Kære Danmark! Vi er i live, og vi har det godt.

Der er sket meget siden sidst. Vi har flyttet os en tidzone, vi har sovet i naturen, og vi har fået fire hjul under os. Den ultimative Road Trip across America er begyndt! Den nok mest hypede del af turen, og noget vi virkelig havde set frem til, jeg mener, hvem har ikke altid drømt om at køre gennem et scenari der gør sig bedre end på nogen film. Eller cruise ned af den berømte Route 66?

Jeg vil fortsætte fra hvor Mikkel slap, og det var i det øjeblik vi fik nøglerne til vores super lækre, kodylt svedige og mega komfortable Toyota Venza, som jeg har døbt (K)night Rider.

Spændte som vi var satte vi os ind i bilen og satte kurs mod vores første destination, Hamilton Pool, lige nord for Austin. Cosmus og jeg vidste ikke hvad vi gik ind til, og da det var Mikkels forslag var vi begge lidt skeptiske, idet alt hvad Mikkel havde foreslået hidtil havde været at køre ind på den nærmeste fastfood restuarent for at få en burger og nogle fries. Men Mikkel insisterede og vi tog afsted. Og det fortrød vi ikke, er du vimmer hvor var det en af højdepunkterne indtil videre, billederne siger vidst det hele, men for at beskrive det for den del der foretrækker tekst frem for billeder, så har vi at gøre med en lagunelignende sø, med et konstant dryppende beat af vand fra loftet. Jeg blev ramt af stemningen og måtte ud under vandet, og det var skønt. For en gangs skyld kunne det betale sig at lytte til Mikkel, tak!

Næste stop var San Antonio, som vi havde fået anbefalet af Familien Drummond. Jeg faldt i søvn på vejen, og vågnede op i det øjeblik vi ankom til byen. Det var som at træde ud i et helt andet land, bygningerne var anderledes, varmen var utrolig, selvom om klokken var kvart over ni, og stemningen var bare noget andet end hvad vi havde oplevet tidligere. Vi tjekkede den kendte River Walk ud, som er en flod der løber gennem det indre San Antonio, og som giver plads til de lækreste cafeer og restuarenter, helt ude ved floden. Vi så også The Alamo, som var en ruin fra et gammelt slag, desværre var der lukket, så vi måtte nøjes med at se det udefra.

Næste dag havde vi en lang køretur vestpå foran os. Undervejs kørte vi igennem flere byer der var nærmest efterladte, og ellers kørte vi bare igennem det ene flotte landskab efter det andet. Det var lidt noget andet end at køre rundt ude på vestmøn. Efter et par pitstops undervejs, hvor vi skiftede chauffør, ankom vi til vores endestation, Guadalupe nationalpark, klokken cirka kvart over elleve. Vi havde gearet op med et telt, så vi følte at det var tid til at teste vores indre styrke, og prøve os selv af med at sove ude i den vilde natur. Så vi fik bakset et telt op i mørke og fundet soveposerne frem. Da vi endelig var faldet i søvn, på det alt for hårde underlag, blev vi vækket af lyden af hylende ulve, der var alt, alt for tæt på. Heldigvis kom de ikke nærmere. Skræmmende, men det gjorde blot oplevelsen endnu federe.

Næste morgen vågnede vi tidligt, efter en ustabil nats søvn var vi alle jævnt udmattede, men det stoppede os ikke i at vandre i bjergene. Men smarte som vi var, havde vi glemt at provianterer til det, så efter en solid morgenmad bestående af chips, og en kvart chokoladebar jeg fandt i vinduet af bilen, begav vi os ud på en hiking tur op i noget de kaldte Devil's Hall, en Hiking tur på godt to timer. Sikke et landskab!

Efter dette, var det tid til at komme videre ud i verden og vi havde igen en lang køretur foran os, som endte i El Paso, i New Mexico. Det var også dagen hvor vi ramte Route 66, som var en skuffende oplevelse, og den var ærligt talt ikke specielt legendarisk.

Så ja, der er sket en del siden sidst vi bloggede, og der er meget mere i vente. Men mere om det senere, det her blog indlæg fylder jo mere end de stile jeg afleverede i gymnasiet.

//Alexander//