dog kun for at springe i fra kanten! Det gjorde hun igen og igen , på trods af at hun flere gange røg under vand med hovedet - hendes første kommentar da hun kom op til overfladen var IGEN!
Da de var blå af kulde (vandet var varm men vinden på 5. Etage er kold) var det ned på værelset igen til en lille pause. Lidt afslapning inden vi ville på et steak house og videre i adventure parken igen for at se den by night. Det bliver dog ikke til noget - begge unger faldt i søvn omkring 17:30 så jeg tror bare at jeg henter et par subs på Subway på den anden side af gaden til rasmus og jeg - og køber et par bananer til ungerne hvis de vågner sultne i nat.
- comments