Profile
Blog
Photos
Videos
Om mandagen blev vi kørt til færgeterminalen i Port of Spain og vi ankom med båden til Tobago tre timer senere og blev budt velkommen af Lois (Jean) som kørte os ud til Riseland Garden, vejen hvor hende og Jens bor. Vi fik egen kælderlejlighed med badeværelse og køkken, for ikke at glemme tv, det var næsten for meget og vi var meget taknemmelige. Vi havde planlagt at starte vores dykker certifikat den samme dag, men grundet problemer med at komme til Tobago måtte vi melde fra til det. Vi kørte ned til Extra Divers for at snakke med Markus, en tysk fyr som ejer stedet og vi aftalte at han bare hentede os næste dag og så skulle vi bare i gang med at få noget luft på flaske! Om aftenen ringede Jean til min storesøster og spurgte hvad de havde af planer og at de kunne kigge ned for hun havde en overraskelse til hende. Da de langt om længe kom, blev min søster, hendes mand Andy og min niece Aneika meget overraskede, de havde troet at det måske var min far det var kommet, men hun var meget glad for at se os! Vi aftalte med dem at vi kunne komme op og spise hos dem om søndagen. Den næste dag blev vi hentet som planlagt og kørt ned til dykkershoppen, her mødte vi vores instruktør som hedder Liam og vi blev hurtigt sat ind i hvad for noget udstyr vi skulle bruge og hvordan vi samlede det og tjekkede at iltbeholderen var fyldt nok op. Og så skulle vi ellers i gang med at lave tekniske øvelser. Vi startede i poolen, hvor vi skulle lave simple ting, som at trække vejret konstant, det er sgu ikke normalt at trække vejret under vandet! Fy for den lede det skulle man lige vende sig til. Vi skulle også fylde masken med vand og tømme den igen under vandet. Det hele gik fint og vi blev kørt ud til Store bay, som er en strand ikke langt fra Extra Divers kontor. Her skulle vi lave andre øvelser, men Peters maske tog vand ind konstant, så han måtte vente med at lave øvelserne til vi kom tilbage og han kunne komme i poolen igen. De første to dage gik med at lave øvelse og vende sig til at være under vandt. Ud over dykning var der hverken tid eller kræfter til andet en sundowner på terrassen (rom og cola + chips/peanuts) med Jens og Jean og afslapning og en MASSE læsning, for teorien til dykning skulle jo også være på plads. Hver morgen kl. 8, var der blevet lavet morgenbord til os med alt hvad der tilhører, bl.a. hjemmelavet leverpostej. To af aftenerne havde Jens sågar lavet dansk kartoffelsalat og frikadeller og stegt flæske med kogte kartofler og persille sovs, uhm hvor det smagte!!
På tredje dagen skulle vi ud på vores første open water dyk. En dag der bød på nogle vilde oplevelser! Vores første dyk var ned langs med et rev der hedder Mt. Irvine extension, her stødte vi på en havskildpadde og fik set en masse flotte fisk. Efter lidt tid oppe på båden skulle vi ned igen. Her skulle vi lige fylde masken med vand og tømme den igen, og derefter gik turen op langs et stort klippestykke der hedder Mt. Irvine Wall hvor vi svømmede ind og ud igennem indhak i "muren". Det hele var helt vildt flot og rigtig sjovt at opleve havet på den måde, men dykket var ovre før vi vidste af det, så vi måtte til overfladen. Vi var ikke andet en lige kommet op før vi så nogle finder i overfladen, og det var heldigvis ikke hajer, det var sgu to delfiner(!). Vi brugte så et stykke tid hvor de svømmede rundt om os og vi prøvede at komme så tæt på dem som muligt, de er nogle sjov dyr og slet ikke nogle vi havde regnet med at støde ind i derude. Det var også første gang vores instruktør havde stødt på delfiner, så det er ikke noget der sker hver dag og var virkelig en fantastisk oplevelse! På en eller anden måde havde Nanna ikke udlignet sit ene øre i tide og havde derfor rigtig ondt i det om aftenen, men vi vidste ikke om trommehinden var sprunget, så det gik vi ud fra at den ikke var J Om aftenen var vi inviteret ud til nogle der hedder Andy og Chris fra USA som Jean og Jens kender og vi fik rigtig lækker mad bl.a. pulled pork, der var så mørt at det bogstaveligt talt bare skulle trækkes af benet.
Vi startede den næste dag ud med at tage til Mt. Irvine extension, på båden ud til dykkerstedet begyndte en heftig trope regn (efterregn fra den tropiske storm Ernesto) at piske ned og det var meget koldt og gjorde lidt ondt at blive ramt af kæmpedråberne. Da vi kom ud til hvor vi skulle i vandet, skulle det gå stærkt, for de to andre piger der var med, frøs rigtig meget og jeg nåede derfor ikke at få pustet min BCD vest op med luft, så måtte febrilsk hive fat i Peter så jeg ikke smuttede under båden, men det gik fint. Da vi skulle starte nedstigningen ville mit ene øre ikke rigtig udligne trykket, så vi måtte blive i overfladen lidt indtil at mit øre makkede ret. Da vi kom ned til bunden skulle vi fjerne masken helt og tage den på igen og tømme for vand og bagefter skulle vi lave en kompasøvelse, så vi vidste hvordan man skulle navigere efter sådan en. Da vi havde dykket et stykke tid, skulle vi øve det der hedder en CESA (Controlled Emergency Safety Ascend), hvor man forestiller sig at man ikke har mere ilt og på opstigningen skal man sige en aaaahhh lyd konstant, så man bruger mindst mulig luft, men stadig puster nok luft ud så man ikke får et lunge overtryk og der derfor kan komme luft i ens blod og føre til blodpropper. Peter var den første der skulle lave øvelsen, imens skulle jeg blive på bunden og holde bøjen der vidste at der var dykkere i vandet. Da man nåede overfladen skulle man manuelt puste luft i sin BCD vest, dvs. man skulle trække vejret normalt overvandet og så puste ind i mundstykket på vesten, sparke sig op over overfladen igen og gøre det samme igen og igen indtil at der var nok luft i vesten til at man kunne flyde. Peter kom hurtigt ned på bunden igen og så var det min tur og årh nej jeg havde både misforstået det ene og det andet og da jeg endelig kom til overfladen, og skulle puste min vest op, kom en stor bølge så jeg slugte alverdens havsaltvand og ikke nok med det så var strømmen så stærk at jeg drev ud, så Liam råbte at jeg skulle komme tilbage, men lige meget hvad jeg gjorde blev jeg på samme sted og begyndte at blive træt, så Liam måtte ud og hente mig, alt imens at Peter sad på bunden af havet og kunne se hvordan jeg drev længere og længere væk.. Endelig kom vi ind igen og jeg skulle lige komme mig over chokket i to sek., før vi igen steg ned til Peter, hehe jeg er simpelthen ikke for ferm til det vandpjaskeri J Andet dyk gik dog bedre og vi svømmede ind i en grotte under vandet, hvor der var hul i toppen, så man kunne se en masse fiske svømme henover hovedet på os. Inde i grotten var der også en form for hylde hvor en stor hummer lå og hyggede sig. Efter de to dyk, blev vi sejlet tilbage til Pigeon Point og hentet af Markus der kørte os tilbage til dykkershoppen, hvor vi skulle have vores final exam som var 50 spørgsmål hvor mindst 38 skulle være korrekt svaret på, Peter var super dygtig og fik 94% rigtige og jeg fik 92%, med lidt hjælp, men det gik som det skulle og vi kan nu kalde os Padi Open Water Divers!!! Jaaaa J Om aftenen var vi blevet inviteret op til nogle af Jeans bekendte til curry duck og buss up shut. Det var rigtig lækkert og de var virkelig flinke og sjove og glade for rom og cola, whisky og frisk kokosnød og hvad der ellers kunne blandes af alkoholiske drikke.. Om lørdagen på Tobago blev vi kørt ind til Scarborough og sat af ved den skole som jeg og Vinni har gået på da vi boede på Tobago i 1995, det var rigtig skægt at se den igen og det lignede sig selv, de havde dog fået nye skolebænke og skolen var også blevet malet en ny farve. Jeg fik vist Peter det hele og fortalt historier fra da vi gik der. Bagefter gik vi op til det gamle fort og fik set den flotte udsigt deroppefra og de mange kanoner, desværre var museet lukket, så det må vi have til gode. Vi gik en tur ned gennem byen til havnefronten og spiste frokost, hvor Jean så kom og hentede os. Vi kørte ud til øens storcenter og shoppingmall, og bagefter forsøgte vi at finde det hus som vi engang havde boet i, men det lykkedes os ikke rigtig. Jeg synes der var sket meget på de 17 år, så måske har det ikke lignet sig selv.. Om eftermiddagen kl 17, traditionen tro, var det blevet tid til sundowner på terrassen, det var så hyggeligt og en god anledning til at få historier om Trinidad og Tobago og hvordan de styrer landet eller rettere ikke styrer det, som Jens siger, så er Tobago, de lovløses paradis..
Søndag kom og vi blev kørt op til Mt. Saint George hvor Jemlyn (min søster) og familie bor, de havde forberedt rigtig lækker mad til os og i alt for store mængder, der var bl.a. marcaroni pie, bbq kylling, krabbe med callaloo, curry goat, ris, salat og grøntsager. Vi havde en rigtig hyggelig eftermiddag og aftalte med Jemlyn at køre til Charlotteville dagen efter, sammen med Aneika og Jens. Senere kom Jean og hentede os og spurgte om vi ville med til Sunday school om aftenen, hun spurgte også Peter hvad han troede det var og han svarede en form for bogklub, med noget hygge kaffe og sådan.. Det viste sig da vi kom til Buccoo at Sunday school, var noget helt andet der var olietøndeorkester der spillede musik, folk der dansede og hyggede sig med øl og drinks og bagefter da orkesteret var færdigt, blev der fyret op for det største højttalersæt, der spillede hele byen op med højt musik! Så vi fik rigtig oplevet hvad Sunday school var.. Morgen efter kom Jemlyn og hentede os og vi kørte mod Charlotteville, her skulle vi op og bade ved Pirates bay, som er en lille strand i en bugt hvor man kun kan komme enten sejlende til eller gående ned af 147 trappetrin. Vi svømmede og legede med Aneika og bagefter spiste vi alle sammen frokost inden vi begyndte hjemturen, hvor vi krydsede Tobagos regnskov og besøgte en naturlig kildevands post, som Jens plejer at tage op og hente vand fra.. Vi kørte også ned til Parlatuvier og Englishmansbay så Peter kunne få set lidt forskellige steder af øen. Tirsdag kom og vi spiste vores sidste morgenmad sammen med Jens og Jean inden vi skulle pakke vores ting og køres til lufthavnen, hvor vi skulle flyve til Trinidad for senere at flyve til Grenada. Ude i lufthavnen sad vi sammen med Jean og ventede indtil vi skulle igennem security og fik sagt farvel til hende og tak for denne gang, det havde været dejligt at bo hos dem og få grinet og hørt historier (på dansk vel og mærke).
- comments
Romana Samma he4r! Kan liksom inte grrjneea fe5 vara, bara ff6r en liten stund? Me5ste ALLT ff6rflyttas, pillas sf6nder eller anve4ndas pe5 ‘fel’ se4tt. Jag blir gre5he5rig.Egentid hemma med allt pe5 re4tt plats e4r som en lisa ff6r sje4len. ;)