D. 22. juni kl. 20.30 fra Halls Gap i Grampians National Park

Da jeg lagde mig til at sove omkring kl. 23 manglede der stadig to piger på værelset der havde ladt lyset brænde. De kom ind lidt senere og slukkede det, det er virkelig lækkert med et sted hvor der er natlamper, men de var meget stærke. De kom så ikke tilbage igen før lidt over 2, hvor de valgte at tænde alt lyset og larme rigtigt meget. Kl. 2.30 stod Cath op for at gå på toilettet (går jeg udfra) og selvom sengene ikke knirker, så kan hun få dem til det, hun er så langsom om at vende sig, kravle ned, det hele ryster. Argh.

Mit vækkeur ringede ti minutter over 5, jeg var ikke så hurtigt ude af sengen som jeg plejer, men tog mig sammen. Omkring halv seks havde jeg været på badeværelset og skulle til at gå ind på værelset igen, men så ville min nøgle ikke virke. Jeg var nødt til at banke på og vække Cath, den ældre dame der sov over mig, så hun kunne lukke mig ind. Der var nemlig heller ingen ved receptionen, hvilket resulterede i at jeg måtte tage alle mine ting med mig, lagen osv. Og så gå op og spise morgenmad med det hele, i stedet for at hente det bagefter.

Spiste 1 ½ lille youghurt og drak et glas appelsin juice. Så tjekkede jeg ud og cirka kvart over 6 gik jeg hen til Peter Pans som var der vi skulle vente på Adventure Tours kl. 6.20. For en gang skyld kom de til tiden, vores guide er sød og hun hedder Shelly. Imens jeg ventede mødte jeg en pige fra Schweiz der er vældig sød, hun er fra den tyske del og har åbenbart været i Australien for 2 år siden og rejse som jeg gør, nu er hun her bare en måned for at besøge noget familie og venner. Hun skulle så åbenbart have været med et fly til Brisbane, men der er ingen fly ud af Adelaide, Melbourne, Canberra og Sydney lige nu på grund af aske skyen fra Chile. Så selvom hun har været på denne her tur før, for 2 år siden og i den anden retning, så tager hun på den igen for transporten.

Jeg går ombord på bussen og bliver til at begynde med både irriteret og tænker, det bliver fandme 3 lange dage. Der sidder allerede cirka 6 mennesker og de pladre løs på tysk. Kan ikke lade være med at tænke.. igen.. suk.

Vi er i alt 11 på turen, et par fra en lille ø ud for Maurisius og Madagaskar, som er under Frankrig. De taler begge fransk, men manden kan så tysk fordi han er fra Léon hvor han har arbejdet som tysk lærer. Han kan også forstå engelsk, så han oversætter til konen. Så er der to piger, der ikke kender hinanden før turen, fra Tyskland. Pigen fra Schweitz, en pige fra Californien og en familie på far, mor og to døtre fra Indonesien. Så det er da mange forskellige, men endte alligevel med MEGET tysk snak.

Formiddagen går med at kører godt 5 timer. Det regner hele tiden, står ned i stride strømme. Vi skulle have været ude og gå i cirka 1,5 time, men det kan vi ikke fordi det er for vådt og vi kan falde på de glatte sten. Vi kunne da heller ikke se toppen af bjerget hvor vi skulle være gået op for bare tåge, så måske et meget godt valg, for så er udsigten der oppe fra nok det samme. Vi gik så en lille 30 min. Tur på flad jord hvor vi så lidt rock art på vejen. Det var nu også vældigt smukt derfra og jeg var hemmeligt lidt glad, ville gerne have gået turen hvis vi havde, kunne og vil da ikke misse noget, men når nu det er for farligt, så passer det mine knæ meget godt ikke at skulle ud og vandre.

Bagefter kørte vi mod Halls Gap og tog hen til et lille vandfald. Her kunne vi rigtig se skaderne fra oversvømmelserne i januar, træer var væltede, en hel udsigts platform var væltet over og ned i floden lavet af vandfaldet, det virkede ret ekstremt. Det viser sig da også at hele turen vi har kørt i dag plejede at være af en anden smukkere vej, i morgen skulle vi også have kørt igennem parken, men i stedet for kører vi nærmest den lange vej uden om, for vejene vi skulle have kørt på er der ikke mere, så de er ved at reparere dem. Sådan er det jo, men trælst alligevel.

Vejret har ødelagt: Franz Josef, Milford Sound, kunne ikke svømme med delfiner i Kaikoura, Sydney strande, Blue Mountains, Byron Bay, Kangaroo Island osv. Det er bare lidt trælst.

Vi kørte ned til vores hostel, hvor vi hver har en hel køjeseng for os selv i mindre og større rum. Jeg deler et lille værelse med Sirena fra Schweiz. Imens de andre snakkede og lavede mad, gik vi en aften tur ud for at lede efter kænguruer. Vi gik 3 huse hen og ind på et græs område, vi så nok 45 kænguruer græsse. Vi så også hvordan en han og en hun laver en joey, vi vil gerne vide hvordan de gør det, om ikke halen er i vejen.
Kunne ikke tage fotos for det var så mørkt, men ret fascinerende at se så mange på en gang og vi var måske 1 ½ meter fra dem.

Bagefter gik vi tilbage, Sirena tog et bad og jeg ordnede min seng, så tog jeg et lækkert varmt, men hurtigt bad. Vi gik over og snakkede i køkkenet imens Shelly ordnede det sidste af maden, så stod den ellers på lækker spaghetti med Shellys specielle kødsovs. Jeg spiste 1½ tallerken fuld, puha.
Bagefter har vi siddet og set lidt af Master Chef og lidt af How I Met Your Mother på fjernsynet, men hvis vi synes det med reklamer er slemt her hjemme, så er der cirka hver 7 minut (der er taget tid) 10 min. Reklamer her i Australien, det er SÅ irriterende. Alle reklamer er også ligesom TV Shop, så de prøver f.eks. at sælge fitness maskiner, eller en BH der hedder "Aaaah bra" fordi den er så "aaaah behagelig" .. hold op altså.

Kunne ikke holde det ud og er så lige gået over for at sidde lidt i sengen og skriver det her i Word så jeg bare kan sætte det ind senere i Melbourne. De er alle lige kommet over, folk er trætte. Det selvom den kun er omkring 21, ja faktisk er den 21.30, men vi er gået en halv time frem da vi krydsede grænsen mellem Southern Australia og Victoria. Fred være med det hvis alle vil i seng kl. 9, vi skal op lidt over 6 og tage her fra 7.30, så det er da ok.