Profile
Blog
Photos
Videos
D. 4. april kl. 17.35 fra Nomads Hostel i Queenstown
Æv bæv for overkøjer, jeg hader det virkelig. Har sovet super dårligt og jeg er blevet ret forkølet. Ikke SÅ slemt med halsen endnu, men jeg nyser hele tiden og den bliver mere og mere stoppet. Jeg ser ikke frem til den lange bustur i morgen på 12 timer. Jeg havde ikke sat vækkeuret, men endte med at stå op omkring kl. 8.30 alligevel, kunne bare ikke sove længere.
Jeg troede jeg havde værelset for mig selv, men pigen neden under var der stadig, hun vågnede så også. Vi blev enige om at hun gik i bad først, jeg fandt ud af hvad tøj jeg ville vaske, så gik jeg i bad og kunne sætte tøj over. Endte dog med at chatte lidt med mor og Sebastiaan ind i mellem også.
Tror klokken var lidt over 10 før jeg rigtig kom igang, det er lidt billigere at vaske her i Queenstown, kun 3 dollar for vask og 3 igen for at tørre, normalt er det 4. Så det var jo rart nok. I mens tøjet vaskede fik jeg skrevet til Greyhound Australia og YHA, rykket for 10 overnatninger dér, så jeg kan komme i gang med at booke for Canberra allerede, evt. også Sydney hvis det ikke lige går i orden med måske at sove på gulvet hos en. Det er nemlig sådan at jeg er i Sydney over påsken, så kan det ikke lade sig gøre så skal jeg booke rigtig snart ellers så er der bare optaget.
Jeg fik også ringet til Kiwi Experience og genbekræftet min bus ud af Queenstown i morgen, det skal man nemlig fordi vi skal over Christchurch, så det har de indført. Jeg fik også smidt 20 dollar mere på telefonen hvilket burde være mere end rigeligt, men det er minimum man kan putte på og jeg var nede på kun 2 dollar tilbage. Tilgengæld kommer jeg ikke til at putte mere på, så nu må det være nok.
Så fik jeg stillet mit armbåndsur til den rigtige tid og spist et æble. Jeg gik ned for at lave morgenmad, men mit brød var muggent. Uhm, lækkert. Så det røg ud. Jeg spiser lige pt. brød med nutella om morgenen, for skal have brugt min nutella og jeg kommer ikke til at købe nyt, for nu skal jeg jo lige snart til Australien. Så kan jeg spise havregrød de sidste dage og smide resten af det ud inden jeg flyver. Jeg har virkelig svært ved at tage mig sammen til havregrøden, ser bare slet ikke frem til det.
Det blev tid til at sætte tøjet over til at tørre og jeg blev ved med at rende frem og tilbage, det føltes som om den tørrede i en uendelighed. Omkring kl. 12 åbnede jeg og ville tage alt det tørre tøj ud, så det sidste kunne tørre bedre. Jeg var formodentlig for lang tid om den, for så kunne jeg ikke starte den igen, som man normalt kan. Nu hænger min nye sorte trøje, mine sorte addidas løse bukse og min pyjamas top på tørrestativ på vores lille altan, håber det tørre end jeg skal pakke senere.
Så gik jeg ud i byen for at finde en café hvor jeg kunne få mig et godt stykke kage. Det eksistere så åbenbart ikke rigtigt i Queenstown. Spurgte faktisk først i receptionen her nede, men fyren sagde bare at han spiste ikke kage.. ahva for noget? Hvem spiser ikke kage?
Jeg gik forbi apoteket hvor jeg har købt en pakke med 4 Kleenex i, så jeg har noget at pudse næsen med. Så købte jeg også en value pack med Strepsil, kostede 4 dollar mere end den alm. og så fik jeg 36 strepsil i stedet for 16, så havde været tosset andet. Jeg købte også en lille rulle med nogen honning Vicks. Her i New Zealand kan man ikke bare i supermarkedet købe en pose bolcher eller Vicks.. De har det slet ikke. På apoteket har de kun meget specielle nogen, de her hedder f.eks Vicks VapoDrops og er med menthol og honning osv. meget medicin agtigt for et bolche, men ja, det er nu bare Vicks.
Nå, men jeg vandrede rundt, op og ned og endte i en butik der hedder Global Culture.. Her købte jeg mig for 26 dollar et par handsker uden fingre lavet af merino uld og possum pels. AAH de er bløde, varme og så er der også lidt et eller andet huttilihut i som gør at vandet ikke trænger lige igennem heller. Tror det var en god investering!Jeg ville bare så gerne have et par, de er sådan beige/lysegrå med mørke kanter/natur farvede.
Jeg spurgte pigen i butikken om vej til et kage sted og fandt det også til sidst, men det var en fransk café og restaurent.. Da jeg trådte ind lignede det at jeg skulle have haft kjole og hele på inden, så gik hurtigt ud igen, tror også en kage kostede 50 - 60 kr. Nej tak, så jeg endte da på McDonalds, som her i New Zealand i hvert fald altid har en seperat afdeling der hedder McCafé. Det er meget hyggeligt, stille og ikke så fedtet eller noget. Jeg købte mig et kop te, et stort stykke varm chokolade kage og en sausage roll (mærkelig udgave af pølsehorn, mere en slags hakket oksekød i fedter udgave inde i en rulle af butterdej, smager meget godt). Det var en meget god morgenmad-frokost-dessert i min verden.De har også på McDonalds fri WiFi, så fik skrevet færdig om turen til Invercargill og halvdelen af Milford Sound.
Så skyndte jeg mig ud, det begyndte at blæse op og jeg gik MEGET langt for at finde et supermarked. Der er en døgner ved siden af mit hostel, men de har ingenting og det er rigtigt dyrt. Så jeg fandt langt om længe Fresh Choice og her lagde jeg mærke til at på vej til supermarkedet var der bjerge rundt omkring det og solen skinnede ned på træerne der magisk gror der oppe. Det er ret fascinerende. Tror ikke jeg har forstået endnu at hver gang jeg kigger ud er der bjerge, vulkaner og søer over alt.
I supermarkedet fik jeg købt to nye reserve cup noodles, det er bare altid godt når man er træt og ikke magter at stå i kø eller slås om at lave mad. Jeg fik købt 6 brik juice, tænkte det var smart til i morgen, en pose chips, brød, skinke, lidt vindruer, to bananer og to gyldne kiwier. Har endnu ikke smagt kiwi frugt i New Zealand, hvilket er alt for dårligt og derudover vidste jeg slet ikke man kunne få kiwi der er gul inden i, så det var jeg nødt til at prøve. Så jeg burde være klar til i morgen. På vej ud så jeg det her vitamin vand, som jeg også godt har set der hjemme, det er ret dyrt og sikkert noget fis, men da jeg er lidt desperat for ikke at være forkølet i 100 år købte jeg en med Vitamin C. Smager nu meget godt.
Så travede jeg tilbage til mit hostel, gik op til døren til pige værelserne, gik igennem den med mit nøglekort og så virkede nøglen ikke ind til mit værelse. Hen til elevatoren, vente, slæbe poserne hen til receptionen, vente 10 min., få ordnet kortet, op igen. ARgh. Det sker minimum en gang om dagen og næsten altid når det er rigtigt ubelejligt.
Så har jeg ellers bare siddet på værelset lige siden, nu er kl. 18.30. Har snakket lidt med dem på værelset. Har fået skrevet dagbog og i dag har jeg da ellers fået lavet ret meget synes jeg. Nu mangler jeg så at pakke.. det kommer til at tage lidt tid fordi jeg har vasket.. og så er alt bare mere krævede når man er forkølet. Derudover tror jeg nok at jeg vil tidligt i seng, bussen kører vidst lidt i 8.
Overvejer stærkt at fordi det er sidste dag i Queenstown at jeg ville give mig selv en fergburger til 10 dollar, men jeg har allerede brugt 26 dollar på handskerne, 21 dollar i supermarkedet, 21 dollar i apoteket og 9 dollar på McDonalds, så det er måske lidt vildt. Imponerende at bruge næsten 400 kr. på en dag hvor jeg intet har foretaget mig, skide godt klaret.
Jeg orker bare heller ikke rigtigt at slås om kogepladen for at lave skide pasta med tomatsovs og tun,.. og det tager 2 timer at lave mad fordi der er så travlt. Snooot over det hele!
Nå, men tage en beslutning, pakke og så sove. Der er en ultra lang dag foran mig i morgen, vi kører direkte her fra til Christchurch lufthavn hvor vi er omk. kl. 16 og så direkte videre til Kaikoura hvor vi er formentlig ved 19 - 20 tiden. Tror nok de stopper ved en fish and chips butik så folk ikke skal til at lave mad. Har 3 nætter i Kaikoura, nr. 1 fordi jeg intet kan den dag jeg ankommer som man normalt havde kunne, nr. 2 fordi det skulle være rigtigt smukt.
Har lige tjekket vejret og det regner alle dage, hip hurra.
Kl. 18.30
Det er så koldt at jeg nu har taget den tykke uldne windbreaker som oprindeligt var Janies på. Uffh, det blæser og det er vidst fra syd, så det er vind fra antarktis. Dælme koldt. Mine læber er også helt tørre og sprukne lige pludselig.
Synes godt nok det er lidt træls lige nu og skal lige tage mig samme for at kunne overskue hvad jeg skal have gang i.
Har forresten også tænkt at planen må være i Auckland at betale mig fra en papkasse som jeg sender hjem med min håndskrevne dagbog for New Zealand, en masse brochure og minder, de få små souvenirs ala Ringenes Herre guidebogen og trækiwien. Det er lidt uoverskueligt at skulle slæbe rundt på det i 3 måneder mere.
Kl.18:35
Nys nys. Æv øv, har lige set at mine fine jade øreringe, der er stenen faldet af den ene ørestikker. Har den heldigvis, så nu har jeg lagt dem begge to i mit mavebælte, så må jeg få den limet på igen eller hvad jeg nu kan få gjort, bare træls. Min halskæde er låsen, som er et stykke jade, også gået ud over knuden der skulle holde den på plads. Så nu tør jeg næsten ikke gå med den før jeg måske for skiftet snoren til noget bedre end vokset bomuld. Ih altså. Jeg skal jo gå med halskæden så jeg kan putte en masse mana i den, så den giver mig lykke, det er ikke så godt at tage den af igen i længere tid.
Kl. 18.45
Så er min booking på hostels i Canberra gået i gennem. Jeg har 10 nætters overnatninger på YHA hostels, kan bruge 3 nætter hvert sted, så nu er det sådan at de ved jeg bruger 3 nætter hos dem og betaler for de sidste to. De har mit kort nummer som sikkerhed og så ordner jeg det bare når jeg kommer. Elsker når hostels osv. svare på mails med det samme, er nødt til at gøre det på denne her måde, for kan booke online, men så betaler du med det samme. Så kan jeg jo ikke bruge de gratis jeg har, lala.
Kl. 19.30 nu med Fat Badgers Stone Baked Pizza og 2x Hot Cookies fra CookieTime
Jah, så endte jeg lige med at bruge dobbelt så meget som en fergburger ville have kostet på lækker lækker pizza og to varme småkager. Der er forhåbentligt lidt pizza tilbage til i morgen til ekstra god lang bus turs-frokost.
Så vil jeg også gerne undskylde for alle de stavefejl der har været i de foregående indlæg og de kommende, det går ret stærkt når jeg skriver. Læste lidt tilbage og kan se jeg f.eks. skriver ville i stedet for vilde om søløverne, argh!
- comments