Profile
Blog
Photos
Videos
Lørdag 18/01-14
I dag skulle vi se hovedattraktionen på vores tur "Hobbiton"! Vi tog tidligt afsted mod Matamata. Herfra blev vi kørt ud til hobbiton, der lå på en privat farm og tilhørte en familie med navnet Alexander. I hobbiton blev vi vist rundt i herredet, hvor vi så de mange forskellige hobbithuller blandt andet Sams og bilbos. Vi så det falske egetræ over bilbos hus, det store "Party tree" og vi så "The green dragon". Om aftenen kørte vi til tongariro, hvor vi så ringenes herre 1, her kunne vi genkende mange af stederne.
Søndag 19/01-14
Vi stod tidligt op og spiste lækker havregrød og lavede sandwiches til vores store trekking/bjergbestigning. Turen var næsten 20 km lang og var fysisk udfordrende. Men den var noget af det flotteste, vi har set på NZ! Høje bjerge med sne, "Mount Doom", blue lakes og 1700 meters højde. Efter turen var vi godt slidte og vores tæer var ømme. Vi kørte alligevel tre timer til Tauranga, hvor vi fik sen aftensmad og sov tungt hele natten.
Mandag 20/01-14
Vi var igen tidligt oppe og klar til delfinsvømning kl. 8 ved havnen. Mandskabet bestod af to herrer og en maori kvinde, som var vældig sød. Vejret var lidt gråt, men vi håbede på det bedste. Vi fangede hurtigt 5-6 delfiner, som var meget interessere i båden. De svømmede med os længe og derefter prøvede vi at komme i vandet bag båden. Det var lidt svært at se dem, og vi satsede derfor på at fange en større gruppe. Det gjorde vi lidt senere og vi hoppede i det kolde vand igen. Her så vi en del delfiner, som svømmede tæt på os. Det var en vildt fed oplevelse! Efter nogle timer på havet, sejlede vi ind til havnen igen.
Da vi kom i land kørte vi hen til Rikkes hjem i Auckland igen. Her spiste vi lækker mexicansk aftensmad og lejede et par film.
- comments
Winnie Åhh Skønt med delfinens, det ville jeg gerne opleve. Det er i det hele taget nogen skønne billeder.. I 2 små Hobitter :-)