Profile
Blog
Photos
Videos
I dag er det mandag
I går var nogle af os i Zhouzhuang som er en lille, meget gammel kanal-by ca. 70 km fra Shanghai.
Det var rigtig flot og en meget hyggelig tur, vi endte med at kun være 7 afsted selvom alle 20 piger meldte sig på turen da vi var i Danmark. Men det var rigtig flot og vi fik set nogle templer og specielt kenzhi garden var rigtig flot.
Det er en kæmpe have der blev bygget af byens daværende rigeste mand.
Vi fik godt nok en mystisk frokost, der var ikke så meget at vælge imellem, men jeg fik nogle små stegte fisk som egentlig smagte rigtig godt, men jeg spiste ikke hovederne, og så prøvede vi også at smage lotus rod, det smagte egentlig meget godt, lidt slik agtig (det var meget sødt) men det havde godt nok en mærkelig konsistens.
I går aftes fik mig og Line også klaret det sidste til beijing turen, så nu er der booket hostel og tur til muren.
Vi skal bo på noget der hedder "happy chopsticks" det lyder rigtig godt og de har også nogle fælles arrangementer for dem der bor der, så vi har mulighed for at møde nogle nye mennesker.
- comments