Ja det her blogindlæg skulle så være udgivet i går, det blev dog slettet, og jeg måtte prøve forfra -men som nogle siger: bedre sent end aldrig. :)
Så fik jeg prøvet det med ... salsa i Honduras, og hold nu helt op!! Vi ville gerne i byen, og eftersom Sofie havde fødselsdag i lørdags, var det en oplagt mulighed. Hernede starter festen tidligt, så det gjorde vores selvfølgelig også. Klokken 8.30 tog vi ned på en bar, hvor der var fuld gang i salsaen, jeg er ret imponeret over, hvad de kan få deres hofter til, for der kan mine sgu ikke følge med. :) Da strømmen i hele baren gik omkring kl. 10.00, tog vi videre på club. Vi var ikke helt trygge, da vi ankom, for umiddelbart lignede det en privatfest i et hus, men der blev vi overrasket, for der var høj musik og salsa under åben himmel. Vi stivbenede danskere kunne dog ikke rigtig følge med i deres salsa, så vi fik sat noget basarmsmusik på, og fik derved dansegulvet for os selv, hvor vi havde en fest og ganske langsomt blev omringet af de lokale, som ville være med. :) Klokken 1.45 lå jeg trygt og godt i min seng igen. Den "bytur" var med til at give mig endnu et billede på, hvor forskellige verdner, Danmark og Honduras er.
I det hele taget er det bare helt anderledes her end i Danmark: livet, kulturen og mentaliteten. Lige nu bor vi i byen Tela, som egentlig er fin nok men også en smule slum, dog ikke i ordets værste betydning. Vi bliver gloet på, som var vi dyr i zoologisk have, hvilket til tider godt kan være ubehageligt, når en truck fyldt med mænd, holder foran en. Det er forbudt at gå alene, og selvom vi går i grupper, må vi ikke tage ned på stranden, når det er blevet mørkt.
En anden meget anderledes ting er holdningen til spritkørsel, selvfølgelig er det forbudt, men hvis du bliver stoppet af politiet, giver du dem blot nogle penge, og så kører de dig hjem :D
Jeg kan godt mærke, at jeg lige skal vænne mig til at være mere forsigtig. Jeg er skam forsigtig, men jeg synes på en eller anden måde, at jeg skal være lidt mere mistroisk, end jeg normalt er (giver det mening? :))
I fredags, d. 5. september, besøgte vi en bananplantage, det var ret interessant at se, hvordan de bare knokler! Alle bananer bliver nærmeste undersøgt ned til mindste detalje, så firmaet er sikker på, at de bedste bananer bliver sendt ud i verdenen, f.eks. bliver de største og flotteste bananer sendt til USA, mens de dårlige bliver her i Honduras. En bananpakker skal på en time pakke 45 kasser bananer og får næsten ingenting for sit arbejde - godt jeg ikke er bananpakker i Honduras. :)