Profile
Blog
Photos
Videos
Vi ankom lørdag eftermiddag til Los Angeles international airport, hvorefter turen gik mod biludlejningsfirmaet Hertz. Da vi ankom til hertz blev vi mødt af en 100 meter lang kø af mennesker der ligesom os skulle have udleveret deres bil. Da vi endelig kom op til skranken blev vi mødt af en ung mand, der spurgte os om vi ville opgradere vores ordre til en mustang for $25 pr. dag - hvilket vi takkede pænt nej tak til. Vi spurgte alligevel om han kunne give os en fed bil, og han sagde han ville give os den bedste han kunne (selvom vi kun havde købt en af de billigste biler). Da vi kom ud på parkeringspladsen stod en grå mustang og ventede på os - Alexander's drenge drøm var gået i opfyldelse. Lidt over 20 min efter vi havde forladt Hertz stoppede vi for rødt, hvorefter en bil pludselig bankede lige op bag i os. Hans front blev helt krøllet sammen, mens vores mustang heldigvis slap med en knækket kofanger og lidt skrammer. Politiet blev tilkaldt med det samme, og kort tid efter uheldet ankom en motorcykelbetjent til stedet og fik udfyldt ulykkerapporten. Betjenten, hvis forældre boede i Sverige, gjorde os opmærksom på at det selvfølgelig ikke være vores skyld. Vi kørte derefter tilbage til Hertz, for at returnere bilen, og kort efter havde vi os en ny rød mustang. Nu gik turen til Santa Monica hospital for at blive tjekket efter ulykken. Efter at have været i kontakt med Tryg forsikring, der indvidede i at betale for besøget, kunne vi 4 timer senere tjekke ud. Puha det var noget at en start på vores ophold i USA, men som Anita skrev til os: "Det er bare blik og penge!".
Trods en nat uden meget søvn var humøret på toppen da vi vågende lørdag morgen. Vi havde aftenen inden lagt et stramt program for dagen, der startede med en tur til "Camerillo Outlet" cirka 30 min. Fra Santa Monica. Med hjælp fra vores GPS på telefonen fandt vi uden problemer vejen dertil, og inden længe havde vi favnen fulde af Nike, Adidas og Ralph Lauren poser. Vi hoppede derefter tilbage i vores Mustang, og kørte mod Hollywood skiltet. Glæden var stor da vi ankom, og vi kunne se det ikoniske skilt man ellers kun ser på film. Efterfølgende parkerede vi bilen, da det var blevet tid til at slentre op og ned af Hollywood Blvd., der jo er der hvor Oscar teateret og "Walk Of Fame" er lokaliseret. Som de ægte turister vi er, steg vi ombord på en af de mange sightseeingbusser, der tog os på rundtur i Hollywood og Beverly Hills. En rundtur der blandt andet tog os forbi Mulholland Drive, Sunset Strip, Bel Air, Melrose, Rodeo Drive samt nogle af de største celebrities mansions.
Vi stod op næste morgen og besluttede os for at køre ned og se Venice Beach - en skøn strandpromenade med palmer og sportsglade mennesker. Vi stoppede for at se et af de lokale sidewalk-shows, hvilket resulterede i at Rikke blev peget ud som en af de tre 'Beautiful ladies', der skulle underholde sammen med dem. Efter en times tid med fis og ballade gik turen videre til Farmers Market (LA's form for torvehallerne), hvor vi var blevet anbefalet at spise på en lille lækker fransk restaurant: "Monsieur Marcel" af Camilla og Malthe. Alexander blev her gjort opmærksom på at han "gjorde et for stort arbejde" med at spise sine pomfritter da en dame, der havde observeret os, mente ketchupen skulle stå tættere på ham - typisk amerikanere. Efter et lækkert måltid gik vi ovre i "The Grove", der er en lille hyggelig shopping gade overfor Farmers Market. Til sidst på dagen besluttede vi os for at tage i et af de nærliggende outlet-mall, for at få købt lidt flere godter med hjem til Danmark. Dagen sluttede af med en velfortjent tacos fra Tacobell, der lå lige overfor vores motel.
Dagen var nu kommet til at vi skulle videre til San Diego. Alexander havde derfor planlagt en rute så vi kom forbi 3 forskellige outlet-malls inden vi nåede frem til San Diego. Vi fik pakket det røde lyn og startede med at køre til "Citadel Outlet" for at få byttet et par sko, da Rikke havde fået den forkerte størrelse med hjem fra dagen før. Derefter kørte vi videre til "The Outlets at Orange", hvor der blev købt Victoria Secret undertøj, sportsudstyr samt et Bose anlæg. Vores sidste stop var "Carlsbad Premium Outlets", hvor der blev købt mere Polo Ralph Lauren til både store og små. Til frokost valgte vi at tage prøve en rigtig amerikansk diner kaldt "Rubys", hvor vi fik en utrolig lækker burger med sweet potatoe fries til - et måltid der mættede så meget at vi ikke kunne få plads til aftensmad. Vi checkede efterfølgende ind på "Pacific Shores Inn", vi havde fået anbefalet af Thomas, der lå ved Pacific Bay - en rigtig surfer by 15 min i bil fra San Diego centrum. Vi fik tildelt et kæmpe værelse med to kingsize senge, hvilket var meget optimalt, da alle vores indkøb nødigt skulle stå på gulvet.
Vi startede dagen med at leje wetsuits og surfboards, og derefter gav vi os i krig med bølgerne. Desværre var bølgerne alt for kraftige så vi fik ikke stået så meget som vi gerne ville. Vi glædede os tilgengæld over at have lært at surfe i Australien hvor bølgerne var mildere og mere begynder venlige. Derefter kørte vi mod Gaslamp Quarter i San Diego centrum, for at se lidt nærmere på byen, der viste sig at være super hyggelig med forskellige restauranter og butikker, som vi selvfølgelig fik set lidt nærmere på. Aften bød på lækker Sushi i San Diego Old Town, der nærmest er en lille mexicansk landsby med mexicanske restauranter og små boder hvor man kan købe originale mexicanske hatte, ponchoer og tæpper.
Morgen startede med en løbetur langs Pacific Beach, sammen med resten af de morgenfriske turister. Camilla og Malthe havde anbefalet os en hyggelig restaurant nær vandet i et skønt område kaldt "La Jolla", som vi efterfølgende satte kursen efter. Vi var heldige at få et bord i solen, for kort tid efter var der helt fuldt op og de var nødt til at sende folk væk. Under måltidet var vi godt underholdt at et par veninder, der havde taget deres mange hunde med på restaurant og bestilte mad til dem som var de små babyer. Vi lagde os derefter ned ved vandet og nød det dejlige vejr. Ikke langt derfra kunne vi spotte et par sæler og søløver der lå og dasede ved en lille bugt, også kendt som Childrens Pool.
Det var blevet vores sidste dag i San Diego, og vi var derfor nødsaget til at pakke alle vores indkøb ned i vores allerede fyldte rygsække. Heldigvis havde vi dagen før købt en billig kuffert/taske i Kmart så vi kunne have plads til alle vores Ralph Lauren skjorter. Vi satte derefter kursen mod det hyggelige Gaslamp kvarter og vi fandt en skøn cafe hvor vi fik de lækreste pandekager med jordbær, banan og chokolade sauce. Ikke langt derfra lå Seaport Village, som er endnu et meget charmerende område beliggende ned til havnen, hvor vi gik rundt og mærkede den gode stemning. Den gode stemning blev dog afbrudt et splitsekundt af en kvinde der stoppede op foran os og råbte at vi var nogle "c*** " og at hun elskede "heavy metal" - nogle amerikanere er altså lidt småtossede. Vi er også lidt tossede... tossede efter outlets, og derfor var vi nødt til lige at lægge vejen forbi det sidste outlet inden vores tur videre til New York City og endnu engang blev der fyldt et par poser med gode tilbud fra Nike og Ralph Lauren. Planen var derefter at spise på "Phil's BBQ", der er kendt for at have medvirket i det amerikanske madprogram "Man vs. Food", hvor en mand skal spise alt hvad han kan på tid. Desværre var der kæmpe kø udenfor, hvilket vi ikke havde tid til da vi havde bestilt billetter til biografen. Efter filmen kørte vi mod Hertz hvor vi fik afleveret Alexander's kæreste eje - den rød Mustang. Vi blev derefter kørt til lufthavnen hvor vi ventede et par timer til vi skulle flyve til den sidste destination på vores jordomrejse: nemlig NYC.
- comments