Profile
Blog
Photos
Videos
Tænk at jeg får lov til at opleve en Thanksgiving i USA. Meningen var egentlig at vi ville stå tidligt op og tage ned og se Macy's Thanksgiving day parade. Den idé kom vi dog hurtigt fra igen. Vi besluttede at vi havde mere brug for at sove længe end at se på store flyvende balloner. I stedet blev vi hjemme og spiste morgenmad med familien og så paraden i tv. En meget bedre løsning end vores Plan A.
Da vi skulle lave plads til alt den mad vi skulle spise, besluttede vi os for at tage på en lille udflugt. Man kan ikke tage til New York uden at se Frihedsgudinden. Så vi tog Staten Island Ferry som sejler lige forbi frihedsgudinden. Vi var ikke de eneste der havde fået den idé. Færgepassagererne var en god blanding af folk der skulle hjem og holde Thanksgiving, og turister som ville se frihedsgudinden. Da man ikke må blive på færgen, blev vi nødt til at stå af på Staten Island og så gå tilbage ombord. Det må se lidt sjovt ud med alle dem der forlader færgen for så at lave en u-vending og gå tilbage på færgen. På vej tilbage til Manhattan mødt vi en sød ældre herre som arbejdede på færgen. Han tog nogle helt vildt flotte billeder af os med Manhattan Bridge i baggrunden.
På vej tilbage til lejligheden stod vi af på Union Square Station. Der var startet en post-it love moment. Væggene var dækket af post-it's med opmuntrende beskeder på. Det var helt utroligt at se alle de forskellig farvede post-it's hænge der. Midt i det hele var der sågar en seddel med en dansk besked på. Det var lidt sjovt at finde noget dansk så langt fra Danmark. Da vi kom tilbage til lejligheden gjorde vi det eneste rigtige. Vi tog en middagslur. Det var jo vigtigt at vi var friske og klar til at fejre Thanksgiving.
Et par timer senere stod vi op og gik ind i stuen til de andre. Tove var ved at lave mad. Hun havde gang i en 9 kilos kalkun. 9 kilo til 4 mennesker. Jeg tror lige der er nok, men også kun lige med nød og næppe. Mens hun lavede mad lavede vi pakkekalender til tvillinger. Tove's svigermor havde broderet et billede til hver af tvillinger hvorpå man kunne hæng 24 gaver. Så vi brugte aftenen på at pakke gaver ind og hænge dem op. Det var en sød idé, men hold nu op hvor var det tidskrævende. Da maden endelig kom på bordet var der næsten ikke plads til os andre. Kalkun, kartoffelmos, søde kartofler, sovs og grøntsager. Så meget mad til så få mennesker. Efter en enkel portion var der simpelthen ikke plads til mere. Til mit forsvar, så havde jeg også overfyldt tallerkenen. Da vi alle havde sundet os lidt fik vi ryddet af bordet og så var det tid til dessert. Vi blev dog alle enige om lige at vente et par timer før vi tog hul på kagen. Vi satte os til at se A cinderella story, mens vi lavede pakkekalenderne færdige. Da de var færdige kastede vi os over et nyt projekt og en ny film. Bring it on og julepynt til Hannah's værelse. Hannah flettede julehjerter, mens jeg kæmpede med at få lavet julestjerner.
Nu sidder vi og nyder et stykke Pecan pie med is, mens vi ser resten af Bring it on. Om lidt går vi ind og pynter op på Hannah's værelse, og så er vist på tide at gå i seng. I morgen er det min tur til at fejre fødselsdag, så det er vigtig at vi er friske og veludhvilet.
- comments