Profile
Blog
Photos
Videos
Rejselivet er herligt - især uden malariapiller! Vi er nu begge ved vores fulde fem og nyder backpackerlivet som aldrig før. I går startede dagen med at bage et brød på bålet, der hele natten havde stået til hævning. Andrews nutella blev taget i brug, og vi nød den ekstravagante morgenmad sammen med de andre i hytten. Det var svært at forlade den skønne ø, da fællesskabet med de andre gæster havde været så godt.
Efter en lang vandring tilbage til den bro hvor hurtigfærgen skulle hente os, sejlede vi tilbage til Sihanoukville og skulle blot vente i en halv time, før vi kunne tage bussen videre til byen Kampot, som vi befinder os i nu. Dog var det ikke just en "varm" velkomst vi fik os, da det i sekundet, vi træder ud af bussen, begynder at regne i stride strømme. Efter kort tid var vejene oversvømmet, og vi måtte søge ly hos en lille restaurant, hvor vi ventede i godt 2 timer. Da vi fik mulighed for det, drog vi afsted ind til byen, med vand til skinnebenene, for at finde et hostel. Heldigvis fandt vi hurtigt et til 6$ for os begge. Efter en lille gåtur rundt i byen mødte vi en túk túk chauffør, der tilbød os en dagstur til i dag. At tage med ham viste sig at være det helt rette valg, da dagen i dag har været helt fantastisk, autentisk og uden andre turister.
Bun Loung, vores chauffør, hentede os præcis kl 9 i morges, hvorefter vi kørte mod en saltmark, der desværre havde fået for meget regnvand efter gårsdagens regnskyld. Derefter kørte vi ud til en hyggelig lille fiskerlandsby. Her tager mændene mod havet om aftenen og kommer hjem næste morgen med friske fisk, som kvinderne bringer ud til forskellige markeder rundt i byen. Bun Loung talte godt engelsk og forklarede, hvad vi så undervejs. Vi kørte til nogle flagermusfyldtegrotter, der lå ude på landet, og herefter besøgte vi en lille skole, hvor eleverne netop havde fået frokostpause. De vinkede og hilste hver og én, som var vi to Hollywood-stjerner på tur. Vi kiggede også ind i klasselokalerne og mødte to små søde børn på skolens lille bibliotek. Da vi havde fået nok af at gå i skole, kørte vi videre ud på landet. Vi så alt fra sukkerplanter til duriantræer, palmer, chilimarker, rismarker og mangotræer, og nød vores frokost ved "Secret Lake", hvor vi fik en lang snak med Bun Loung om Cambodia. Efter en god omgang ris, en friskplukket mango til dessert og et hvil i hængekøjen, kørte vi mod Kampots store stolthed - nemlig byens kendte peberplantager. De små peberkorn var atter grønne, og derfor ikke modne nok til at blive tørret. Når de er røde, plukkes de med håndkraft og bliver lagt til tørre 10-12 dage i solen, hvorefter de bliver sorte og klar til at blive kværnet over en god æggemad.
Vi har besluttet at tage en dag mere i Kampot for at leje en cykel i morgen, og på den måde få mulighed for at se byen og det omkringliggende landskab på egen hånd.
- comments
Brian Fantastisk
Jonna troelsen Hvor er det fantastisk - hvor er I dygtige - vi glæder os over jeres oplevelser. Kys farmor og farfar
Moster Fik I smagt durianfrugten? Faktisk er jeg ved at overveje en tur derud også. Jørgen og jeg kunne godt trænge til lidt sol og varme.