Profile
Blog
Photos
Videos
Dag nummer 2 i Australia Zoo
D. 9. maj kl. 20:50
Jeg stod op klokken 7 igen og gik igennem samme process som i går, skulle bare tilføje regn poncho, jakke og regnslag til min taske. Nå ja, for jeg vågnede faktisk op kl. 6:40 af regnen der hamrede på taget og terassen. Det er virkelig tropisk regn når det først kommer, så for den fuld gas.
Så ja, meget våd og stille dag i Zoo må jeg nok sige. Da jeg først kom ind stod der en dame med en alligator unge, så fik et foto ved siden af den, jeg kunne også klappe den.. de er rigtige bløde på maven faktisk. Så gik jeg over og så Odder fodring kl. 10, så tog jeg sådan et tog der kører gratis rundt fordi Zoo er så stor. Den gik direkte op til elefanterne som fodres kl. 10.30, her stiller man sig bare i kø, tager et stykke melon, stiller sig på en måtte og stikker hånden frem når snablen kommer. Hihi, så jeg fodrede to elefanter! De tager også fotos og har fået det ene fremkaldt, havde sådan en rabat kupon 2 for 1, så har fået det foto og fotoet med alligatoren.
Der var kun 2 ud af 3 elefanter, den anden er åbenbart på den røde løber et eller andet sted til premieren på filmen Water for Elephants med Robert Pattinson og Reese Wetherspoon. Jep jep, berømtheder i Australia Zoo!
Så gik jeg lidt rundt igen, nulrede hen og så da det virkelig bare skyldede ned bookede jeg en guidet tur i en time rundt i deres berømte Wildlife Warriors Hospital. Så ja, det var lidt dyrt, men det endte med at være de bedste penge jeg har brugt. Det begyndte kl. 12, havde en halv time, så gik op og spise frokost. Så blev jeg kørt der over og mødte en pige der skulle vise mig rundt. Der var ikke mange mennesker i Zoo og jeg endte da også med at være den eneste der var på denne her guidede tur, men det klager jeg skam ikke over.
Jeg blev bare vidst rundt i de forskellige rum, der hvor der ikke lige var karantæne osv., fortalt hvad de forskellige ting bliver brugt til. Der lå små koalaer her og der som var ved at vågne fra bedøvelse.. ej, hvor var de søde. Jeg kom også ud bagved og så hvor de er om dagen.. Det er nemlig sådan at de kun behandler vilde dyr, Zoo har deres egen afdeling. De kører ren på donationer og fra Zoos overskud, og de fleste dyr når de er blevet hjulpet, så kommer de ud til en person der er uddannet i at passe på dem, indtil de kan blive sat ud i naturen igen. Koalaer skal de tilgengæld beholde i hele forløbet siger loven, så der var primært koalaer på hospitalet lige nu. Kom da også over hvor de små koalaer er ! Hihihi, bitte små. Så søde :)
Det var rigtig godt og spændende.
Så gik jeg over og bad om at få fotos fremkaldt fra tidligere (elefant og alligator), så gik jeg op igenne, kænguru stedet igen, rundt og se det jeg manglede fra i går. Jeg landede ved tigerne omkring kl. 14. Det er ikke et officielt show der er på kortet, for hvis tigerne ikke gider lege så er der ikke meget man kan gøre, men det er omkring det tidspunkt at trænerne prøver at aktivere dem og lege med dem. Vi så dem vise tænder, stå på bagben, kravle op af et træ, give pote osv. Ting de faktisk bruger når de skal undersøge dem, så de ikke altid behøver at bedøve dem. Det kan man jo sige der hjemme hvor dyrepasserne slet ikke har kontakt til dyrerne mere, så skal de bare bedøves hver eneste gang der er noget som helst, så der er bagdele og fordele ved alting. Det var nu vældigt flot at se dem hoppe rundt og sådan.
Så gik jeg over igennem Wetlands hvor der er store fugle, hen til de små wallabies og så havde jeg egentlig været alle steder. Måske glemt et enkelt dyr eller to der ikke var ude, men ja, klaret det meste. Det endte med at være rigtig hyggeligt selvom det regnede, men det har været en meget kold dag.
Da jeg kom tilbage lidt over 17, tog jeg mig sammen, lavede mad, gik i bad osv. Så 19.30 begyndte jeg at pakke. Den er 21 nu og jeg er stadig ikke HELT færdig, men ja.. Bleh, det er SÅ kedeligt. Tror min bus går 9.30 ca. i morgen tidlig, så skal da ikke tidligere op end de andre dage jeg har haft her i det mindste, så det er rart. Så er det videre til Hervey Bay for en nat, der kommer en bil fra mit YHA hostel og henter mig ved bussen for det er ca. 7 km. væk. Dagen efter skal jeg ned til en havn, her bliver jeg hentet, kørt til en anden havn og så ud til Fraser Island i et par dage. Jeg bor på et hostel, så der burde være forbindelse og alt det, men nu må vi se ad.
Bliver spændende! :)
- comments