Profile
Blog
Photos
Videos
D. 5. maj kl. 19.25 om min dag i regnskoven. Billedet i hjørnet har jeg ikke selv taget, det er fra bloggen, men det er sådan byen ser ud når man kører ind her om aftenen.
Jeg stod op kl. 5 da vækkeuret ringede. Øv, det var rigtigt tidligt. Jeg tog min telefon så jeg kunne se hvad jeg lavede, samlede mit tøj og toilettasken, listede ud på badeværelset. Jeg tog tøj på osv. og så gik jeg ind igen for at hente taske og gå op på 5. sal hvor køkkenet er. Jeg spiste min youghurt, men så havde jeg glemt at have en lommelygte med, så gik ned igen for at finde den og vækkede nok de andre alligevel, ups.
Så var jeg af sted og jeg var ved Holiday Inn hvor vi skulle hentes ca. 6:40. Der kom et ægtepar fra Irland ca. 6.45 hvor vi var blevet bedt om at komme, men den var godt kvart over 7 før de dukkede op alligevel, der havde åbenbart været meget trafik. Det var en stor tyk mand der var vores guide og så havde han sin 12 årige søn Benjamin med, som havde fået lov at få fri fra skole i dag. Herefter kørte vi over til Ibis hotellet hvor vi hentede en først meget underlig dame fra Canada, hun virkede ret lille-grå-mus-agtig, men hun vågnede da lidt op efter noget tid.
Så kørte vi ellers der ud af, vi skulle ikke samle nogen op i Surfers Paradise/Guldkysten, så det var bare os 4. Det ville tage lidt over en time at nå vores første stop, en lille by der hedder Canungra, hvor de har fældet meget træ osv. Jeg halv sov hele turen der til, var fuldstændig smadret og sådan forsatte det egentlig on and off resten af dagen. Det er bare rigtig længe at sidde i en bus.
Vi stod ud og kunne bruge toilettet, jeg købte også en lille snack for det var jo alligevel nogen timer siden jeg havde spist morgenmad. Imens gik chaufføren ind og bestilte vores frokost. Så kørte vi videre med O'Reilly's. Det et område og en national park (Lamington National Park), men området blev købt af 3 brødre som fældede en masse regnskov og ville lave en farm på landet. Først ville de have haft køer til mælk osv., men det tog så lang tid at få mælken transporteret ned at det var blevet til smør, så det blev lavet om til kød kvæg og det er det stadigvæk i dag. Det bliver nu drevet af efterkommerne, her er også en vinfarm og så kan man leje huse osv. der oppe. Rigtigt smukt område.
Vi så en kænguru på vejen ud af vinduet og vi kiggede helt vildt efter koalerne i eucalyptus træerne, men vi opdagede i hvert fald ikke nogen. Benjamin så en Paddymelon, som er en lille bitte lille kænguru, men den hoppede rigtigt hurtigt væk. Som guiden sagde er det lidt svært at snige sig af sted i en kæmpe stor 4WD truck der larmer helt vildt. Vi kørte lidt længere op til et ryddet område og her kunne jeg på lang af stand se tre store kænguruer, som jeg da også fik rigtig gode billleder af. Det ene ser lidt sjovt ud, for det er en kænguru i højt grønt græs med køer i baggrunden, men sådan er det jo nu en gang, hihi.
Så ankom vi til O'Reilly's plateu, her gik vi en tur ind i regnskoven. Det var kun en 20 min. gang tror jeg og her begyndte jeg at kunne mærke at jeg virkelig er mættet. Jeg har ikke lyst til bare at ligge på en strand alt den tid jeg er i Australien, men der skal virkelig meget til at få mig til at sige wow nu. De andre var helt lamslået, jeg tænkte bare.. nå ja, en lian.. det har jeg da set før, uh et vandfald.. nå ja ok. Det er lidt trist egentligt, men jeg tror det er godt jeg tager ud og ser det alligevel, for det er jo også en del af Australien.
Det er nu virkelig smukt, det er ikke det, der skal bare mere til at vælte mig omkuld nu. Nå, men det der kunne få mig til at ryste i bukserne var at vi da lige skulle gå hen over sådan nogen broer, ingen problemer, på nær at det var 3 gynge broer og de kom højere og højere op. Tror den ene var 30 meter over jorden. Her fra ville jeg sikkert have fået wow fornemmelsen af at kigge ud, men det gjorde jeg altså ikke, jeg gik målrettet lige frem af og holdt øjnene på målet imens jeg holdt vejret. Nok skal jeg læse antropologi og er interesseret i arkæologi, men det ødelægger lidt mit Indiana Jones mojo at jeg ikke kan lide gyngene broer tror jeg desværre.
Da vi var færdig med gåturen anrettede chaufføren (jeg kan ikke huske hans navn) og Benjamin te til os, der var te, kaffe, lidt småkager osv. Det var vældigt hyggeligt. Bagefter så vi nogen fodre de vilde fugle, så de kom flyvende. Der er røde/blå fugle og så er der de her rainbow larakeets tror jeg de hedder, som er både blå, grønne, gule, orange og røde. De er virkelig smukke.
Benjamin var en super god assisterende navigatør som hans far kaldte ham, han åbnede døren for os hver gang og så var det hans job da vi begyndte at kører firehjulstræk ned af alle mulige vanvittige skranter og ud på en mark osv. at hoppe ud og åbne/lukke låger på vejen. Jeg har lidt ondt i nakken, for vi hoppede op og ned, vi kom da åbenbart også lidt bagud med vores program fordi det tog længere tid end normalt, vejen var åbenbart værre end den plejede. Vi stoppede midtvejs og Benjamin viste mig et træ med gammelt slangeham inden i, rigtig ulækkert. Han fortalte mig også at når jeg går i det høje græs skal jeg trampe med fødderne, det skræmmer dem væk, meget rart at vide.
Han var en ualmindelig fornuftigt, velopdragen, sød og ikke alt for genert/eller alt for udadvendt 12 årig dreng. Det var ikke sådan at han "ødelagde" turen eller noget. Jeg kunne forstå på hans far at alt åbenbart bliver lidt mere stille efter påske, så er der kun halvt så mange turister osv. så det er derfor vi er så få med på turen i dag. Det er jo på en måde meget rart, der er bare nogen turer der ikke tager af sted hvis ikke de når et bestemt antal.
Nå, efter en lang bumpe tur hvor jeg til sidst var ved at falde halvt i søvn igen så jeg tre heste jagte fire kænguruer af sted. Det så utroligt imponerende ud, jeg så det kun fra bussen, så kunne ikke tage fotos. De er vel gået ind på marken hvis man kan kalde det det.. Så hestene galloperede efter hinanden og de fire kænguruer fik godt nok fart på og hoppede af sted.
Så kørte vi op til Canungra igen, hentede vores mad og tog hen til en lille flod hvor vi spiste. Det var en stor sandwhich jeg fik med kylling, salat, tomat, agurk, rødbede og gulerødder i. Der var også en stor muffin (som jeg nok spiser om lidt) og et æble. Det smagte rigtigt godt og bagefter gik vi ned for at kigge efter næbdyr, men jeg kunne altså ikke se noget. Man skal jo også vide hvad man skal kigge efter og hvis det er svært at finde en koala, så er det ekstremt svært at finde et næbdyr.
Her fra kørte vi ret langt ned til Springbrook National Park og Natural Arch, jeg sov absolut hele vejen, fuldstændig færdig. Tilsyneladende havde den irske dame Valerie også sovet. Så det var blevet mørkt og klokken var 16 før vi var fremme. På en måde synes jeg bedre om regnskoven i tusmørke, så virker den mere rigtig. Jeg tror også at det er fordi man tit går på det de kalder board walk, sådan en anlagt sti med planker og det hele, så man slet ikke træder på jorden. Det virker lidt falsk.. det er tilsyneladende for at beskytte regnskoven, så det kan man jo ikke klage over, men ja, det er jo ikke ligefrem at kravle igennem junglen med en machete :P
Nå, men her var faktisk utroligt smukt og vi gik hen til det de kalder Natural Arch, som er en naturlig bro eller bue. Vandfaldet har boret et hul i bjerget/stenen, så der nu er en bue hele vejen hen over floden og vandfaldet strømmer ned gennem et hul for oven. Det ser virkelig vildt ud og det var ret svært at tage et foto, for man kan jo ikke få det hele med, så jeg har også prøvet at filme med min telefon, men jeg ved ikke hvor godt det så blev. Meget smukt, bagefter gik vi ind under den og her kunne man se glowworms.. jeg så ikke nogen, så det er godt jeg fik dem set i New Zealand i hvert fald.
Det er også i denne her national park at Steven Spielberg lige har optaget en ny film, den hedder Terra Nova og bliver udgivet i 2012, man kunne se en lilla plastik blomst som film crewet har efterladt. Jeg kunne godt forestille mig en dinosaur ville gå igennem lige her, sådan havde jeg det.
Så var det ellers ind i bussen igen og så tilbage til Brisbane, det tog ca. 1 ½ time, så jeg sov hele vejen og vågnede op til at se Brisbane skyline lyst op, meget smukt. Det har været en rigtig god dag og meget hyggeligt, lidt lang også fordi det meste af tiden 100% blev brugt i bussen. Jeg tror at jeg samlet har gået en times tid. Det er jo meget anderledes end hvad jeg ellers har gjort hvor jeg har vandret rundt i 6 timer osv. Så på den måde klager jeg heller ikke, det var bare anderledes.
Det er jo også svært når man skal klare det hele på en dag, så det gik da også nogen gange lidt stærkt og blev lidt kompakt, tilsyneladende kom vi tilbage en halv time for sent, så vi skulle jo have været hurtigere i virkeligheden. Jeg ved ikke rigtigt, fordi det ser ud som om på internettet at turen starter kl. 6 og så ville det jo give mening at slutte før også, så man når noget af dagslyset nu det er vintertid. Vi startede jo først kl. 7 som i brochuren, ja faktisk lidt forsinket. Nå skid pyt med det.
Jeg ved ikke om jeg har glemt noget, men så kan det være jeg kommer på det. Nå ja, har sindsygt ondt i hænderne her til aften og leddende er også tydeligt hævede op. Rigtig ubehageligt, skulle tage mig sammen til at få skrevet. Mit knæ drillede også lidt tidligere i dag, det var det højre, så ikke det jeg slog på gletcheren.
I morgen skal jeg ud og sejle fra 12 til 14, men jeg vil ikke alt for sent i seng eller op, for jeg vil gerne nå lidt inden og efter også, ellers for jeg jo ikke set meget. Så skal jeg også have sendt lidt hjem, det er ikke fordi jeg har så meget tror jeg, men jeg kan ikke slæbe på mere end jeg skal. Er simpelthen helt smadret af det.
Nu vil jeg spise en pærer, måske et æble og min muffin. Tage nattøj på og mine løse sorte bukser og trøje uden på, så bare hygge osv. indtil jeg bliver alt for træt og så skal jeg bare børste tænder. Nå ja, skal lige finde det jeg skal sende hjem først.
- comments