Profile
Blog
Photos
Videos
22. majVi skulle I dag endnu en \\gang rejse videre til at nyt hotel. Denne gang var destinationen Orchha, Indus hjemby, hans hjertebarn. Men dagen var maaske ikke lige vores dag.. det started med at Anette var laast inde paa toilettet om morgenen inde vi skulle afsted, og det sad hun saa I en halv time, indtil der kom enm stor (de er sjaelde) Inder og broed doeren ind, saa der var traespliner paa gulvet. Og dagen fortsatte paa same made som den startede. Vi skulle nu transporteres med tog, som foerst og fremmest var en halv time forsinket. Morgenmaden skulle nu indtages ombord, og det var med I prisen og alt muligt, laekkert! Eller ikke!! Det var den vaerste morgenmad til dato, ikke fordi de andre er noget at raabe hurra for. Det var en klat groen aeg, med to bloede ponfritter, slattent tyndt broed og enten en vingummibamselignende klat af syltetoej eller mixed pickles med chili… vi spiste ikke noget, og maatte endnu en gang leve paa chips og kiks. Saa kom det vaerste og nok mest soergelige uheld af dem alle: Freja mistede sit kamera, hun glemte det I toget, da der lige pludselig var stress paa, da vi skulle ud. Vi ankom til Orchha, en rigtig hyggelig by, og nok den renste og mest organiserede by vi er stoedt paa indtil nu. Vi belv vist til vores ellers flotte vaerelser, og Anette og Freja var saa heldige at faa en privat pool med. Den var bare under sengen.. Det dryppede ned fra lofet, og da vi pointerede det for hotellet arragerede de en lille spand under, saa vi kunne nyde en skoen lyd af dryppende vand. Da vi ved eftermiddagstid skulle ud og se paa byens mange templer og paladser, broed et pludseligt stormvejr og snart efter ogsaa et voldsomt regnvejr frem. Det var meget overvaeldene, aldrig har vi set noget lignende, og traerende knaekkede I stormen. Det foeltes som at faa haeldt en stor balje vand ned over sig, men vi skulle da alligevel lige forsoege os med en regnvejrsdans I de store vandpytter. Vi er nu kendt som “the crazy danes”. Vores tempeltur belv udskudt, og vi gik I stedet drivvaade rundt i byen og fandt en dejlig varm aftensmad. For foerste gang oplevede vi faktisk kulde. Inderne mener at det er monsunen der er kommet tidligt I aar, saa det er jo rigtigt spaendende om vi faar set mere til den.23. majEllen havde foedselsdag I dag, derfor startede dagen med, at der skulle samles blomster til en lille buket. Da blomsterindsamlingen foregik I hotellets have, maatte vi op til flere gange gemme os for gartnere og andre der ikke ville vaere begejstrede for vores ellers saa venligt mente plan. Vi bestilrte juice I restauranten og gik til ellens hytte, juicen var meget dyr, saa vi haabede at det var en god juice. Den viste sig at smage utrolig daarligt, derudover var juicen varm, men den venlige tjener fortalte os, at vi da bare kunne stille de tre glas juice I koeleskabet, men det syntes vi ikke rigtig vi havde tid til.Derefter gik turen til endnu et temple, men denne gang var det er der var I brug, og vi overvarede en hinduistisk cermoni med blomster. Efterfulgt et palads kompleks med mange flotte bygninger. Det stoesrte palads havde tilhoert en tidligere konge, hvis kone var flyttet fra ham fordi hun var vegetar og han var jeager. Der saa han saa sit snit til at faa sig en portion elskerinder det blev til seks styk, saa han kunne holde sig muntert beskaeftiget alle ugens dage, undtagen soendag , hvor han slapped af. Der var hemmelige passagter mellem kongens vaerelse og elskerindernes, saa det kunne foregaa uden at konen fandt ud af det. Vi kunne se denne snedige konstellation med vaerelser. Og saa gik turen videre til en ny ‘by’ alipura, som mildest talt laa in the middle of nowhere. Det var endnu engang et lille palads der var indrettet som hotel. Om aftenen fejrede vi ellens foedselwsdag, vores guide havde indkoebt en meget flot foedselsdagslagkage, og havde faaet freja til at skrive hendes navn paa den ellers utrolig yndige lyseroede decoration. Fin det var den, men det var ikke hvad man kan sige om smagen, det var I hvert fald ikke her de havde lagt deres energi, men det er tanken der taeller.
- comments