Profile
Blog
Photos
Videos
En ny dag er begyndt, og den varsler opbrud herfra Koh Wai og gensyn med den skoenne oe Koh Kood. Det betyder farvel til koraller, men tilgengaeld goddag til fredfyldt paradis for vores lille familie. Det tager kun en time i speedbaad herfra, og saa bliver vi sat af paa baadebroen ud for stedet, hvor vi skal bo. Det er meget bekvemt.
Koh Wai invaderes af turister hver dag i eftermiddagstimerne. De kommer fra Koh Chang i store baade for at snorkle og se det lille dyrehospital for havskildpadder, som ligger 100 meter herfra. I forhold til stedets stoerrelse, kommer der helt ufatteligt mange mennesker. I bedste fald kan man grine af det, og i vaerste fald panikker man fuldstaendigt. En del af turisterne er thailaendere, og de kan nogle gange vaere lidt graenseoverskridende i deres kontakt til Frigga. De synes hun er fantastisk kaer, men det kan bliver for meget, naar de gaar ud i vandet for at traekke hende ind paa stranden for at roere ved hende. Frigga bryder sig slet ikke om det, hvilket er forstaaeligt.
I gaar tog vi konsekvensen og lejede to to-personers havkajakker foer den foerste store baad lagde til ved broen. Vi sejlede langs kysten til vi fandt en lille strand med det fineste sand og koraller 30 meter fra strandkanten. Vi tilbragte hele eftermiddagen med leg i vandet og snorkling over koraller, hvor man altsaa ser de mest fantastiske fisk. Hjalte og jer saa blandt andet en fisk paa ca 40 cm, som var leopardplettet. Paa vejen tilbage i kajakkerne forsoegte Thomas at fiske med smaa stykker af blaeksprutter, men det ville ikke lykkes. Da vi kom hjem gik han ud paa broen og fiskede, og det lykkes inden for meget kort tid at fange to fisk.
Billedet er fra vores udflugtsmaal. Det ser da meget dejligt ud, ikk'?
Generelt kan vi maerke at boernene er ved at vaere maette paa oplevelser. De vil hellere lege end snorkle, og de glaeder sig helt vildt meget til at komme tilbage til Koh Kood. De traenger til lidt ro fra alle oplevelserne og til at lege uden at skulle forholde sig til alverden. Vi voksne er ikke helt maette. Vi vil bare gerne have saa meget med som muligt, men vi kan se, at boernenes behov ikke er dertil, og vi kan jo ogsaa konstatere med et kort tilbageblik paa de sidste 5 uger, at de har kaperet meget mere, end vi havde turde haabe paa.
Paa Koh Kood kommer vi ikke til nettet, saa der gaar nogle dage, foer vi er at traeffe igen.
- comments