Profile
Blog
Photos
Videos
Jeg er nu ankommet til farmen og har arbejdet i en uges tid.
"Byen", som farmen hører til, kaldes Come-By-Chance. Det første jeg så, da jeg kom til "byen", var dette skilt
Bare navnet på stedet siger lidt om hvor langt ude i ingenting, det er. Rent faktisk er området navngivet efter en gård, som Bill Colless' (min boss) olde-olde-olde-olde(+/-)-far oprettede, så hans familie har været i området i mange generationer.
Vi kørte gennem "byen", som ses i baggrunden, men denne er forladt, og den lokale bar m.m. er så godt som faldet sammen.
Det næste jeg så på min vej til farmen var så følgende
Slangen kaldes "red-belly-snake" (ja, den har en rød mave). Den er ret giftig, så jeg blev i bilen, da billedet skulle tages. Her på farmen har jeg set en endnu mere giftig slange, som heldigvis blev slået ihjel. Som de fleste aussies siger: "The only good snake, is a dead snake".
Jeg har fået min egen lille hytte, med privat køkken, stue, wc osv., så det er bare skønt. Hytten er ret gammel, men er ganske hyggelig. Desuden opholder jeg mig ikke så meget i hytten, da vi arbejder morgen til aften, og jeg er tit ovre hos familien om aftenen. Rent faktisk har jeg ikke hytten helt alene. Jeg deler den med en masse bugs (små insekter), som man ikke kan undgå her.
Høsten startede den dag, jeg ankom på farmen, så det er hvad, vi bruger tiden på her. De driver ca. 2800 hektar jord med barley, canola, wheat og chickpeas, så det tager lige et par dage at få det hele høstet. Også selvom de kører med to 30 fods majetærsker.
Her er meget travlt i høsten, så vi arbejder næsten konstant. Min arbejdsdag har været fra ca. 7.30 til 19/20, men flere af de andre har arbejdet til 22 mange af dagene.
Ud over at de driver jorden, har de også omkring 4000 får og 350 kvæg, som der skal holdes styr på. Jeg har endnu ikke været med ude ved hverken får eller kvæg, men når høsten er overstået, skal jeg med ud og arbejde med dem også.
Mit arbejde her i høsten består mest i at give en hånd med, der hvor der er brug for det. Ofte hjælper jeg med at læsse de store trucks, som kommer efter kornet, men har også sat hegn op, pustet maskiner rene, klippet hæk osv..
Familien jeg arbejder for (og alle som giver en hånd med her i høsten) er enormt søde. De har en meget afslappet væremåde, og selvom her er meget travlt, er de altid klar på en lille snak med alle, de møder på sin vej. De prøver på at lære mig en masse australsk outback-slang, så når jeg engang kommer ud til kysten igen, er der sikkert ingen, der kan forstå mig.
Temperaturen stiger dag for dag (næsten). Vi har omkring 30-35grader dagligt, så det er med at udnytte skyggen, når der er mulighed for det. Desværre er der ikke så mange træer, så det er mest maskiner, man kan finde skygge ved, når man er ude i marken. Jeg forsøger (så vidt muligt) at nyde temperaturen, da de siger, at der ikke går længe inden, den stiger til 40-45 grader. Puha..
Det eneste minus jeg kan komme på, med hensyn til livet her ude på farmen, er, at der er ulideligt mange fluer. De er meget nærgående og sætter sig overalt på en. Både i øjne, mund, næse, øre og det hele. Det vænner jeg mig aldrig til.
Alt i alt er her fantastisk, og trods lange udmattende arbejdsdage nyder jeg hver enkelt dag.
- comments
Gertrud Bang jakobsen Kære Anne Katrine. Dejlig at høre fra dig. Vi9 tænker jo meget på dig , men godt at det er sødemennesker du er kommet til. . Kærlig hilsen fra Farfar og Farmor og Oluf.
Birthe Bang Jakobsen KÆre Anne Katrine. Jeg har sat 5 stjerner ved dit blog indlæg. Dejligt at høre om dit eventyr. God arbejdslyst og hold lige lidt afstand til de der grimme slanger. Hvad gør man derude i ødemarken, hvis man har glemt at handle ind til lørdagsslik ? Kærlig hilsen Povl Edvard og Birthe
AK Mange tak for det Birthe :) Hvis man har glemt lørdagsslik, må man håbe, at en af de andre på farmen har noget. De kører kun til byen for at handle én gang om ugen (om tirsdagen). Men byen er kun 35 km væk fra farmen, så hvis det går helt galt med lørdagsslikket, er det ikke umuligt at køre der ind.
Kristian Bang Hansen Hej Anne Katrine. Stødte lige på din blog ved et totalt tilfælde :-), sjovt. Det ser ud til at du har en rigtig fed tur. Er kun en lille smule misundelig ;-). Masser af hilsner her fra den koldere halvdel af jordkloden.