Mine damer og herrer, Mikkel er for sløv til at skrive blog, så nu gør jeg det.

I det sidste stykke tid har solen lokket os væk fra computerskærmen, så derfor har der været længere mellem blogsne, det forsøger jeg at rode bod på nu.

Efter en lang køretur fra Canyon de Shelly, var vores næste destination Grand Canyon. En af de ting som jeg personligt havde set allermest frem til. I mit hoved havde jeg forestillet mig en solid køretur, lige i tids nok til at parkerer bilen ved kanten til Grand Canyon, og se solnedgangen, samtidig med at vi tilberedte noget lækkert aftensmad på en engangsgrill, hvorefter vi skulle sove i bilen og se solopgangen næste morgen. Men jo tættere vi kom på Grand Canyon, jo mere blev den plan smidt i vasken, da der af uforklarlige årsager lå masser af sne, og desuden bare var pissekoldt. Ikke lige hvad jeg havde forventet, idet jeg havde forestillet mig at Grand Canyon var en kæmpemæssig ørken, året rundt. Men altså, når du kigger ud over Grand Canyon første gang tror du nærmest ikke dine egne øjne, det er så uvirkeligt stort. Vi kørte op til flere udsigtsposter, indtil vi til sidst fandt det perfekte sted til noget seriøs kløftkiggeri. Vi fik en fuldstændig latterligt god idé, der indeholdt lidt offroad bjergbestigning, et baseball bat og nogle bolde. Billederne siger vidst det hele, men hvis nogle stadig er i tvivl, så står vi på toppen af en klippe, og batter bolde ud over Grand Canyon, og det var awesome! Noget af det vildeste jeg har prøvet i hele midt liv, just sayin'.

Her blev vi indtil vi løb tør for bolde og sten, og indtil vi havde mediteret færdigt, det var svært at rive sig løs fra den fantastiske udsigt. Da det endelig lykkedes, stod det på all night long ride indtil vi kom til en by der hed Kingman, hvor vi slog lejr for natten.

Næste morgen stod den kørsel i et par timer indtil vi nåede Hover Dam, på grænsen til Nevada. Hover Dam er en kæmpe dæmning, lidt noget andet end Bogø dæmningen, som vi alle elsker. Samtidig med at det er grænsen mellem to stater, er det også stedet hvor man kører ind i en tidzone. Vi brugte ikke så meget tid her, fordi vores main goal for dagen var fabulous Las Vegas.

Vores første indtryk af Las Vegas var ligesom at være med til en fest vi ikke var inviteret til, vi ankom klokken fire, og allerede her var folk ved at drikke sig i hegnet. Vi blev overrasket over at folk gik rundt på gaderne med alkohol og drak på gaden, det var ulovligt i resten af Amerika, men åbenbart var Las Vegas et fristed for druk på åben gade. Vi gik den obligatoriske walk ned af The Strip, og fik et billede med Las Vegas skiltet. Ellers så nød vi bare Las Vegas by night light, det vil sige, uden druk og uden gambling (Mikkel var ked af det). Bellagio springvandet var breathtaking, og meget mere end hvad jeg havde forventet, det var nærmest et show i sig selv.

Vi blev enig med os selv at det ikke var sidste gang vi havde besøgt Las Vegas, og at vi med sikkerhed ville komme tilbage for at opleve byen sådan rigtigt, når vi var fyldt 21, med al den gambling det nu engang indebar.

Efter dette stod det på endnu en night ride i vores bil til Sunny California, akkompagneret med Jørgen Leth, Mikael Simpson og måneskin.

//Alexander//