Profile
Blog
Photos
Videos
Tænkte jeg hellere måtte komme igang igen med at skrive indlæg, ved godt det er noget tid siden sidst. Er som I nok har kunne gætte fra diverse facebook-billeder og status-opdateringer ikke længere i Darwin, men tænker det er bedst at begynde hvor jeg slap sidst.
Jeg havde en hyggelig dag i Kununurra, vandrede lidt omkring i byen, der er ret lille (mindre end Broome med dens 10.000 indbyggere) og omkranset af de røde klipper som man ser så mange steder nordpå i W.A. Da Liz, min veninde fik fri fra arbejde, tog hun mig med på en lille gåtur rundt i en fin nationalpark der ligger et par minutters kørsel fra byen, og derefter til et lille udkigspunkt for at se solnedgangen. Solned- og opgang er fantastisk i W.A., fordi der er ret fladt og bart og bor få mennesker, så man kan se langt og der er højt til himlen. Spiste bagefter på den lokale pub og spillede pool med et par cowboys fra Broome, hvilket vel er passende når man er i det vilde Vesten;-) Dagen efter stod jeg efter Liz' anbefaling tidligt op for at se solopgangen over lagunen, virkelig smuk. I det hele taget kunne jeg meget bedre lide Kununurra end Broome, som jeg aldrig har følt mig helt tilpas ved - byen er simpelthen for spredt ud. Ved 9-tiden tog jeg Greyhound videre til Darwin, hvor jeg ankom om aftenen til fyrværkeri. Det var Northern Territory-dag (staten hvor Darwin er hovedstad) og denne nordlige stat er den eneste i landet, hvor man lovligt kan købe og affyre fyrværkeri, men kun denne ene dag om året. Syntes dog ikke fyrværkeriet var noget særligt, lidt spredt lys og larm hist og her, men fik at vide at det meste var blevet affyret omkring kl.7, dvs. et par timer før jeg ankom.
Darwin var dejlig varm, ca. 30 grader om dagen og stort set skyfrit i de fem dage jeg var der. Der var også en flot strand, men pga de mange krokodiller og stingers som fx box jellyfish (som kan slå dig ihjel med deres gift hvis du er uheldig) er det en meget dårlig idé at bade i andet end lagunen på esplanaden nede i havnen. Mit hostel var en blandet oplevelse, tilsyneladende mere bar end hostel, da baren var nemmere at finde end receptionen. I første omgang sov jeg der kun én nat og måtte tidligt op for at pakke sammen, tjekke ud igen og sætte min store rygsæk og kuffert i kuffertrummet, for så at blive hentet i tourbus kl.7 om morgenen og køre med 8 andre rygsækrejsende samt guiden ud til Kakadu nationalpark.
Dér tilbragte vi to dage med at se Aboriginale hulemalerier, besøge et udkigspunkt hvor man kunne se flere kilometer væk ud over parken, se masser af eksotiske fugle, bade i et kæmpe vandfald, holde en slange og se de enorme saltvandskrokodiller springe op af vandet for at får fat på de bøffelsteaks som bliver stukket ud fra båden på Adelaide River til ære for turisterne. Krokodillerne er imponerende, men klart nogle dyr som man normalt skal holde sig langt væk fra. Holdt en olivenpython, en kæmpeslange der ikke er farlig for menneske (ihvertfald ikke hvis den er holdt i fangeskab), da den ikke har nogen gift, men i stedet kæler sit bytte. Og vi mennesker er alligevel lidt for stor en mundfuld for den. Slangen blev viklet om mig af guiden og virkede ret nysgerrig, slyngede og bugtede sig rundt om arme og ben. Jeg var forbavset over, hvor blødt et skind sådan én har. Den var ret nuttet, og for første gang kan jeg nu forstår, hvorfor nogle folk holder dem som kæledyr. I Northern Territory bliver folk faktisk opfordret til det af staten, da mange slanger, goannas, frøer og firben er stærkt truede pga af den indførte cane toad. Jeg så min første cane toad på andendagen, da vi vandrede til Jim Jim Falls for at bade. Tidligere på dagen havde jeg og et par andre i lejren diskuteret, hvordan man bedst afliver den grimme og skadelige tudse. Jeg mente man skulle hælde kogende vand over dem efter at have samlet dem ind, en anden pige mente, at man skulle fryse dem. Spurgte så guiden da vi så tudsen, og han spurgte om jeg ville se en demonstration. Noget overrumplet sagde jeg ja, og han bad de andre holde lidt afstand og evt. kigge væk hvis de var sarte, greb tudsen om bagbenene og smadrede den mod klippen. De andre virkede ret chokerede, og guiden måtte forklare dem, at tudsen er ekstremt skadelig for australsk natur og dyreliv - som jeg ville sige det (med en omskrivning af det kendte og oprindeligt racistiske ordsprog): en god cane toad er en død cane toad.
Guiden forklarede mig bagefter, at man normalt kan få øl for de cane toads man indsamler i NT, lidt som pant, og at på et tidspunkt kunne børn veksle dem for is. Og svaret var, at man normalt bør fryse cane toads, da det er den mest humane aflvining, men man må ty til andre metode når man som vi ikke havde en fryser ved hånden. Har siden overvejet, om jeg få mig selv til at slå en cane toad ihjel hvis jeg stødte på én - er ikke sikker, selvom det selvfølgelig er det rigtige at gøre uanset hvad, de er for store skadedyr til at man kan tillade sig at lade dem være.
I Cairns har man åbenbart fundet et formål med tudserne, og i diverse souvenirbutikker kan man købe punge og nøgleringe lavet af skindet, som bliver ret læderagtigt når det er tørret - men hold op hvor ser de klamme ud, hovederne hører nemlig med. Mon ikke det er en god hadegave eller et godt vælg til en pakkeleg til næste jul? Eller hvis nogen har lyst til en utraditionel souvenir, så giv besked;-)
- comments