Profile
Blog
Photos
Videos
Så blev det endelig tid til et nyt indlæg.. Det har været sparsomt med Internet på Cuba, og her hos Mark hvor vi bor nu, er Internettet midlertidigt nede, så det er ikke meget vi har kunnet opdatere jer om derhjemme.. Men men men, vi har det rigtig godt og er som sagt på Trinidad nu, men for at starte hvor vi slap, spoler vi lige tiden tilbage til dagene på Cuba..
Efter vores dage i byen Trinidad, rejste vi tidlig morgen mod Viñales på Vestcuba, der var kun to svenskere ud over os med bussen, så det var det rene luksus. Vi kom til Viñales ud på eftermiddagen og blev med lidt forvirring hentet i byens centrum af Roberto, vi troede at vi skulle bo hos Yiya en af Ramiros venner, men hun havde ikke plads, så det blev hos Roberto og Lola i stedet, som var nogle rigtig rare mennesker. Efter vores ankomst til deres hjem, blev vi budt på en mangojuice og pludselig kom en noget svedig og prustende, lidt halv snusket type ind af døren. I ved, ham den kvapsede med det falske guldur og army bukserne, æv ha! J Han begyndte på gebrokken engelsk at frempruste noget med en hestetur til et vandfald med en naturlig svømmepøl, en grotte og flotte udsigter og tobak plantage. Alt var inklusiv i prisen, kun hvis vi ville have en Mojito ude på turen skulle vi betale for den, vi takkede af en eller anden grund ja til tilbuddet, hvorefter han sagde "there is only one problem, you have to pay half now and half tomorrow " men det skulle vise sig at det vandfald han havde fortalt om nærmere var en stor sten med en stille rislen af vand og svømmepølen var nærmere en stor vandpyt med grusbund.. Udsigtspunktet var dog rigtig smukt og vores guide, var god til at forklare, selvom han kun kunne spansk. Vi var også ude og se et lager med tobak blade og bagefter så vi hvordan de laver cigarer, det var meget fascinerende! Turen indebar heller ikke transport hjem fra landsbyen med hestene, så vi måtte på gå ben ind mod byen og heldigvis kom der en taxa forbi på halvvejen. På vej hjem blev vi enige om at vi nok var blevet snydt lidt også i forhold til prisen, men det havde været en god dag alligevel :) Vi besluttede at vi fra nu af kun selv ville opsøge ting og ikke tage imod tilbud vi ikke selv havde planlagt. Den næste dag tog vi op i byen uden nogle planer for hvad der skulle ske. Det blev til lidt frokost og derefter et par pilsnere hvor vi snakkede om at tage ud og se Mural de la Prehistoria, så vi kom op af stolene og fandt en taxa chauffør, og hvilken en af slagsen vi fik os! Navnet var Carlos. En lidt ældre fyr, kunne flere sprog end jeg har rene underbukser tilbage (det er tre, hvis du skulle være i tvivl). Han fortalte om muren og forklarede os lidt om hvordan det hele hang sammen på Cuba, og hvordan det ikke gjorde. Det var rigtig spændende og fascinerende at høre om, og den malede mur var et fantastisk værk.
Fra Vinales går der ture til to strande. Vi fik købt billetter således at vi kunne komme ud på en af dem, Cayo Levisa. Tidlig mandag morgen stod vi klar til at komme med bussen. Da vi kommer frem får vi at vide at vi skal gå ombord på en båd, ikke en robåd, men mere en minifærge, dog ikke så stor at der kan være biler på, i ved hvad jeg mener! En halv times sejlads og vi kommer frem til en ø hvor vi bliver budt velkommen med musik og drinks. Der står en glat fyr og snakker om deres tilbud i en mikrofon, men vi ved godt at vi bare skal imod stranden, og det i en fart! Vores iver og snilde kommer os til gode da vi som nogle af de første på stranden får fundet os en plads, nej, ikke bare en plads, den bedste plads! Liggestole og hængekøje med tilhørende skygge, mine damer og herrer, 2 CUC (det er ca. 12 kr.) for en hel dag, amen hva! Resten af dagen bød på afslapning og rom, masser af rom, faktisk så meget at Nanna gik hen og blev lidt utilpas. Det skal dog siges at de drinks var noget tynde (læs 80% rom, resten is, sodavand og myrer).
Vi kommer tilbage til Havana, regnen siler ned hvilket betyder at vi ikke gider bruge meget tid på at prutte om prisen med taxa chaufføren, vi skulle bare hjem til Ramiro. Igen måtte vi vise vejen, for som alle andre taxa chauffører i Havana kunne ham her heller ikke finde rundt om så det gjaldt hans liv. Resten af dagen går med at få noget at spise og så komme hjem på hovedet i seng, rejse dage er sgu hårde (piv piv).
Vores sidste rigtige dag på Cuba, planen var lagt! Først på Revolutions museet, derefter frokost på Los Nardos, senere på Rom museet og til sidst aftensmad på en restaurant vi havde udset os i lonely planet. Det var planen, men det var ikke sådan dagen forløb… Det startede godt ud, vi fik en taxa til Revolutionsmuseet og fik catched en smule op på Cubas historie, men de fleste af tingene på museet bar tydeligt præg af statens udlægning af tingene, som derfor var meget positivt beskrevet, eksempelvis stod der at det var takket være Fidel Castros selvindsigt der havde skabt så mange uddannelser på Cuba.. Efter vores besøg på museet, hvor Peter fik taget billede sammen med en af de tanks Fidel havde kørt i (SAU-100 Russisk tank destroyer ) = Meget glad dreng, gik vi videre ned mod spisestedet, da vi kom frem mødte vi synet af omkring 70 mennesker i kø til restauranten, vi stillede os bagerst og gik i gang med at vente, efter halvanden time blev det endelig vores tur ti at blive lukket ind fra gaden og op i restauranten, hvor vi dog skulle vente yderligere 40 minutter på et bord, da vi endelig fik en plads, var kl. 15.45 og vi var godt sultne, heldigvis levede stedet op til forventningerne og servicen og maden var helt i top! Vi bestilte en stor flaske æblecider, hvorefter tjeneren helt undskyldende sagde at den altså kostede 8 CUC flasken, vi tænkte fint og bestilte den rask væk, den kom ind som om det var en fin flaske champagne i metalspand med is og klæde, noget fornemt af en cider at være :) På grund af den lange ventetid fik vi desværre ikke tid til at komme på rom museet, så det har vi til gode..
Næste morgen tog vi ud til Havanas lufthavn til kl. 10 og fik smertefrit checket vores bagage ind og betalt afrejse skat til den cubanske stat. Vores fly mod Bahamas var forsinket i en time og da vi endelig landede, fandt vi ud af at vi ikke kunne blive ude i lufthavnen og vente natten over som vi have troet, fordi at Bahamas lufthavn lukker ned om natten, vi skulle derfor finde et hotel og fik en taxa ud til Cable beach hvor vi blev indlogeret på et fint værelse. For en sikkerhedsskyld bestilte vi en taxa til at hente os kl 3.30 om natten, men da vi stod klar nede ved receptionen om natten blev vi informeret om at det ikke var muligt at få en taxa i det tidsrum, han tilbød i stedet at køre os til lufthavnen, hvilket vi var noget skeptiske overfor, men da vi ikke havde andre løsninger tog vi med ham, og heldigvis var han en reel og hjælpsom fyr. I lufthavnen havde de en hel bygning til afgange mod USA og vi kom igennem den store tur med finger aftryk og billedtagning, men det gik alt sammen overraskende hurtigt og vi kom ombord i flyveren. Desværre var flyet en halv time forsinket hvilket betød at vi havde meget travlt i Miami inden vi skulle med det næste fly til Port of Spain på Trinidad. Hertil skal nævnes at Miami er den mest forvirrende lufthavn vi til dato har været i, og vi nåede kun lige frem til gaten inden de begyndte at boarde flyet, vi havde fået de sidste to pladser, så vi kunne ikke komme til at sidde sammen, men heldigvis var der en flink passager der var villig til at bytte plads, så det løste sig det hele og vores bagage var mirakuløst kommet direkte til Trinidad, så vi var meget meget glade. Vi skulle hentes af Mark i lufthavnen, men han var ikke nået frem endnu da vi ankom, så vi satte os for at vente og Peter gik hen og hævede penge og købte en sandwich til os i mens jeg holdt udkig. På det tidspunkt havde vi ikke spist i 20 timer, så det var tiltrængt med lidt mad.. Der var wifi i lufthavnen, så jeg fik mig lige en sludder med min mor, det var hyggeligt og før vi fik set os om, var Mark der, som jeg heldigvis kunne kende selvom det er 10 år siden jeg sidst så ham.. Om aftenen tog vi ud til Marks mor, som er min kusine og fik hilst på, vi aftalte at vi kunne komme til frokost hos hende om søndagen, hvor vi også kørte en tur ned og så min fasters gamle hus, som nu bliver lejet ud, det var helt mærkeligt at være tilbage og specielt fordi min faster ikke var der længere.. Efter det kørte vi videre ned til min fars søster og vi blev hygget om med rom, whisky og cola og snak :) Det er rigtig godt at være tilbage og alt det gode mad, smager lige så godt som jeg husker det og Peter synes også rigtig godt om det hele, så det er dejligt!
- comments
Naden (Emma) Nææææh hvor fint :-D dejligt med et indlæg, så man får lidt mere med ;-) det lyder dejligt alt sammen, og som nogle sjove, dog en smule tålmodigheds søgende oplevelser! Jeg glæder mig til at høre mere om Trini og især til at se billeder.. Jeg håber du, Nannaen, nyder godt af Peters tålmodige/positive sind :-D Hehe! Men lige et spørgsmål, hvem er fars søster? :-) jeg savner jer! Knus og tanker naden
Mor Ellis Ja, så godt at høre lidt om alle jeres oplevelser/prøvelser ; ) som I heldigvis har klaret på bedste vis :D GLÆDER mig til at se billeder og høre mere. SÅ dejligt at få en lille snak med jer :D Til Emma: Fars søster, som oss' er jeres faster, er Cinthya, som du så, da vi var der i 2006....
Naden(Emma) Nåå for filan ;-) ja, så er jeg med igen.. Havde jeg helt svedt ud... Her i den danske sommervarme :-D
mormor Tove kære nanna&peter!! det var godt nok dejligt at høre ,,nyt,,!!!!og godt nyt,,!!--her i Danmark tænker vi efterhånden kun på vejret og høsten,og nogen få --på at få det bedste ud af resten af deres ferie,--for vejret har ladet meget tilbage at ønske denne ,,sommer,,!! Ha´ det godt ,og fortsat rigtig god tur!!! Mange kærlige hilsner fra ,,Ol-sagen Mormor,,!!