Da vi tog fra Washington DC (District of Columbia) havde vi atter en lang rejse foran os i både bil, tog, bus og fly. Da vi tog fra Sam af havde vi ikke rigtig nogen idé om hvilket tog vi skulle med eller hvor dyrt det ville blive så vi spurgte en vagt nede på banegården og satsede på vores "panda"-billetter, med 5 dollars på hver, var nok til at få os helt til Greenbelt, Baltimore. Af uvise grunde bliver man først bonget når man kommer til sin distination, så da vi skulle igennem terminalen for atter at være ude i det fri i baltimore stak vi vores kort i terminalen og håbede på det bedste, vi slap lige igennem med kun 30 cent tilbage og vi kunne ånde lettet op. Bus turen var lang og vi var bange for at misse endnu et fly... Heldigvis var lufthavnen i baltimore meget bruger vennelig og vi gled igennem som en ål i oile. Fik et mindre måltid i baltimore bestående af "Subs" og steg til vers endnu en gang.

Efter en kort flyvetur ankom vi i Newark lufthavn. Med 2 timer at spendere besluttede vi os for at prøve noget vi aldrig havde prøvet før, McDonalds helt nye vidundermidle! Shamrock Shake (Se venligst de 2 første billeder i Album "Austin, Texas" for mere info)! det vidste sig dog ikke at være så fantastisk som vi havde gået og håbet på eftersom det bare var en milkshake med smag af syntetisk After Eight.

Flyveturen fra Newark til Austin gik let og elefant, vi måtte dog klare os uden TV hele vejen da man skulle betale $8 for at kunne bruge skærmen til noget som helst i flyet. Mikkel fik dog brændt et par episoder af "The Office" af.

Vi var en smule forsinket da vi landede i Austin, men igen var det en meget bruger vennelig lufthavn og vi fandt hurtigt Alecc som stod og ventede på os for enden af rulletrappen. Da klokken var ved at være midnat skyndte vi os bare hjem i seng på Mazies (datteren på 8 år i den familie vi er hos) værelse. Da vi havde smidt vores baggage og gjorde klar til at lægge os til rette fik alex pludselig meget meget meget store og forskrækkede øjne, der var nemlig en del terrarier som blandt andet indeholdte fugleedderkopper, kakkelakker og skorpioner. Alexander meldte hurtigt ud at han bestemt ikke brød sig om insekter og som det voksende og ansvarsfulde mennesker Mikkel og jeg er sagde vi at det skulle Alexander ikke tænke på, vi skulle nok tage pladsen tættest på edderkopperne og lade Alexander ligge i en tilpas afstand fra dem.

Da vi vågner næste dag er vi alle i godt humør og har vænnet sig til tanken om at dele værelse med fugleedderkopper, samme morgen vågner vi oppe til at herlig duft af appelsin juice og doughnuts. Vi var lidt skeptiske overfor vejret da solen skinnede udenfor, men det var stadig dejligt køligt indenfor. Alexander og beslutter os for at tage chancen og åbne for døren ud til forhaven. Vi bliver Glædeligt overrasket da en varm brise rammer os begge i samme sekund vi kommer udenfor døren. temperaturen er snildt oppe over de 20 grader og vi beslutter os for hoppe i vores shorts og nyde det gode vejr. katten Chuchu ser sit snit til at komme udendøres og springer ud af døren i det Alex og jer beslutter os for at gå indendøres. Efter et par gode forsøg på at indefange Chuchu siger Alecc til os at det ikke gør det store eftersom det altid kommer til igen når den er sulten. Resten af dagen gik med at spille boldt over på den nærliggende skole og som de erfarne og ateltiske unge mennesker vi er hjælper vi et par folkskole børn med at få deres fodbold og basketbold ned fra et træ som vi havde skudt der op i et tidligere frikvarter. Samme dag er vi ude og spise mexikansk mad med familien, Mazie brillerer med sit spanske og har en samtale kørende med servitricen og bestiller sin desert uden så meget som en eneste tænkepause, vi er alle 3 meget imponeret og den lille piges kenskab til det spanske sprog, mens Alecc og Dana ser til som var det ingenting. Vores forhold til fugleedderkopperne blev en del bedre denne nat og vi sov alle tungt.

//Cosmus//