Profile
Blog
Photos
Videos
Halløj alle :)
Her er så mit første blogindlæg. Jeg har nu været af sted godt 20 dage og jeg har oplevet rigtig meget på den tid.
Flyveturen herned var lige ud sagt ret turbulent. Da vi mellemlandede i Singapore løb vi ind i et tropisk uvejr, så der gik en periode, hvor vi troede, at vi var strandet, men nervepirrende nok skulle vi af sted selvom vejret. Vi ankom om morgen d. 6 til byen Christchurch, hvor Lisbeth vores holdleder tog imod os. Christchurch er en rigtig hyggelig by, som rummer en masse historie. I de to dage vi tilbragte i byen, fik jeg set en del selvom mit jetlag tog overhånd noget af tiden ;)
Vi brugte en masse tid på at lave teambuilding og hygge i gruppen. Vi er 24 piger og 9 drenge, og vi er mennesker fra hele landet. Det er virkelig nogle fede mennesker jeg er kommet af sted med, og det hele har været meget nemmere end jeg havde forventet.
Efter de to dage i Christchurch tog vi videre til en mindre by nord på sydøen ved navn Kaikura. Byen er bl.a. kendt for hval-, delfin- og sæl-safari, som de gør rigtig meget i. Vi blev indlogeret på et rigtig hyggeligt herberg, som hed Dusky lodge, hvor vi boede i ca. 4 dage. Stedet havde deres egen pool og spabad, så der blev brugt rigtig meget tid på at ligge ved poolen J Vejret i Kaikura var vildt godt. Vi havde omkring 25-30 grader med lidt blæst, så jeg blev hurtigt forbrændt (og ja mor jeg havde solcreme på, men selv en faktor 50 hjælper ikke når der er hul i ozonlaget ;)) På anden dagen i Kaikura skulle vi ud på hvalsafari, hvilket skulle vise sig at blive mit livs værste mareridt! Jeg havde egentlig tænkt, at havet så meget roligt ud inde fra land, men den tanke ændrede hurtigt da vi kom ud på båden. Jeg har aldrig oplevet noget ligende, og allerede efter et kvarter måtte jeg overgive mig til søsygen og brugte derefter de næste 2 ½ time med hovedet ned i en pose (Chamerende I know :S). De andre fik set en kaskelothval, men i det øjeblik kunne jeg ikke være mere ligeglad ;) men jeg har dog set billeder sidenhen og den var nu lidt sjov at se.På vej tilbage til haven var der nogle delfiner der lavede opvisning for os. De smed sig rundt i vandet og lavede de vildeste hop, så jeg fik da lidt ud af turen.Dagen efter skulle jeg have været med ude og dykke med delfiner, men pga af at jeg var blevet så dårlig dagen før kunne jeg hverken fysisk eller psykisk være med, hvilket er lidt øv L Fortryder det dog ikke for godt en tredjedel der kom tilbage havde været søsyge.Men sådan er vejret på New Zealand åbenbart.
Efter vores dage i Kaikura satte vi farten mod Queenstown. Undervejs overnattede vi ved den smukke Lake Tekapo. Søen Tekapo ligger omkrænset af bjerge og har en helt specielt blå farve pga. de gletchere der lader deres smeltevand løbe ud i søen. Vores Hostel lå næsten helt ned til vandkanten og men vi havde desværre ikke udsigt over søen fra vores værelse. Vi havde eftermiddagen tilovers, så vi gik en tur i området. Vi gik op til et udkigspunkt oppe bag byen, hvor vi kunne se ud over hele søen, hvilket var super smukt (tjek billederne ud på facebook).
Det at vi rejser sammen sådan en stor gruppe er rigtig fedt. Der er masser af mennesker at lære at kende, og man finder lige pludselig ud af at man har rigtig meget tilfælles eller kender de samme mennesker. Synes det er fedt at alle går ind til turen med en masser energi og vi har det rigtig godt sammen. Det er selvfølgelig svært at være så langt væk hjemmefra og væk fra alle man kender, men alle de nye indtryk hjælper på savnet ;)
På vores køretur fra Lake Tekapo til Queenstown kørte vi forbi New Zealands højeste bjerg Mt Cook. Vejret var dog ikke med os, så vi kunne kun lige skimte det pga. alle skyerne. Men vi fik noget ud af turen alligevel, for efter min mening fik vi set verdens kedeligste museum, så det er jo alligevel mindeværdigt .
På køreturen ned til Queenstown fra Kaikura fik vi virkelig en smagsprøve på hvordan New zealands natur ændre sig for hver 100km. Hvis ikke det var de forskellige slags planter, så var det landskabets udformning til små pudsige ting. F.eks. havde vi kørt på en slette en times tid, hvor der ikke var andet end afsvedt græs, hvor der så midt i det hele stod et bøgetræ med grønne blade. Kontrasten var i det øjeblik meget besynderlig.
Efter den lange køretur kom vi endelig til Queenstown, hvor vi stadig bor og skal bo de næste ugers tid. Byen er et mecca for alt hvad der hedder ekstrem sport og lever af turisme. Her er rigtig fedt. Stemningen i byen er helt speciel og man kan lave ALT! Når de i bøgerne, bladene, osv siger at kun fantasien sætter grænser så passer det. Nogle af drengene på holdet blev forleden fløjet op på toppen af et af bjergene, der omkranser Lake Wakatipu hvor Queenstown ligger, og fik tildelt en mountain bike og så gik det vist bare nedad :S Hvordan de havde nerverne til det forstår jeg ikke, men vildt at de turde. Jeg har selv sprunget over nogle grænser ved at læbe ud over en klippe og paraglide ud over Queenstown. Det var mega flot og sjovt, selvom jeg i starten IKKE kunne se hvordan jeg skulle komme ud af det i live. Forestil jer at stå 15m fra en klippe afsats med godt 500m ned og en instruktør lige pludselig siger "run, run, run", så er der bare ingen vej tilbage. Skulle have skydivet på min 20 års fødselsdag, men pga vejret blev det udskudt. Min fødselsdag var rigtig god, men var nu lidt trist over ikke at fejre den ved at hoppe ud af et fly ;) Holdet havde lavet en masse events til min fødselsdag og vi holde en rigtig fed fest om aftenen, så jeg blev fejret med manner!
Vi gik i sidste uge i gang med vores undervisning i kommunikation og personlig udvikling, hvilket er et sjovt men underligt fag. Det ligner intet af hvad jeg har prøvet før, men man lærer en masse nye ting om sig selv og andre, så det er jo kun fedt. Har f.eks. fundet ud af at jeg har typekoden ESFJ, så så kan I jo tænke lidt over det ;)
Nå så var der lidt fra mit liv i New zealand. Cheers mate!
- comments